10 tips til at forbedre din profil på sociale medier

I denne artikel vil du finde tips og tools til at få mest muligt ud af din tilstedeværelse, på de forskellige sociale medier.

1. Billeddimensioner
Ser en kunde eller potentiel kunde, at dine billeder på diverse sociale medier ikke passer, har de rette dimensioner eller ser uskarpe ud, vil det smitte af på forbrugerens opfattelse af Jeres brand.
Via linket her finder du et værdifuldt “cheat cheat”, der har samlet alle de forskellige dimensioner, billederne skal have på Facebook, Twitter, Google+, Youtube, LinkedIn og Pinterest.

2. Events
Fordi folk har set jeres event på et socialt medie, er det ikke ens betydning med, at de ved hvor og hvordan de skal registrere sig. Det foreslås derfor, at gøre det tydeligt for enhver, hvor man tilmelder sig. Der er tit opstået problemer, fordi folk har markeret “going” til et event oprettet på bl.a. Facebook, for derefter at tro, at de var tilmeldte – Problemet opstår typisk når den officielle tilmelding skulle være sket via deres eget site.

Så hvis I vælger at promovere et event online, så sørg for klart og tydeligt at fortælle, hvor og hvordan tilmeldingen forgår og gerne linke til det.

3. Tænk på søgemaskinerne
SEO og keywords er ikke kun forbeholdt jeres hjemmeside – også på de sociale medier kan det benyttes. Søgemaskinerne viser nemlig også resultater af sociale profiler. Det siges, at jo mere man benytter sig af et keyword på et socialt medie, jo større er chancen for at man bliver forbundet med dét keyword på det sociale medie.

Google har lavet et Keyword Tool, der sørger for, at Jeres brand bliver forbundet med de rette keywords.

4. Vær personlig
I takt med at jeres aktivitet og kommunikation på de sociale netværk øges, kan kunderne hurtigt føle at de blot er en del af mængden. Et tip til at rette op på dette er, at nævne personens navn, når I svarer på deres spørgsmål eller kommentarer på de forskellige sociale netværk.

5. Overskrifter
Mange bruger rigtig meget tid, på at finde det rette content til deres blogs, posts, updates osv. Dette er selvsagt, også meget vigtigt, men hvad mange glemmer er overskriften.
Tracy Gold, som arbejder hos Content Marketing Institute udtaler, at de i gennemsnit bruger 30 min. pr. artikel til at finde den rette overskrift, til at kunne begå sig bedst mulig i SEO. Det løber hurtigt op i en del timer, men hvad er pointen med at have en fantastisk artikel, blog, update m.m., hvis ikke overskriften fanger folks opmærksomhed og skaber trafik?
Et godt tip til at skabe trafik, er at anvende relevante keywords i overskriften, som vil skabe genlyd i søgemaskinerne og hos læserne.

6. Hashtags
Hashtags er kommet for at blive. Før var det kun anvendt på twitter og Instagram, men nu har Facebook også lanceret brugen af hashtags, hvilket vil sige at anvendelsen af #hashtags højst sandsynligt vil stige. Når man hashtagger et ord, vil det sige at man lægger det ord ind i en “gruppe” kun for dét ord. Hashtags fungerer rigtig godt, hvis man ønsker at  ens content, events m.m.  bør skille sig ud fra mængden.
Udviklingen i brugen af hashtags i Danmark har været stor. Kigger vi på Roskilde Festivalens Instagram-kampagner, blev der i 2012 uploadet 6.401 billeder med hashtagget “RF12” holdt op imod 2013, hvor deres kampagne “RF13” fik 52.661 opslag. Det kan altså konkluderes, at brugen af hashtags, og ikke mindst instagram-brugere har været eksploderende det seneste år.

Læs mere om hashtags her.

7. Social Share knapper
Tit og ofte kender vi ikke vores kunders præferencer for at dele content. Gør det derfor så nemt som overhovedet muligt for jeres kunder, at dele indhold fra jeres site, til diverse sociale medier.Ved at have muligheden for at dele til flere forskellige sociale medier, er der ikke nogle der bliver undladt. Folk har nu nemt ved, at dele jeres content på lige netop dét sociale medie de har lyst til, hvilket alt andet end lige, vil skabe mere trafik og omtale af jeres brand. Kig blot ude i venstre side, for at se et eksempel på dette.

8. SMO er det nye SEO
Virksomheden KnowEm tilbyder et gratis tool til at analysere ens SMO-aktiviteter (Social Media Optimization). Man indtaster blot URL på den side man ønsker informationer om, og kort efter vil værktøjet komme med forslag til, hvor der kan ske forbedringer på ens site.

9. Links til sociale medier på hjemmesiden
Du kender det sikkert. Man finder en interessant hjemmeside, og har lyst til at se om de er aktive på de sociale medier. Dog er det ikke til at finde på deres site, og hvis det er, er det gemt væk på en underside eller under “om os”-siden.

Der findes ikke én “rigtig” løsning til, hvor logoerne bør være på ens site. Mange har dem oppe i højre hjørne, eller nederst på deres site. Dog er én ting sikkert – hvis I ønsker at blive fundet på de sociale medier, bør logoerne være at finde på forsiden af jeres hjemmeside.
Husk at holde disse ikoner og logoer up-to-date samt indsætte nye logoer, hvis i bliver aktive på nye sociale medier.

Vi på Digital Works, har valgt denne løsning, nederst på vores site:

10. Fortæl hvem I er
Profilbeskrivelser kommer man ikke udenom på sociale medier. Sørg for at have disse udfyldt. Ufærdige profiler, ser først og fremmest sjusket ud og kan ydermere lade folk stå med et spørgsmål om, hvad virksomheden egentlig laver.

Det ses alt for ofte, at virksomheder ikke har beskrevet, hvad deres formål egentlig er. Det er gratis reklameplads for virksomheder, til at beskrive hvad I kan overfor potentielle kunder. Og glem heller ikke et link til jeres website 🙂

Kom gerne med andre forslag?

Denne artikel er skrevet med inspiration fra denne.

 

Skriv en Kommentar