Betydningen af Facebook Reactions for brands

Facebook har måttet følge med udviklingen, og det var ikke længere nok kun at kunne ‘like’ opslag. Med Facebook Reactions kan brugere udtrykke en mere kompleks følelse. Det kan give en bedre indsigt i brugernes oplevelse, som kan hjælpe til en bedre forståelse for, hvad brugerne vil have. 

Hvad betyder disse Reactions for brands på Facebook, og hvordan kan du bruge dem aktivt i din Facebook marketing strategi? Det får du et indblik i her.

Facebook Reactions – Hvorfor?

Brugere på Facebook vil gerne engagere sig på en meningsfuld måde, og her falder ‘like’ knappen på nogle punkter udenfor. Med Facebooks Reactions kan brugere udtrykke sine følelser på en mere nuanceret måde end ved muligheden for at ‘like’ opslag. Tidligere kunne et ‘like’ på fx. en trist besked opfattes upassende eller misvisende. Ligeledes har der været udfordringer ift. at udtrykke sine holdninger til ex politik eller nyheder. Nu kan brugere udtrykke empati uden at skrive en lang besked, hvorfor fx ‘sad’ ikonet er smart til at udtrykke sig mere passende til ex en trist nyhed.

Hvilke ændringer vil Facebook Reactions medføre?

Vi vil sandsynligvis komme til at se et fald i antallet af kommentarer, fordi brugerne har mulighed for at udtrykke sig med en emoji i stedet for, som kan udtrykke en mere konkret holdning eller følelse til et opslag.

En anden betydning som indførelsen af Reactions får, er det data, som Facebook genererer, hvilket giver anledning til værdifulde data. Det kan nemlig give relevante indsigter i målgruppen og mulighed for at målrette opslagene efter den måde, hvorpå brugerne har reageret på tidligere opslag. Dog vil der sandsynligvis forekomme nogle udfordringer i at måle disse Reactions og betydningen af dem. Læs mere om hvorvidt og hvordan du kan måle på Facebook Reactions.

Hvad kan du få ud af at bruge reactions i din content strategi på Facebook?

  • Større synlighed. Synlighed er altid en god ting, fordi det betyder, at der er flere mennesker, der ser dit indhold og dit brand. Med godt content kan du skabe en højere trafik, og hvis dine opslag tiltrækker flere Reactions vil det højst sandsynligt blive mere synligt i brugernes News Feed.
  • Højere engagement. Reactions kan bruges til at engagere brugere i dit indhold, uden at det kræver særlig meget anstrengelse.
  • Positiv omtale. Reactions er stadig nye. Hvis din virksomheds brand er et af de første i jeres branche til at bruge dem aktivt på Facebook, kan folk opfatte dig som ‘first-mover’ eller som anfører på Facebook. Det er værdifuldt til at opbygge en god omtale om dit brand i branchen.

Hvordan kan du bruge Reactions i din Facebook strategi?

Med disse mål for øje, er der forskellige elementer, du kan bruge til at inkorporere Facebook Reactions i din content marketing kampagne.

  • Forsøg at opfordre til en specifik Reaction frem for et ‘like’. Emojis er selvfølgelig ikke perfekte til at udtrykke alle følelser, men som nævnt, gør de det lettere at udtrykke sig mere specifikt end med et ‘like’. Derfor kan du udarbejde materiale, der specifikt opfordrer brugere til at reagere ved at bruge en “emoji-reaction”. Det kan starte en kædereaktion, som gør dit indhold endnu mere synligt.
  • Brug konkurrencer eller afstemning til at fremkalde brugen af Reactions. I stedet for at bruge en bestemt content-type og bestemte vinkler til at fremkalde forskellige Reactions, kan du i stedet opfordre direkte til, at de skal bruge Reactions til afstemning eller til konkurrencer. Du kan fx bede brugerne om at bruge én emoji til at indikere én holdning og en anden emoji til at indikere en anden.
  • Brug Reactions som objektiv feedback. Gennem det data, der genereres, kan man få en mere præcis indikation af, hvad brugerne ønsker at se i deres News Feed. Reactions kan bruges til at få en bedre forståelse for brugernes oplevelse. Det er netop dét, der er det smarte: Det giver brugerne, hvad de gerne vil have, samtidig med at du kan optimere brugerens oplevelse. Hver gang brugere engagerer sig gennem Facebook Reactions, kan man få indblik i, hvad brugerne vil se, eller ikke vil se, i deres News Feed.

Hvad med det negative segment?

Det publikum der ønsker at udtrykke noget negativt om din virksomhed eller om et givent opslag, vil sandsynligvis gøre det uanset hvad. Hvis Reactions ikke var der, havde de nok bare gjort det i en kommentar i stedet. Og det kunne formentlig være endnu mere skadende og udtryksfuldt, end hvis der vises en vred emoji.

Desuden vil en ‘angry’ Reaction ikke altid udtrykke et ‘had’ mod brandet. Det kan sagtens være, at brugerne udtrykker, at det er indholdet, der gør dem sure, eller at det ikke er relevant for dem og derfor irriterende.

Det kan du bruge Facebook Reactions til: De kan hjælpe dig til at forstå kundernes oplevelser. Det kan give en dybere indsigt i målgruppen, hvilket både virksomhed og forbrugere kan drage fordele af. Det vil de med sikkerhed kunne mærke, og det vil påvirke, hvordan forbrugerne forholder sig til dit brand.

Hvad er dine erfaringer med Facebook Reactions?

Del gerne dine erfaringer og tanker herunder.

 

Denne artikel er skrevet med inspiration fra dette blog indlæg.

 

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Master Class i sociale medier

Sociale medier er noget, som stort set alle virksomheder gør brug af, men det er langt fra alle, der får det ønskede udbytte. På Master Class’en gennemgår vi de sociale platformes kvaliteter, muligheder, styrker og begrænsninger, sat i relation til virksomhedstype og mål.
Læs mere her