LinkedIn demografi – Danmark

Der er nu over 175 mio. LinkedIn-brugere på verdensplan, men hvordan ser det ud i Danmark? Vi har hentet en masse nye og interessante tal frem om danskerne på LinkedIn, som er præsenteret i artiklen herunder. Vi ser både på geografi, alder og køn samt uddannelsesmæssig baggrund.

Tallene til denne artikel er primært hentet fra LinkedIn’s eget annonceværktøj. Vi må derfor indledningsvis gøre opmærksom på, at der er en statistisk usikkerhed i resultaterne, da annonceværktøjet kun ved, hvad brugerne fortæller LinkedIn. Eksempelvis er det ikke et krav, at man oplyser sin alder, og enhver kan vælge at skrive, at man er fra København, selv om man fx bor i Brøndby. Tallene giver derfor ikke et nøjagtigt billede af alle brugerne på LinkedIn. Tallene er trukket i september måned 2012.

Ifølge annonceværktøjet er der nu 950.970 erhvervsaktive danskere på LinkedIn.

Ifølge Socialbaker’s LinkedIn-statistik, ligger Danmark nummer 24 på listen over lande, der bruger LinkedIn. Det svarer til 16,56 % af befolkningen og 19,22 % af alle danske internet-brugere. På nuværende tidspunkt er der flere danskere på LinkedIn, end der eksempelvis er russere, irere, japanere og nordmænd.

Områdefordeling

  • 478.133 brugere er fra Københavnsområdet
  • 133.484 brugere er fra Aarhusområdet
  • 87.331 brugere er fra Odenseområdet
  • 58.182 brugere er fra Aalborgområdet

NB: Tallene for geografiske områder er opdateret d. 19. september kl. 18.30.

Kønsfordeling

  • Mænd: 492.079 (58,2%)
  • Kvinder: 353.168 (41,8%)

Uddannelsesbaggrund

  • 68,891 brugere  har studeret på CBS/ Copenhagen Business School
  • 56,857 brugere  har studeret på Københavns Universitet
  • 35,774 brugere har studeret på Aarhus Universitet
  • 21,213 brugere har studeret på Ålborg Universitet

Hvordan går det med LinkedIn’s vækst?

Umiddelbart rigtig godt!

På Citi Technology Konferencen gav LinkedIn CEO Jeff Weiner, et indblik i LinkedIns forretning i et interview, som du kan læse mere om i artiklen LinkedIn CEO Jeff Weiner Just Revealed A Lot Of Amazing Facts About LinkedIn’s Growth.

I artiklen kan du bl.a. læse at:

  • LinkedIn vækster med 2 nye signups i sekundet
  • LinkedIn nu har rundet 175 mio. brugere
  • Der nu er over 2 millioner virksomhedssider på LinkedIn
  • Der nu er over 1 million grupper på LinkedIn med mellem 2 og en kvart million gruppemedlemmer
  • Det mobile område er i vækst – ca. 23 % af brugerne tilgår nu platformen fra mobilen (mod 10 % sidste år)
  • LinkedIn’s ‘flagskibs-produkt’, Recruiter sælges i øjeblikket for $8.000,- pr. bruger.

Vil du gerne holde dig opdateret på LinkedIn?

Vi har oprettet en side, specielt dedikeret til at holde dig opdateret på de seneste nyheder og muligheder med LinkedIn. Vi opdaterer løbende siden, efterhånden som platformen udvikler sig, ændrer sig og vokser.

10 Svar
  1. Claus

    Hej!

    I skriver “Ifølge annonceværktøjet er der nu 950.970 erhvervsaktive danskere på LinkedIn” – men de tal I viser på aldersfordelingen giver ikke 950.970 brugere men 459.674. Hvor er de sidste 491.296? De kan da umuligt ligge under klassen 17 år og under?

    Mon ike der er noget galt med tallene? Lagkagen er måske rigtigt fordelt, men det er tallene ikke.

    Hilsen
    Claus

  2. Hej Claus

    Som vi skriver indledningsvis, er det ikke et krav at man oplyser sin alder, og det er derfor ikke alle profiler som tæller med.

    Så tallene her må ses som vejledende ift. aldersfordelingen.

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  3. Bodil Damkjær, PLINGyou

    PS hvordan udregner I fordelingen mellem mænd og kvinder på LinkedIn? Ingen opgiver deres køn, når de åbner en profil…

  4. Hej Bodil

    Du arbejder jo selv med LinkedIn, ligesom os, så du ved naturligvis også at de data der ligger til grund for targeting-mulighederne på LinkedIn, dannes ud fra 1) de oplysninger brugerne selv indtaster på deres profil, og 2) data dannet på baggrund af LinkedIn’s algoritme.

    Hav en rigtig god aften.

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  5. Bodil Damkjær, PLINGyou

    Hånden på hjertet Charlotte – med eller uden algoritme kan ingen målrette deres annonce mod kvinder eller mænd på LinkedIn.

    Lidt kritisk sans vil have klædt artiklen:

    459.674 – 775.130 – 845.247 – 913.127 – 950.970 er 5 gode bud på antallet af medlemmer på LinkedIn, som Claus også gør jer opmærksom på.

  6. Kære Bodil

    Jeg har nu fuld tiltro til mulighederne med data og algoritmer anno 2012. Det er jo endda muligt at målrette sine Adwords ift. køn på Google.

    Ifølge LinkedIn, skabes opdelingen mellem køn ud fra navne. De fleste navne kan forholdsvis nemt kategoriseres som enten feminine eller maskuline navne, og så vil der naturligvis være en pulje der er mere usikker. Men langt hen ad vejen vil jeg mene at man godt kan målrette på køn mod en relativ stor del af profilerne på LinkedIn.
    Men som vi også skriver, er tallene vejledende.

    Hav en rigtig god weekend.

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  7. Bodil Damkjær, PLINGyou

    Kære Charlotte

    Den der med navne, den holder ikke.

    Du kan ikke på LinkedIn målrette dine annoncer mod alder og køn. Alder på LinkedIn er angivet efter:
    Training
    Senior
    Manager
    Director
    VP
    CXO
    Owner

    Geografisk:
    Denmark

    Copenhagen Area, Denmark
    Odense Area, Denmark
    Ålborg Area, Denmark
    Århus Area, Denmark
    Der skeldnes ikke, som I skriver mellem Brønby og København

  8. Abelone Glahn

    Tak for fin artikel.
    Jeg vil også blot sige, at man skal tage tallene med et gran salt:
    Jeg bor på Falster, og kategoriseres som boende i Odense Area. Jeg har påtalt det over for LinkedIn, som trækker på skuldrene over for den slags petitesser.
    Jeg har også taget en mindre forlagsuddanelse på CBS, og derfor regnes jeg med blandt dem, der har en CBS uddannelse i oversigten.
    Men de fleste forbinder CBS med en handelsskoleuddannelse, og hvis man ser ukritisk på tallene, er der rigitg rigtig mange, der i Danmark har en sådan.

    Så med al respekt for LinkedIn, også hvad angår kønsdebatten, skal vi huske at tage disse tal med en vis overbærenhed. Nogle af dem er meget konsistente, mens andre ikke kan være det, men er åbne for fortolkninger.
    venlig hilsen
    Abelone Glahn
    http://www.abeloneglahn.dk

  9. Bodil Damkjær, PLINGyou

    Tal fra LinkedIn den 24. september 2012

    Spørgsmålet er hvem er Digital Works kilde?

    Denmark —September 24, 2012 — LinkedIn, the world’s largest professional network with more than 175 million members worldwide, today launched a Danish language version. LinkedIn also announced today that there are now more than three million members using the professional networking site across the Nordic region, including 900,000 members in Denmark.

    http://press.linkedin.com/node/1228

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Tilmeld dig vores LinkedIn kursus den 4/12 og få samtidig et gratis eksemplar af vores nye bog "Arbejd professionelt med LinkedIn - uden det koster penge".
Læs mere her