Facebook bringer modemagasin til ”the next levELLE”

Hvordan sikrer modemagasinerne at målgruppen finder deres indhold relevant? Ifølge det populære modemagasin ELLE får man, via de sociale medier, brugerne til selv at skabe indholdet. Med Facebook app’en “You’re The Editor” kan brugere være med til at stemme på, hvordan magasinets decemberforside skal se ud.

Af Chalotte Mørch

Elementer i en magasinforside er givet på forhånd: der kræves et fotoshoot med et bestemt tema, en populær model og som minimum det rigtig tøj og tilbehør. Så hvorfor ikke blot, ud fra disse kriterier, få magasinets målgruppe til selv at bestemme, hvordan forsiden skal se ud?
Er du facebookbruger kan du i løbet af efteråret følge med i, hvordan ELLE via Facebook, Instagram og Pinterest engagerer deres fans, ved at lade dem stemme om indholdet til decembernummerets forside. Med ELLEs Facebook-app ”You’re the editor” kan brugerne være med til at styre, f.eks. hvorvidt forsiden skal prydes af en model, der karakteriseres som ”The girl next door”, ”The sporty girl” eller ”The Urban Tough Girl”. Yderligere skal der stemmes om forsidens tema, tøjet og tilbehøret.

Du kan se ELLEs kreative direktør præsentere de tre afstemninger, der indtil videre har fundet sted, ved at hente app’en.

Elle. You're the editor

Skriv en Kommentar