5 tips til aldrig at løbe tør for content

Content marketing står højt på mange virksomheders to do liste, og der investeres oceaner af tid og ressourcer i at få udarbejdet godt content. Men hvad gør du, når de sociale medier hungrer efter indhold, og de gode ideer ikke ligefrem står i kø?

Vi giver dig 5 tips, så du aldrig løber tør for indhold.

1. Promover dit content på nye måder

Det sker indimellem, at man trænger til at give sit indhold et boost for at fremme præstation og nå den rigtige målgruppe. Det kan man gøre på flere måder:

  • Invester i sponsering af content på de sociale medier. Fx promovering af indhold, der har klaret sig særligt godt, og derfor har mulighed for genoptaget succes, eller promovering af indhold til en særlig demografisk målgruppe. På den måde får du ekstra ud af content, der allerede er udarbejdet. Er det annoncering på LinkedIn kan du få hjælp i denne guide.
  • Udnyt potentialet i din liste med nyhedsbrev-modtagere ved at sende en mail med en kombination af kommercielt og berigende indhold – fx en artikel, et tip eller en video med interessant indhold for modtageren.
  • Spar med dine kollegaer om relevante emner (og evt. hashtags, hvis det er Twitter eller Instagram, der er omdrejningspunktet), for at finde frem til hvad der hitter på de sociale medier, og hvordan du kan koble det til netop dit indhold.

2. Nyt content som lokkemad

Det bedste ved at have en gennemarbejdet kampagne, er de efterfølgende muligheder for at genbruge eller bygge videre på nyt content. Nogle eksempler kunne være:

  • Gennemgå en kampagne og kig efter relevante emner, der kunne videreudvikles på – til en blog post/serie, artikel, video eller lign. Således kan du få gavn af allerede eksisterende stof, som blot skal nytænkes eller vinkles anderledes.
  • Brug samme indhold på tværs af platforme: når dit indhold kan bruges på flere platforme, er det oplagt at dele på tværs af sociale medier, grupper, blogs og i nyhedsbrevet. Husk dog altid at tilpasse tekst, så den er skræddersyet til det enkelte medie. Og sørg gerne for, at der går noget tid imellem at samme indhold postes, så de folk, der følger jer flere steder, ikke føler sig ‘spammet’.
  • Er der sket større ændringer inden for din branche eller arbejdsområder, kan det være en god anledning til at opdatere allerede eksisterende content. Når det promoveres via diverse medier, kan der gøres opmærksom på, at indholdet er en opdateret version.

3. Genbrug på en ny måde

Genbrug handler om at bruge det samme content, men med et andet medie. Der er et utal af muligheder – nogle kunne være:

  • Gå gennem allerede eksisterende kampagner og undersøg, hvordan du kan bruge det samme content på et andet medium – fx kunne skriftligt materiale omformes til en blogserie, vigtige pointer kan transformeres til et webinar eller du kunne interviewe en ekspert fra din virksomhed omkring vedkommendes fagområder, som kunne blive til en video eller en podcast.
  • Undersøg hvilke ressourcer, der er tilgængelige i din virksomhed: kan du eller andre lave en kort video, animere, skabe en spændende grafik, kreere en infographic eller lign. Når først ressourcerne er lokaliseret, består øvelsen i, hvordan eksisterende indhold kan tilpasses til disse medier.
  • Du kan også teste den samme historie på det samme medie 2 gange, med udformet forskelligt. Test fx den samme historie først som link og 1-2 uger efter, som et stort billede.

4. Søg inspiration udefra

Helt basalt kan Google eller andre søgeværktøjer hjælpe dig til indsigt i, hvad der rører sig inden for netop din branche. Og det er i høj grad en inspirationskilde til, hvordan du laver relevant content, der fanger målgruppen.

  • Start med at stille dig selv spørgsmål: er der et konkret problem, hvortil dit content kunne være løsningen? Lav en klassisk google-søgning på din problemstilling eller dine spørgsmål – måske der dukker noget brugbart op her.
  • Find evt. branchespecifikke fora og undersøg, hvad der diskuteres her og overvej, hvordan du kan producere content, der modsvarer det diskuterede/efterspurgte.
  • Meld dig ind i grupper på de sociale medier, der kan have relevans for din virksomhed, branche eller kunder og find inspiration derigennem. Læs mere om LinkedIn’s gruppefunktion her.
  • Reddit er et godt værktøj, hvor du kan søge frem, hvad folk deler i netop din branche, og hvilket der får mest engagement – sidstnævnte bør have dit fokus.
  • Lav søgninger på Twitter efter relevante ord, sætninger og hashtags for at finde relevant indhold.

5. Planlæg dit content

En helt basal måde at sikre, at der altid er relevant content, er at planlægge sit content. Dette gøres lettest ved at lave en social media kalender.

  • Skab overblik over diverse marketing-aktiviteter i din virksomhed – alt fra produktlanceringer til events – og find ud af, hvor det vil være relevant at understøtte med indhold på de sociale medier.
  • Undersøg også eksterne mærkedage og events som kunne være relevante at associeres med, og som kan fungere som inspiration. Når de relevante dage/events er fundet, kan du gå i gang med at finde det rette indhold.
  • Analysér fortiden – hvad har I fået positiv respons på, og hvad har I fået negativ respons på? Når de gode og dårlige eksempler er identificeret, har du vigtig viden og ikke mindst inspiration til godt content fremadrettet.

Få hjælp til at planlægge dine aktiviteter med denne guide til at lave en effektiv social media plan.

Når content ideerne er fundet, kan du hente hjælp i denne content marketing tjekliste til det videre forløb.

Hvad gør du for at sikre content løbende?

Del gerne dine gode råd herunder.

 

Artiklen er bl.a. skrevet med inspiration fra dette blogindlæg (eksisterer ikke længere).

Skriv en Kommentar