Året går på hæld, og det kan være en god anledning til at se tilbage på gode stunder. Derfor har vi, i traditionen tro, samlet et udpluk af vores mest populære artikler i 2019 – du kan blive klogere på blandt andet LinkedIn opdateringer, planlægning, Instagram, den personlige LinkedIn-profil og hvad der kommer til at trende på den digitale front, når kalenderen skriver 2020.

Sådan får du flere følgere på Instagram

En god gammel kending slår aldrig fejl, og med Instagram som medie, der fortsat stormer frem på både et personligt og virksomhedsmæssigt plan, er det ikke så underligt, at folk vil blive klogere på, hvordan der opnås flere følgere på Instagram.

Læs artiklen her.

Marketing trends 2020

Folk der arbejder med digitale medier og marketing er naturligvis spændt på, hvad 2020 skal bringe dem af digitale overraskelser. I denne artikel giver vi vores bud på, hvad du skal forberede dig på, hvis du har med content at gøre, når kalenderen skriver 2020.

Læs artiklen her.

Det bedste tidspunkt at poste Facebook-indhold på

Et spørgsmål vi ofte hører fra kursusdeltagere og kunder er: “Hvornår skal vi poste indhold på Facebook?” (og på alle andre sociale medier for den sags skyld). Et spørgsmål, der desværre ikke findes ét entydigt svar på. I artiklen sætter vi fokus på, hvilke taktikker du kan afprøve i din virksomhed for at finde det bedste Facebook-tidspunkt. Det afhænger nemlig af din side.

Læs artiklen her.

Planlæg din indsats – contentplan og årshjul

For rigtig mange virksomheder vender de samme begivenheder ofte tilbage hvert år, men også mange uventede ting kan dukke op. Et årshjul er et godt redskab til at planlægge langt ud i fremtiden og sørge for, at årets indsatser spiller sammen i harmoni. Vi giver et bud på, hvordan et årshjul kan udformes, så du får overblikket tilbage.

Læs artiklen her.

7 steps til en SoMe strategi

Succesfuld kommunikation kræver planlægning og en strategi – det gælder også kommunikation på de sociale medier. I denne artikel får du 7 konkrete steps til en forbedret og mere effektiv tilstedeværelse på de sociale medier.

Læs artiklen her.

6 tips til dine opslag på LinkedIn

LinkedIn er et medie i udvikling, og er ikke til at overse, hvis du opererer på B2B-markedet. Det er dog et lidt anderledes medie, og det kan være svært at finde ud af, hvad der skal postes og hvad jargonen er. I denne artikel får du 6 konkrete tips til, hvordan du får succes med dine opslag på din Company Page på LinkedIn.

Læs artiklen her.

10 gode råd til din personlige LinkedIn-profil

Din personlige LinkedIn profil skal være professionel og fortælle, hvem du er, og hvad du kan. Der betyder ikke noget, hvorvidt du er jobsøgende eller lykkelig i den stilling du er – din profil fungerer som dit udstillingsvindue, og det skulle gerne afspejle din bedste side. Derfor får du 10 gode råd til, hvordan du sikrer en top professionel tilstedeværelse på LinkedIn.

Læs artiklen her.

Guide til billedformater på LinkedIn          

Er det på tide at få rettet de skæve billeder til, og få tilføjet billeder i det rette format? De visuelle elementer er, og forbliver vigtige på LinkedIn. I denne guide finder du alle billedformater, som du kan komme i berøring med på LinkedIn – hvad end det er den personlige profil eller på virksomhedssiden.

Læs artiklen her.

6 steps til vellykket Employee Advocacy

Vi i Digital Works er fortalere for Employee Advocacy, og strategien er simpel: hvordan kan virksomheder og medarbejdere styrke hinandens brands på de sociale medier og opnå fordele ved det? I denne artikel guider vi dig vejen til arbejdet med Employee Advocacy.

Læs artiklen her.

Sådan laver du de bedste Instagram-stories

Omkring 400 mio. mennesker i verden bruger Instagram-stories hver eneste dag. Formatet er populært, og det er både almindelige mennesker og virksomheder der kan have stor gavn af formatet, da det er en god måde at få følgernes direkte opmærksomhed. Få indsigt i, hvordan du laver de bedste Instagram-stories, herunder det optimale antal, bedste tidspunkt at poste og meget mere.

Læs artiklen her.

Er der noget, du kunne tænke dig at høre mere om i det kommende år?

Så hører vi gerne fra dig i kommentarsporet.

Skriv en Kommentar

Brug for hjælp?

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

+45 7370 8555
info@digitalworks.dk

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Virksomheden på LinkedIn

Mange virksomheder har efterhånden fået etableret en Company Page på LinkedIn, men hvad er udbyttet og er det tilfredsstillende? På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem undervisning og øvelser.
Læs mere her