LinkedIn fylder 20 år! – Det bør du vide om platformen

LinkedIn blev officielt lanceret den 5. maj 2003. Det vil sige, at LinkedIn i år fylder 20 år! I anledning af platformens 20 års jubilæum har vi skrevet en artikel om udviklingen.

LinkedIn har vokseværk

Siden lanceringen har der været vokseværk i ”butikken”. LinkedIn har i dag 875 millioner brugere i flere end 200 forskellige lande og regioner og er blandt de største sociale medier på verdensplan. 

Ud af de næsten 900 millioner brugere kommer mere end 77% af brugerne fra andre lande end USA – heraf er mere end 227 millioner brugere fra Europa. USA er dog stadig det største marked (194 millioner brugere) efterfulgt af Indien (96 millioner brugere), og på tredjepladsen finder vi Brasilien (60 millioner brugere).

Næsten 60% af LinkedIns brugere er i aldersgruppen 25-34 år. Mere end halvdelen af brugerne er således i den alder, hvor de er nye på arbejdsmarkedet og udvikler deres karrierevej.

De stigende medlemstal har vist sig på bundlinjen og sammenlignet med sidste år kan LinkedIn rapportere om en omsætningsvækst på hele 21% for første kvartal i 2023.

I dag findes der mere end 58 millioner virksomhedssider på LinkedIn. Med sine 30 millioner følgere er Amazon i dag den mest fulgte virksomhed på LinkedIn efterfulgt af Google, som har 28 millioner følgere. 

Ud af de 58 millioner virksomheder på LinkedIn publicerer 2,7 millioner virksomheder indhold hver eneste dag. Ifølge LinkedIn er det en god idé at være aktiv på platformen, da aktive virksomheder opnå 5 gange flere visninger end andre virksomhedssider.  

Men hvor ofte skal du poste på LinkedIn? Ifølge LinkedIn har virksomheder, der poster ugentlig 5,6 gange flere følgere sammenlignet med virksomheder, der poster månedligt.

Dette vil være meget ambitiøst for mange og hos Digital Works kan vi bestemt hellere ikke med ift. denne anbefaling.

3 hurtige facts om LinkedIn

  1. I dag er der mere end 36.000 nyhedsbreve på LinkedIn samt 29 millioner unikke abonnenter på nyhedsbreve. Flere og flere af LinkedIns medlemmer bruger nyhedsbreve til at holde sig opdateret..
  2. Det er ikke altid nemt at opnå organisk engagement på sociale medier, men på LinkedIn ses en imponerende høj engagementsrate blandt organiske opslag. Hele 40% af LinkedIns medlemmer interagerer med organisk indhold hver eneste uge. 
  3. Husker du at bruge billeder i dine LinkedIn opslag? Undersøgelser viser at opslag med billeder opnår dobbelt så mange kommentarer som opslag uden billeder. Således opnår dine opslag et højere engagement, hvis du husker at inkludere billedmateriale til dine opslag. Især opslag med 3-4 billeder præsterer godt, da det giver dine følgere en visuel kontekst. Det er derfor en god idé at visualisere dine opslag med billeder, hvis du ønsker at udvide din rækkevidde.

Kilde: Hootsuite.

Skriv en Kommentar