Den 5. juni 2012 åbnede Facebook op for at annoncere specifikt på mobile enheder. Nu kan annoncører vise en fanside som en ”sponsored story” og dermed placere  annoncer direkte i brugernes nyhedsstrøm. Siden da har det ifølge AdParlor vist sig at give imponerende resultater for den mobile platform.

I april udvidede Facebook muligheden for at få en rapport over brugernes engagement på en side. AdParlor har siden da samlet en masse interessante resultater i denne første offentlige rapport, der udforsker, hvad Facebook-brugerne gør, efter de har klikket på Facebook-annoncer på hhv. mobilen og via almindelig desktop-adgang.

Engagementet både øges og reduceres

Rapporten viser eksempelvis, at mobile Facebook-brugere er mere tilbøjelige til at “synes godt om” eller kommentere en sides opdateringer efter at have klikket på en sponsoreret historie end brugere, der klikker på en reklame via desktop-adgangen. Sagt mere præcist kommenterer mobile brugere 22 % mere og ”synes godt om” 63 % flere posteringer end desktop brugere. Dette kan have rødder i, at det er hurtigt at kommentere og ”synes godt om” noget via mobilen, og at disse funktioner er let tilgængelige og fungerer godt på Facebooks app.

Omvendt skaber brugere via desktop-adgang 6 – 8 gange mere engagement i forhold til at lave opdateringer, klikke på links, afspille videoer og se billeder på Facebook. Dette kan skyldes, at Facebook app’en er længe om at loade både billeder, videoer og hjemmesider. Man kan derfor tænke sig, at engagementet her vil blive højere, hvis app’en forbedres, således at brugeroplevelsen også forbedres, og brugerne derfor har større tilbøjelighed til at ville engagere sig mere, fordi det er mindre besværligt.

Øget CTR og lavere CPC på mobilen

Dertil viser rapporten, at mobile annoncer har en øget CTR på 15 gange den CTR man i gennemsnit får via almindelige Facebook-annoncer. Den gennemsnitlige CTR for for mobile annoncer er 1,32% sammenlignet med 0,086% for ikke-mobile annoncer. Dette kan skyldes, at de mobile brugere i højere grad ser annoncerne som indhold frem for reklamer, fordi annoncerne nu findes i deres nyhedsstrøm og minder om det indhold, deres venner også synes godt om.

Samtidig har det vist sig, at CPC er lavere for mobile annoncer end desktop, og at de er ca. 30% billigere. Det betyder altså, at annoncører kan købe billigere kliks ved at annoncere på den mobile Facebook-platform.

 

Berig dit netværk - del artiklen

Skriv en Kommentar

Relateret artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld