Nye analysemuligheder på dine LinkedIn-videoer

LinkedIn sysler med flere nye ting for tiden, og det nyeste skud på stammen er et samarbejde med systemet ”Moat Analytics”. Igennem dette samarbejde får du yderligere indblik i dine videoers performance og indspark til forbedringsmuligheder. Læs mere om det kommende samarbejde her.

Det skal du vide, om folk ser dine videoer, og om disse videoer bidrager til din bundlinje – det er derfor vigtigt at tracke dine videodata.

Video er den type indhold, der performer allerbedst på de fleste sociale medier, og LinkedIn er ingen undtagelse. Ifølge LinkedIns egne data, er LinkedIn-brugerne 20x mere tilbøjelige til at dele en video på platformen, fremfor nogen anden slags opslag, og derudover bruger de 300% mere tid på at se sponsoreret video-indhold fremfor almindelige statiske annoncer.

Læs også: LinkedIn video – best practice.

Video som næste projekt?

Hvis du vil maksimere din performance på LinkedIn, skal video måske være næste projekt på dagsordenen. LinkedIn prioriterer video i algoritmerne og har det seneste år arbejdet på at forbedre og tilføje muligheder til arbejdet med video – de har tilføjet kreative elementer såsom klistermærker, sponsorerede videoer og video til Company Pagen. Læs mere om det her.

Og nu forbedrer LinkedIn sine muligheder for at måle på video med en integration med ”Moat Analytics”, som skal sikre annoncørerne et faktisk billede af deres resultater. Integrationen giver yderligere tredjeparts dataovervågning for yderligere validering af video-data på platformen.

Selv skriver LinkedIn:

Validating the impact of your LinkedIn video ads just became a no-brainer with Oracle Data Cloud’s Moat Analytics + LinkedIn. Moat Analytics is a third-party analytics and measurement platform that enables advertisers to consistently measure viewability metrics of their ads across multiple platforms. Using the Moat Analytics integration, LinkedIn advertisers can now validate their metrics for accuracy and compare video campaign results across platforms in one streamlined location.”

LinkedIn fortæller, at integrationen “gives LinkedIn advertisers the ability to validate their viewability metrics, while also providing traffic quality verification“. Derudover tilføjer LinkedIn en ny analytisk mulighed, med en øget mulighed for det de kalder ”audibility” (hørbarhed). Til det skriver de:

“With a deeper understanding of the viewability and audibility metrics your video campaigns are producing, you’re able to better determine which messages best captivate your audience. That provides you with a recipe for finding what works and then following that template – rinse and repeat.” 

Læs også: Guide til undertekster på LinkedIn-videoer

Live-video og story format

Det er ingen hemmelighed, at LinkedIn var lidt sent ude, set i forhold til et øget fokus på video – men de er kommet efter det, og LinkedIn-brugerne har i høj grad taget formatet til sig, ligesom på de andre sociale medier. Det er et format, som fortsat udvikles, og tidligere på året annoncerede LinkedIn også, at de er i gang med at arbejde på både et live-video og et ”story” format, som vi kender det fra Instagram, til LinkedIn. Det kan du læse mere om her. Det ser altså ud til, at LinkedIn lægger sine kræfter på netop dette område, og det er måske et format, der er værd at overveje i fremtiden.  

Hvad synes du om den kommende integration?

Vi hører meget gerne hvad du synes om den kommende integration i kommentarsporet.

Skriv en Kommentar

 

Video i din LinkedIn-annoncering

Video er et format i vækst, og det er gennem dem, du fanger dine følgere. Vil du lære at skabe synergi mellem video og dit øvrige indhold samt blive klogere på, hvordan du kommer i gang med video kan finde hjælp her.
Læs mere her