LinkedIns algoritme er ændret igen, og denne gang er det også værd at holde øje med

LinkedIn udvikler hele tiden sin platform, og nu er algoritmen igen blevet justeret. Det er ikke usædvanligt i sig selv, men denne gang peger meget på, at ændringen kan få større betydning for, hvordan indhold bliver vist, og hvem der faktisk ser det. Så nu må du hellere læse med 😊

Fra netværk til interesser og nu mere relevans

Noget af det mest interessante ved denne opdatering er, at LinkedIn i stigende grad ser ud til at bevæge sig væk fra det klassiske netværksbaserede feed. Tidligere har platformen i høj grad prioriteret indhold fra mennesker, du kender, følger eller tidligere har interageret med.

Nu tyder meget på, at LinkedIn i højere grad viser indhold ud fra dine interesser, din adfærd og din professionelle kontekst.

Med andre ord: Feedet bliver mere intelligent og mere individuelt. Det handler ikke længere kun om, hvem du er forbundet med, men også om hvilke emner du interesserer dig for, og hvilket indhold LinkedIn vurderer er relevant for dig.

Hvorfor sker det nu?

Der bliver delt mere indhold på LinkedIn end nogensinde før. Flere arbejder strategisk med personlig branding, mange virksomheder opfordrer medarbejdere til at være aktive, og AI-værktøjer har gjort det lettere og hurtigere at producere indhold (ikke nødvendigvis kvalitet) i stor skala.

Det har selvfølgelig skabt flere muligheder, men også mere støj.

Set fra LinkedIns perspektiv giver det derfor god mening at justere algoritmen, så brugerne i højere grad bliver præsenteret for indhold, der faktisk opleves som relevant og værdifuldt, og i mindre grad for indhold, der blot fylder i feedet. Måske kender du følelsen?

Hvad betyder det i praksis?

Den nye udvikling ser ud til at betyde, at LinkedIn bliver bedre til at forstå indholdets reelle betydning. Det handler ikke kun om enkelte nøgleord, men om kontekst, relevans og hvem indholdet passer til.

Det åbner en interessant mulighed: Dit og virksomhedens indlæg kan i højere grad blive vist til personer uden for netværket & følgere, hvis LinkedIn vurderer, at emnet matcher deres interesser.

Det er godt nyt for dem, der arbejder seriøst med indhold og gerne vil nå ud til en relevant målgruppe, men også uden nødvendigvis at have den direkte relation på forhånd.

Mindre plads til overfladisk indhold

Samtidig ser det også ud til, at LinkedIn forsøger at begrænse rækkevidden af indhold, der ikke tilfører reel værdi. Det gælder blandt andet opslag, der virker generiske, forudsigelige eller er skrevet primært for at lokke kommentarer frem.

Det er en udvikling, mange sandsynligvis vil hilse velkommen 😊

For brugere, der ønsker et mere professionelt og troværdigt feed, kan det være positivt, hvis indhold med substans bliver prioriteret højere end standardiserede opslag, tomme pointer og klassisk engagement-bait.

Hvad bør du gøre nu?

Hvis denne udvikling fortsætter, bliver det endnu vigtigere at fokusere på kvalitet frem for tricks.

Det betyder ikke, at en LinkedIn strategi er blevet mindre vigtig. Tværtimod. Men strategien skal i højere grad handle om at skabe relevant, troværdigt og målrettet indhold, som mennesker faktisk får værdi af at læse.

For os alle, er det derfor et godt tidspunkt at spørge sig selv:

Skaber vi indhold, der er konkret og nyttigt?
Er vores budskaber tydelige og relevante for den rigtige målgruppe?
Og bidrager vi med noget, som er værd at bruge tid på?

Det er sandsynligvis den type indhold, LinkedIn i stigende grad vil belønne.

En vigtig påmindelse til alle, der arbejder med LinkedIn

LinkedIn har ændret algoritmen mange gange gennem årene, men denne opdatering føles mere grundlæggende end blot en teknisk justering. Den peger på en platform, der i højere grad forsøger at forstå, hvad brugerne faktisk vil se og hvorfor.

Det kan være en fordel for dem, der arbejder langsigtet, professionelt og med fokus på reel værdi.

Kilder: LinkedIn, Social Media Today, Digital Works.

Skriv en Kommentar

 

Annoncering på LinkedIn

På dette halvdags-kursus lærer du, at arbejde professionelt og målrettet med din annoncering på LinkedIn. Vi gennemgår step-by-step, hvordan du opsætter en betalt annonce og giver dig konkret viden om, hvordan du får mest muligt ud af din annoncering fra din virksomhedsside.
Læs mere her