Som på andre sociale medie platforme kan Twitter også bruges til lead generering. Og det kan være en oplagt mulighed for mange, hvis man i forvejen er aktiv på Twitter og gerne vil have endnu mere ud af sin tilstedeværelse. Måden at gøre det på er ved at bruge Twitter Lead Generation Cards.

I denne artikel forklarer vi ved hjælp af 3 simple trin, hvordan man bruger Twitters Lead Generation Cards.

Lead Generation Cards er et strømlinet tool for annoncører og andre til at indsamle data fra brugere, der er interesseret i virksomhedens budskaber/tweets (fx en konkurrence). Funktionen arbejder direkte sammen med “promoted tweets“, og gør det muligt at samle kontaktinformationer (primært i form af e-mail adresser) i bytte for dit tilbud. NB: Det kræver dog, at man anvender promoted tweets for at kunne anvende Lead Generation Card.

Her er eksempler fra NTOutfitters og The Barista Bar

twitter lead generation

De 3 simple trin

Trin 1) Opsæt dit Lead Tracking System og en endpoint

Som det første skal man lave integration med det CRM-system (customer relationship management) som virksomheden i forvejen anvender således, at det er muligt at organisere og filtrere de kontaktinformationer, der må komme fra Twitter. I jeres CRM-system er det vigtigt, at  I opretter en platform til disse informationer, en såkaldt endpoint (endestation) med egen URL-kode, den skal nemlig indgå, når man sætter “kortet” op. På nuværende tidspunkt er det muligt at lave integration med følgende CRM-systemer:

EloquaExactTargetHubSpot, LoopFuse, MailChimpMarketo, Optify,PardotSalesforce og
Silverpop.

Når man har fået de to systemer til at tale sammen, vil de kontaktinformationer på leads’ne, som samles på Twitter, automatisk blive uploadet i jeres CRM-system.

Trin 2) Opret et Lead Generation Card
For at oprette et Lead Generation Card skal man først tilmelde sig Twitter Ads og finde Twitter Ads feature under drop-down menu i toppen af højre hjørne.

twitter lead generation2

Derefter er det muligt at oprette et Lead Generation Card, funktionen er at finde i bunden af skærmen.

twitter lead generation3

Når man trykker på “Create Lead Generation Card” bliver man ledt ind i et redigeringsforum, og her vil man blive bedt om at komme med en kort definition af det tilbud, man er ved at sætte op, man kan tilføje et billed og vælge en “call-to-action” besked.

Trin 3) Design selve “kortet”

Let the fun begin! Det er nu tid til at skabe det visuelle udtryk og indholdet for dit tilbud, der skal sørge for, at leads’nes opmærksomhed bliver fanget.  Da dette er et betalt tool, er det en god ide at lægge en strategi for brugen af Lead Generation Card. Det er værd at overveje, hvad målet er – er det at generere flere permissions til fx nyhedsbrevet, tilmeldinger til members club eller noget helt tredje?

HUSK følgende elementer skal indgå på “kortet”:

  • Tilføj URL: Det er den endpoint (endestation), vi nævnte tidligere i artiklen, og det er til denne adresse, kontaktinformationerne bliver ledt hen.
  • Opret en Privacy Policy URL: Alle “kort” skal indeholde et link til jeres privacy policy, så brugerne ikke er i tvivl om, hvilke data der bliver indsamlet fra dem, og hvad denne data skal bruges til.
  • Opret skabelon (form field): Husk at sørge for at den rækkefølge der anvendes, når brugeren skriver sig op, er i overensstemmelse med den måde det er sat op på i jeres CRM-system, så synkroniseringen sker uden problemer.

Et lille tip – da Twitter er en temmelig tekst-tung platform, er det en rigtig god ide at inkludere et billede i “kortet”, da det naturligt vil skabe blikfang i brugerens feed.

Et godt eksempel på at det virker:

Virksomheden Rock/Creek brugte Lead Generation Card i en promoveret tweet. Formålet var at indsalme e-mail permissions fra brugere, der gerne ville deltage i konkurrencen om et par gratis sandaler. Kampagnen fik en engagement rate på 4,6 % og generede 1.700 e-mail permissions på under en uge (læs hele deres historie her).

God fornøjelse med lead genereringen 🙂

 

1 Svar

Skriv en Kommentar