Få mest ud af dine Tweets med nye regler for antal tegn

Twitter er kommet med en officiel udmelding om, hvad der sker med antallet af tegn i Tweets. Har du ikke allerede opdaget de konkrete ændringer, har vi samlet et overblik samt gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af dine Tweets.

OBS: Nogle funktioner er Twitter fortsat ved at udrulle – så vær tålmodig, hvis du ikke kan se ændringerne endnu.

Hvad er det sket med antallet af tegn?

Svar: Når du besvarer et Tweet, vil @navne ikke længere tælle med i de 140 tegn. Formålet er at gøre det nemmere og mere ligetil at kommunikere på Twitter, da man ikke skal jonglere med diverse forkortelser for at være sikker på, at man har plads til at nå hele gruppen af relevante personer.
Vedhæftning af medier: URL’er i slutningen af Tweets, som genereres på baggrund af ex vedhæftning af billeder, videoer, GIF eller lign. vil ikke længere tælle med i de 140 tilgængelige tegn i et Tweet. Det vil ‘normale’ links derimod.
Retweet dig selv: Twitter vil ligeledes gøre det muligt at retweete egne tidligere Tweets, så du kan citere dig selv i form af tidligere Tweets – altsammen muliggøres vha. en “Retweet”-knap på egne Tweets. Det kan ex bruges, når du gerne vil tilføje nye tanker, ideer eller overvejelser til et tidligere Tweet, eller hvis du synes et af dine gode Tweets fx har fået for lidt opmærksomhed.
Farvel til “.@”: Tidligere har Tweets, som starter med “@” kun været synlige for dem, som følger både den der tweeter og den der tweetes til. Derfor har mange brugt funktionen “.@” for at sikre større synlighed. Nye Tweets vil automatisk blive broadcastet til alle dine følgere, så man slipper for at bruge “.@”-funktionen.

Læs mere omkring Twitters ændringer i denne artikel.

3 måder at få mest ud af dine 140 tegn

1. Få mere indhold ind i dine opdateringer: Én af fordelene ved Twitters nye opdatering er, at det skaber mere plads til indhold og mulighed for at skabe en skarpere sammenhæng/kontekst til tidligere Tweets, idet tegnene ikke længere skal bruges til at adressere sig til relevante parter med brugen af “@”.
2. Gør brug af medier i højere grad: Visuelt indhold fungerer godt på Twitter, ligesom det gør på diverse andre sociale platforme. På Twitter viser undersøgelser nemlig, at billeder og videoindhold er med til at booste engagement og retweets med henholdsvis 35 % og 28 %. Indtil nu har det været svært at have plads til både hele dit budskab og medie – derfor bør denne ændring helt klart udnyttes.
3. Citér dig selv og uddyb dit budskab: Det ses i større grad, at folk deler Tweets op i flere ‘sektioner’ for at få hele deres budskab med. Dette kan man nu undgå, fordi du har mulighed for at citere dig selv, og på den måde koble to Tweets, som hænger sammen. Hermed slipper folk for at scrolle ned på din tidslinje for at lede efter ‘første del’ af dit Tweet.

Vil du læse mere omkring Twitter?

Så har vi samlet en række relevante artikler herunder:

Hvad synes du om de nye ændringer?

Del gerne dine tanker med os herunder.
Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

1 Svar
  1. Jeg kan undre mig lidt over den sidste ændring – det med at alle nu skal eksponeres for en delvist målrettet dialog mellem udvalgte parter, da det, som jeg forstår det, vil sende endnu mere ud i alles feed, som måske egentlig var en specifik dialog, omend ikke lukket.

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Sociale medier er noget, som stort set alle virksomheder gør brug af, men det er langt fra alle, der får det ønskede udbytte. På Master Class’en gennemgår vi de sociale platformes kvaliteter, muligheder, styrker og begrænsninger, sat i relation til virksomhedstype og mål.
Læs mere her