Mark Zuckerberg rydder op – det er nye tider på Facebook. I denne artikel bliver du klogere på, hvad den nye opdatering vil betyde for dig og din virksomhed. 

 

As we roll this out, you’ll see less public content like posts from businesses, brands, and media. And the public content you see more will be held to the same standard — it should encourage meaningful interactions between people.” Marck Zuckerberg siger det selv.

Facebook har i dag annonceret en stor opdatering, som vil sætte venner og familie over virksomheders opslag i brugerens nyhedsfeed. Dette gør de for at bringe folk tættere på hinanden og derfor opprioriteres familie og venners opslag og de ”støjende” videoer og irrelevante indhold rykker ned af nyhedsfeedets rangstige.

Ændringen i den måde som Facebook prioriterer og rangerer indlæg på, vil lægge større vægt på engagement, sociale interaktioner og relationer – de prioriterer samtaler og det de kalder meningsfulde interaktioner mellem mennesker. For at gøre dette vil de, gennem opdateringen, forsøge at forudsige, hvilke post som du måske vil reagere på, og interagere med dine venner gennem – og heraf vise disse indlæg højere i dit nyhedsfeed. Dette er en revolutionerende opdatering, som vil have stor betydning for almindelige brugere såvel som marketingfolkene og virksomhederne bag.

 

Mark Zuckerberg annoncerede selv opdateringen med dette opslag:

 

 

Læs hele opslaget her. 

Hvad betyder dette så for virksomhedssider?

Idet pladsen i nyhedsfeedet nu bliver yderligere begrænset med opprioriteringen af venner og familiens opslag, betyder dette naturligt nok, at der vil blive vist mindre offentligt indhold, herunder videoer og diverse indlæg fra virksomheder. Virkningen af opdateringen vil dog variere fra side til side og har noget at gøre med, hvordan der generelt bliver opdateret og hvor meget interaktion indlægget oplever. Sider, der laver indlæg som folk generelt ikke reagerer på eller kommenterer, vil kunne se de største fald i distributionen. Sider, hvis indlæg skaber interaktion og engagement vil konstatere en mindre effekt på deres indhold.

Kan du stadig komme i brugernes nyhedsfeed?

Ja det kan du, men det kræver en aktiv handling, hvilket endnu engang stiller større krav til virksomhederne bag siderne, hvis de fortsat ønsker at befinde sig i brugernes nyhedsfeed. Brugere, som ønsker at se indlæg fra sider, de følger skal nemlig aktivt tilvælge, at de gerne vil se netop din virksomheds opdateringer under nyhedsfeedindstillinger. Derfor bør du som virksomhed gøre dine følgere opmærksomme på, at hvis de fortsat ønsker at følge din side, så skal de ind og ændre i deres indstillinger.

Men din virksomheds opslag forsvinder ikke helt – Facebook har tidligere testet en funktion, hvor de flyttede alt indhold som ikke kommer fra venner eller familie over i ”Explore-knappen”, men denne bliver ikke en realitet i denne omgang. Virksomhedsopdateringer vil stadig blive vist i nyhedsfeedet, men bliver skåret ind til benet og post uden interaktion og engagement bliver nedprioriteret!

”Engagement bait” er ikke en løsning

Hos Digital Works havde vi netop skrevet en artikel om en ændring, som tydeligvis var en indledende manøvre til denne revolutionerende opdatering fra Facebooks side. Her har Facebook, midt i december udrullet en algoritme, som netop straffer irrelevant indhold og virksomheder eller siders strategi med forskellige typer af ”baits” i opslag. Denne strategi har ellers været brugt, netop for at skabe det fornødne engagement, som det kræves for at nå til tops i brugernes nyhedsfeed! Dette gør det endnu svære at nå brugerne.

Læs artiklen: Send dit indhold til tops – Facebooks nye algoritme

Det ser altså ud til, at Mark Zuckerberg dette år, har gjort det til sin mission at “fixe” hans sociale netværk, Facebook, hvor han sætter stærkt ind mod misbrug og irrelevant indhold – alt sammen for, at sørge for at tiden på Facebook endnu engang føles som ”well spend”.

 

Berig dit netværk - del artiklen

Skriv en Kommentar

Relateret artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Digital Works

Måske noget for dig?

Uddannelse i sociale medier

Kom på uddannelse i sociale medier med 10 ECTS point, statsgodkendt eksamen og fokus på elementer som strategi, planlægning, lovgivning, måling og optimering.
Læs mere her