Guide – Twitter for professionelle

Twitter bliver langsomt større og større herhjemme, og det kan derfor være en god ide, at overveje om din virksomhed kunne have gavn af at bruge Twitter. 

Her får du 8 steps til en professionel tilstedeværelse på Twitter.

Twitter er en unik kommunikationsplatform på de sociale medier, fordi den falder ind under kategorien short-message-mircoblogging. Hvilket betyder, man kun har 140 tegn til at udtrykke sig med.

Hvordan adskiller Twitter sig fra Facebook og LinkedIn?

Facebook: Twitter adskiller sig bl.a. fra Facebook ved, at opdateringer bliver vist til alle dine followers. På Facebook er der indført et ranking-system i dit feed således, at du ikke ser alle dine venners opdateringer men kun udvalgte.

LinkedIn: På LinkedIn (og på Facebook) er et “venskab” gensidigt, det vil sige, at man skal acceptere en venneanmodning eller blive accepteret. Det skal man ikke på Twitter. På Twitter kan man følge en profil uden at personen/virksomheden følger ens egen Twitter-profil.  Dette kan være en stor fordel, når man laver målrettet markedsføring.

På Twitter (samt Instagram, Facebook og Google+) har man mulighed for at hashtagge (#) begivenheder, ord og sætninger i sit tweet. Det giver andre mulighed for at støde på dit tweet, hvis de søger på det givne hashtag.

Step 1 – Profilen

Profilen er virksomhedens mulighed for at fortælle sin historie. Det er derfor rigtig vigtigt, at få udfyldt profilen på den mest hensigtsfulde måde.

Profilnavnet: Vælg profilnavnet med omhu. Husk, at sørge for at profilnavnet er i overensstemmelse med dit virksomhedsnavn – en logisk forkortelse og let at skrive på fx en smartphone, undgå derfor gerne punktummer og lign.  i selve navnet.

Profilbillederne: Som på Facebook har man mulighed for 2 billeder på Twitter. Et profilbillede, som oftest vil være virksomhedens logo og et “cover-billede” – vælg disse så de passer ind i virksomheden eksisterende visuelle image (hos mindre virksomheder kan det være en idé at anvende et head-shot som profilbillede, hvis man ved, at ens kunder associerer virksomheden med en enkel person).

twitterprofil

Profilbaggrund: Derudover kan man indstille baggrunden for ens profil således, at den ikke ligner alle de andres og passer til virksomhedens visuelle image. Du kan også tilpasse farven på skrift, links m.m. på din profil.

Profil-features: Husk, at udfylde alle de muligheder Twitter giver for at fortælle om din virksomhed. Lokation, hvor finder man jeres virksomhed in-real-life? Website og andre sociale medie-kanaler, hvor finder man jeres virksomhed i den virtuelle verdenen? Og hvad laver i? På Twitter får man 160 tegn til at fortælle, hvad ens virksomhed laver – tænk derfor grundigt over en præcis beskrivelsen af jeres virksomhed.

Få flere tips tip optimering af din Twitter profil her.

Step 2 – Hvem følger man?

Vælg de personer og virksomheder du gerne vil følge med omhu og vær selektiv. Vær opmærksom på at Twitter har en regel om, at man ikke må være aggressiv. Det betyder, at man ikke må tilføje en hel masse, man gerne vil følge inden for en kort periode, så risikerer man karantæne. Hav derfor tålmodighed og tilføj interessante “tweeps” over en længere periode, og ofte vil man opleve, at når man begynder at følge personer/virksomheder, så begynder folk også at følge ens profil – win-win.

Generelt er det en god ide at følge:

  • Kunder
  • Samarbejdspartnere
  • Konkurrenter
  • Handelsorganisationer inden for branchen
  • Lokale forretningsdrivende
  • Meningsdannere inden for jeres felt
  • Evt. journalister.

Der findes en funktion, der hjælper med at finde relevante profiler at følge.

twitter find

Step 3 – hvad siger man og hvordan?

Det er en god ide at starte med at observere, hvordan andre kommunikerer på Twitter, og når man har fundet ud af, hvilken stil man godt kan lide, kan man begynde at tweete (der findes 5 typer tweets, læs om dem her).

Men hvad siger man så? Det spørgsmål er der selvfølgelig ikke noget entydigt svar på, svaret er forskelligt fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Men det gælder om, at finde en balance mellem det ens målgruppe gerne vil høre, og det der promoverer ens forretning på en god måde. Det er generelt en god ide at give ens followers brugbare informationer og svare på evt. spørgsmål. Tænk jeres content marketing strategi ind her.

Hvordan? Når man så har skrevet sit tweet, kan der være gavnligt at tilføje #hashtags foran vigtige ord/begivenheder. #Hashtags fungerer, som nævnt, som søgeord for andre brugere, som derved kan støde på din virksomhedsprofil, hvis de fx interesserer sig for noget, din virksomhed har tweet’et om.

Step 4 – billeder og videoer i tweets

Billeder siger mere end 1.000 ord. Og da man kun har 140 tegn, er billeder eller en video en god måde at sige mere på uden at bruge for mange tegn.

twitter ex

Step 5 – Driv Twitter-trafik til dit website

Twitter er et rigtig godt værktøj til at drive trafik ind på ens website, det kan man gøre ved at indsætte et link i tweet’et, der leder hen til et relevant sted på ens website.

Tip: Hvis linket er meget langt, kan det jo hurtigt skabe problemer i forhold til de 140 tegn, derfor er det muligt at forkorte links via Twitter URL shortener.

Step 6 – Forbind dine online aktiviteter

Det er selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på, at man har en Twitter tilstedeværelse. Derfor er det en god ide at indsætte et Twitter-ikon på virksomhedens website.

twitter følgos

Derudover er det muligt at integrere en Twitter-timeline på virksomhedens website, hvor besøgende på websitet kan se de seneste tweets. Man kan også” flytte” en Twitter samtale ind på ens website ved at embedde et tweet (se hvordan her).

Step 7 – Twitter fra Mobilen

Det er selvfølgelig muligt for followers at besøge Twitter via smartphone apps eller via Twitters mobile website. Derfor kan det være en god ide, at virksomhedens Twitter-ansvarlig har indstillet sin smartphone således, at personen får besked, når virksomheden er blev nævnt i et tweet eller andet. Twitter er et real-time medie, og det betyder, at folk forventer en ultrakort responstid.

Step 8 – Organiser dine followers

Hvis man har mange followers, kan det være svært at skrive et tweet, der henvender sig til dem alle sammen på en gang. Derfor kan det være en god ide at dele sine followers op i kategorier – fx kunder, potentielle kunder, lokale forretningsdrivende, handelsorganisationer, folk/virksomheder der inspirerer, folk/virksomheder der “taler” meget osv. Opdeling gør det muligt at henvende sig til en enkelt gruppe med et specifik tweet, se hvordan her.

Når man har været disse steps igennem, er man klar til en professionel tilstedeværelse på Twitter, og en sådan skal selvfølgelig behandles professionelt, derfor er det vigtigt at man:

  • Måler på virksomhedens Twitter performance
    (læs hvordan man måler performance her)
  • Fokuserer på at udbygge virksomhedens Twitter-community ved at få flere followers (evt. via promoted tweets)
  • Holder øje med hvilke tweets der fungerer for målgruppen
  • Taler om interessante og relevante emner

God fornøjelse på Twitter 

Del gerne dine bedste Twitter tips i kommentarfeltet herunder.

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra denne.

Skriv en Kommentar