Med mere end en milliard brugere er LinkedIn blevet en uundværlig platform for mange virksomheder, der ønsker at styrke deres brand, optimere deres rekrutteringsprocesser og forbedre kommunikationen med kunderne.
I 2025 er det afgørende, at virksomheder tilpasser og finjusterer deres LinkedIn-strategi for at opnå maksimalt udbytte. Her er fem væsentlige indsatsområder, som kan hjælpe din virksomhed med at udnytte LinkedIn’s potentiale fuldt ud.
1. Video igen igen
Videoindhold er stadig populært. På LinkedIn genererer video 1200 % flere delinger end tekst- og billedopslag tilsammen. Uanset om det er korte klip, tutorials eller engagerende fortællinger, er det afgørende at integrere video i din content-strategi. Video fanger opmærksomhed hurtigt, kommunikerer dit budskab effektivt og øger delinger, hvilket gør det til et must-have i din værktøjskasse (traditionen tro), fristes man til at skrive.
2. LinkedIn events
Online events handler ikke kun om netværk – de er et stærkt markedsføringsværktøj. Ifølge ny data mener 71 % af marketingfolk, at event-marketing er en af de mest effektive måder at skaffe kvalificerede leads og opbygge en loyal målgruppe, Bliv klogere på LinkedIn events her
3. AI
B2B-marketingfolk, der har taget AI i brug, rapporterer en 40 % stigning i produktivitet, 39 % hurtigere indholdsproduktion og 30 % forbedring i udviklingen af nye kampagner. Uanset om det drejer sig om at analysere datatrends, personalisere budskaber eller automatisere gentagne opgaver, kan AI forbedre din effektivitet og effekt også på LinkedIn
4. Thought Leader tilgangen (også i år)
Hele 73 % af beslutningstagere siger, at en virksomheds thought leader synlighed er en mere troværdig indikator for dens kompetencer og ekspertise end traditionel markedsføring. Ved at dele berigende viden kan du positionere din virksomhed som en pålidelig autoritet og styrke relationerne til din målgruppe.
5. Mål dine resultater
LinkedIn’s Conversions API er et smart værktøj, der hjælper marketingfolk med at øge antallet af konverteringer. Ved at udnytte avancerede analyseteknikker og måleværktøjer kan du få dybere indsigt i, hvad der virker, og optimere dine kampagner for at maksimere din ROI.