Bedste Company Pages 2018 – og tips til din egen

LinkedIn har igen i år kåret de 10 bedste Company Pages. Vi kigger nærmere på vinderne for at se, hvorfor netop disse er de bedste, og giver dig en række tips til din egen Company Page.

Igen i år blev LinkedIn-brugere bedt om at nominere de virksomheder og organisationer med de mest imponerende og interessante Company Pages i 2018 – og i kampens hede, har de modtaget over 13.000 henvendelser, hvor i alt 945 sider er blevet nomineret. Vi kigger nærmere på de 10 Company Pages, der blev kåret som de bedste.

1. Hays

Hays er i år nummer 1 på listen over Company Pages, og det er der ifølge LinkedIn gode grunde til. Hays formår at fremstå som en troværdig og autentisk thought leader, som bliver hjulpet på vej af personlige og visuelt flotte posts’.

2. Schneider Electric

Schneider er konsistent i deres udtryk med en gennemgående grøn farve, som gør, at deres brand er let genkendeligt, når du scroller igennem feedet. Derudover bliver de rost for at fremhæve deres succeser – både de ansattes og virksomhedsmæssige, hvilket kan være en motivationsfaktor.

3. PTC

PTC er en virksomhed med mange forskellige afdelinger. Disse har hver især fået deres egen Showcase Page, hvilket er med til at fremme et lokalt og mere identificérbart udtryk for hver af afdelingerne. På den måde bliver målgruppen mere klar, og den enkelte Showcase Page kan levere mere relevant og specifikt indhold.

4. Teleperformance

Teleperformance bruger citater og korte tekster som teaser til deres indhold for at vise deres viden eller til at afspejle deres standpunkt som virksomhed. Et af deres varemærker er bl.a. deres ofte brugte hashtag #QuoteOfTheDay, som netop viser deres tilgang.

5. Cvent

Cvent for ros for at være personlige og legesyge i deres opdateringer. At tilføje lidt personlighed til opdateringer giver brandet et mere menneskeligt udtryk, hvilket både er til gavn for B2C og B2B.

6. Biesse Group

Det er ikke altid nemt at ramme alle i ens målgruppe, når man er en stor international virksomhed. Biesse Group får skulderklap for deres evne til at geografisk at segmentere deres målgruppe, og på den måde gøre det specifikke content relevant for de forskellige målgrupper. Dette viser vigtigheden af både at kende ens målgruppe og udsende berigende indhold for netop dem.

7. Deloitte

Det er ingen hemmelighed, at det visuelle spiller en stor rolle, og det viser Deloitte en fremragende løsning på. De poster visuelt smukke billeder, koblet med det indhold de deler, hvilket skaber en kombination, som kan drage læseren til at klikke ind på det interessante indhold.

8. Cognixia

Et af formålene med at have en Company Page, kan være at dele virksomhedens kommende events og berige sine følgere med spændende muligheder. Sørg for at gøre indholdet relevant for dine følgere, således at det føles som en spændende mulighed fremfor en ”pushy reklame”.

9. Michael Page

Michael Page bliver rost for sine præcise, korte og appetitvækkende tekster, der følger med deres posts. De giver en, på trods af et post på blot 150 tegn, lyst til at læse, hvad der mon gemmer sig af andre godbidder i den fulde artikel. Et godt tip er derfor at holde opdateringer konkrete og gerne under 150 tegn.

10. EY

EY bruger video, hvilket i sig selv kan give et højere engagement, da video genererer 1200% flere delinger end billede kombineret med tekst. De bruger video til at komme tættere på deres følgere og give et indblik i virksomheden.

Du kan ikke nødvendigvis se alle opslag på de pågældende Company Pages, da mange benytter muligheden for at målrette deres opslag mod LinkedIn-brugere i bestemte geografiske områder. Dvs. at vi, som er lokaliseret i Danmark, i nogle tilfælde kun kan se bestemte opslag.

Er du nysgerrig på at se, om der er andre opslag, kan du åbne et privat/inkognito-vindue og indsætte url’en til Company Pagen. På denne måde får du mulighed for at se posts, som ellers ikke ville være synlige.

Se LinkedIns eget slideshow med eksempler fra vinderne nedenfor.

De bedste tips til din Company Page

Skal du i gang med din Company Page eller forbedre på en allerede eksisterende, får du her tips fra toppen af poppen, hvad angår Company Pages anno 2018.

  • Giv dine billeder en identitet – gerne med virksomhedsnavn eller andre kendetegn.
  • Vis dine ledere og ansatte frem, og positioner dem som thought leaders.
  • Del gerne spændende nyheder, som vedrører din virksomhed – på den måde kan din side fremstå som en ”lukket” eksklusiv klub for medlemmerne.
  • Personaliser gerne dine posts’ – på den måde bliver dit brand mere menneskeligt og giver det personlighed.
  • Brug gerne flotte visuelle billeder, som selvfølgelig stemmer overens med indholdet – det er med til at fange brugeren, som scroller igennem nyhedsfeedet.
  • Brug gerne Jeres Company Page til at promovere events som i afholder eller deltager i for at vise, at i er aktive og opdaterede.
  • Hold dine posts’ under 150 tegn.
  • Eksperimenter med video-indhold, da videoer kan være med til at skabe øget engagement.

Se LinkedIns egen artikel her.

Vil du have flere tips?

Nedenfor finder du en række relevante artikler til det profesionelle arbejde med LinkedIn Company Pages.

4 Svar
  1. Hej DW tak for fin artikel – det, der undrer mig ret meget, og måske er der tale om et fejllink eller en bug, er, at Michael Page’s side bliver fremhævet – enten er der en fejl på siden eller også er det korrekt, at der kun er eet opslag ?? Det giver ikke rigtig mening, at siden skulle være kåret pga gode opslag, og der så kun er eet? jeg var netop interesseret i at læse dem, fordi I angiver, at virksomheden er god til 150 enheder.
    https://www.linkedin.com/company/michael-page/

  2. Katrine

    Hej Abelone,

    Tusind tak for din kommentar. Det er et meget relevant spørgsmål, så vi er glade for, at du skriver.

    Du kan ikke se alle opslag, da denne Company Page har geo-segmenteret deres opslag. Dvs. at vi, som er lokaliseret i Danmark, kun kan se et opslag. De resterende opslag er målrettet andre lokationer.

    Prøv at åbne et privat/inkognito-vindue og indsæt urlen til Company Pagen: https://www.linkedin.com/company/michael-page/, så får du mulighed for at se flere posts.

    De bedste hilsner,
    Katrine Grønsund, Digital Works

  3. Tak for tippet, men uheldigvis kan man kun se et par opslag mere fra en incognitoside, da man efterfølgende bliver bedt om at logge sig på LinkedIn og ikke længerer er incognito. Jeg har også prøvet via linket fra LinkedIn egen omtale af TopTi-siderne, men med samme resultat.
    Læren er alligevel vigtig – de 150 enheder. Ville bare gerne have set, hvordan de gjorde det i praksis.

Skriv en Kommentar

 

Professionel brug af Company Pagen

På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her