Bliv thought leader med LinkedIn Articles

Har du stiftet bekendtskab med LinkedIn Articles og de stærke muligheder, der følger med disse artikler? LinkedIn-artiklerne kan bruges som et stærkt værktøj til at positionere dig selv, hvad end det er fagligt eller personligt, og gjort rigtigt kan de være med til at sikre dig en position som thought leader. Vi har samlet en række konkrete råd til dig, der vil begynde med artikelskrivningen på LinkedIn.

1. Skriv om din egen ekspertise

Når man skal i gang med LinkedIn-artikler, løber mange ind i det helt store spørgsmål; hvad skal jeg skrive om? For at gøre processen lettere for dig – og langt mere interessant for dine læsere/connections – bør du skrive om det, du ved noget om. Uanset om det er fra et personligt eller fra et fagligt perspektiv.

2. Skriv om det du er mest passioneret omkring

Udover at skrive om det du ved noget om, er det ligeledes anbefalelsesværdigt at skrive om det, du er passioneret omkring. Det vil meget tydeligt fremstå, ud fra det du skriver, at du selv har interessen for det valgte emne. Og det vil formentlig også smitte af på dine læsere. Dertil er det også hurtigere at kreere en tekst om noget, du brænder for og sjovere for dig som forfatter at sætte gang i skriblerierne.

3. Skriv om trendende emner

Ét vigtigt udgangspunkt er som sagt at tage udgangspunkt i dig som afsender og din viden og interesser. Ét andet vigtigt element for at lykkes med dine LinkedIn-artikler er ligeledes at fange dine læseres opmærksomhed med et emne, som trender lige nu. Jo mere ‘hot’ dit emne er, jo større sandsynlighed er der for, at andre og nye spændende bekendtskaber søger dit indhold frem på LinkedIn. Du vil formentlig også opleve et langt højere engagement, hvis du fanger et emne, som virkelig trender nu og her.

4. Bliv en “idémaskine”

Hvis du ønsker at positionere dig som thought leader inden for et givent emne, er det vigtigt, at du skriver kontinuerligt. Og at skrive kontinuerligt kræver, at du løbende genererer ideer. En god fremgangsmåde til dette er at opbygge et ‘lager’ af gode ideer, overskrifter, emner mv., som du finder interessant, som du har oplevet stor efterspørgsel på, eller som du måske har læst spændende input omkring fra andre kilder. Gem selve artikelskrivningen til du er i det rette mood og føler dig inspireret til selve skriveprocessen.

5. Udarbejd berigende indhold, som hjælper brugeren

Ét af succeskriterierne ved det gode indhold er, at det skal hjælpe brugeren, være implementerbart, give relevant viden osv. Hos Digital Works arbejder vi meget med ordet ‘berigelse’. Ideen hermed er både, at du fremstår som vidende inden for dit felt, men også at du skaber reel værdi for brugerne, så de har lyst til at følge eller connecte med dig på LinkedIn, dele dit indhold og i det hele taget sprede dit budskab og brande dig samt din viden/kompetencer.

6. Giv ‘lidt af dig selv’

Fagligheden er – eller bør være – i fokus, når du kaster dig ud i LinkedIn Articles. Men enhver thought leader har opnået den status, fordi vedkommende både formår at skabe den faglige berigelse og bygge relationer/skabe et positivt billede af, hvem man er som person. En god måde, at tilføje det personlige element på, er ved at dele personlige erfaringer, cases eller lign., som viser noget om dig som person og samtidig er fagligt relevant og ikke mindst med til at gøre dig mere troværdig.

7. Skriv den gode overskrift med ‘50%-reglen”

Overskriften er et rigtig vigtigt element, da det er den, der afgør, om folk klikker på din artikel eller i stedet scroller videre og klikker på den næste i rækken. Og sådan er det, når mængden af content er så stor, som den er i dag. Overskriften skal således vække opmærksomhed og interesse nok til at folk klikker – men den skal ligeledes være tro mod sit budskab og indhold i artiklen (altså ikke nogle clickbaits, tak!).

En taktik ift. overskriften er at bruge 50% af din samlede skrivetid på at udforme den perfekte overskrift. Så vigtig er den.

8. Vær konsekvent

Den stærke thought leader er én, der formår at være konsekvent med sine budskaber og artikelskrivning. Mange vil starte med at være rigtig aktive, hvorefter det første og store adrenalinkick daler, og luften går af ballonen. I stedet for at blive mindre og mindre aktiv er det vigtigt fra starten at sætte sig realistiske mål og være kontinuerlig hermed. Hellere starte med at lave en artikel én gang månedligt og øge antallet i takt med, at du bliver mere fortrolig med mediet og content-produktionen.

9. Start diskussionen – og vær sikker på at du deltager i den

LinkedIn er et stærkt medie grundet mediets store fokus på relationer og faglighed. Derfor er det også et oplagt sted at lægge op til dialog og input fra dine læsere, følgere og connections. Det kan både gøre dig klogere på det givne emne – eller andres synspunkter herpå. Samtidig aktiverer det læseren og kan være med til at opbygge relationer.

Det vigtige i din artikel er, at du stiller de rette spørgsmål, som lægger op til diskussion. Og husk at bland dig i diskussionen og svar på eventuelle spørgsmål.

10. Sikr spredning af artiklerne

Det er naturligvis også vigtigt, når den gode artikel er skrevet, at den når ud til relevante personer. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan din LinkedIn artikel når LinkedIn rundt. Du kan også få fem gode råd til udarbejdelse af en vellykket LinkedIn artikel.

Hvad er din erfaring med LinkedIn Articles?

Del gerne dine erfaringer herunder.

 

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Kursus: Brug LinkedIn i salget

Brugt rigtigt, kan LinkedIn være en værdifuld kilde til nye kunder, genetablering af kontakten til tidligere kunder samt til skarp bearbejdning af leads.
Læs mere om vores LinkedIn-forløb