Er du en af dem, der skriver lange indlæg på LinkedIn fra din profil? Altså bruger funktionen Posts? I så fald er der nu godt nyt til dig – og har du endnu ikke brugt muligheden, kan denne nye funktion måske give dig blod på tanden?

Hvad end du benytter LinkedIn Posts til at etablere Thought Leadership, til at brande dig selv og dine kompetencer eller blot til at dele dine tanker, meninger og erfaringer vil du bestemt blive glad for deres nye statistikmodul. Du kan nemlig nu få et detaljeret indblik i, hvem der har set dit indlæg, hvem der  har liket, delt og kommenteret.

Hvad er LinkedIn Posts?

Langt de fleste har efterhånden fået muligheden for at lave de såkaldte “Posts” på LinkedIn via sin personlige profil – de adskiller sig fra “Updates” ved at give dig mulighed for at lave længere indlæg, der både indeholder links og billeder, samt du kan formatere teksten, så det ser lidt mere lækker ud.

Herved har LinkedIn åbnet op for at brugerne kan “blogge” eller på anden vis dele viden via LinkedIn.

For at starte med at skrive et indlæg på LinkedIn, klikkes der blot på “Publish a post” som du kan se herunder:

Lav en LinkedIn post

 Tip: Hvis du endnu ikke har fået adgang til at publicere posts på LinkedIn, kan det ofte hjælpe at skifte din sprogindstilling til engelsk. Se hvordan her.

Få tips til at bruge LinkedIn til thought leadership i denne artikel.

Analytics til dine LinkedIn posts

Med den nye Anaytics kan du nu følge med i, hvor mange der har set dit indlæg på LinkedIn, samt få detaljerede demografiske data på dine læsere. Nederst på siden kan du se hvilke profiler, der har engageret sig i din opdatering. Dvs. du kan se hvilke LinkedIn-profiler, der enten har delt, liket eller kommenteret på dit indlæg. Direkte herfra er det nemt fx at skrive en privatbesked hvis nogen af dine connections har kommenteret på indlægget, eller måske endda at connecte med nogle af dem som har responderet på dit indlæg.

Få overblikket 

LinkedIn Post Analytcs 1

Demografisk overblik

Du får desuden også et overblik over den demografiske inddeling i dem som har læst din post. I denne sektion finder du desuden et overblik over hvilke trafikkilder der får folk ind på dit indlæg. I eksemplet herunder kan vi fx se at 4 % af trafikken kommer fra Facebook.

LinkedIn Post Analytics 2

Hvordan vil du bruge disse nye data?

Selv er jeg meget begejstret over denne nye mulighed, idet det giver mig viden om, hvor langt ud jeg kan nå ud på LinkedIn. Jeg kan jo hurtigt se om folk jeg ikke selv er connected med har responderet på mit indlæg, og jeg kan se om det lykkes mig at engagere den rigtige målgruppe.

Hvordan tror du, at du vil benytte data for dine opdateringer fremover?

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Hold dig opdateret

På denne LinkedIn-side holder vi dig løbende opdateret når der kommer nye funktioner på LinkedIn, samt giver dig gode tips til arbejdet med platformen.
Følg med her