Her er de nyeste tiltag på Twitter

De seneste måneder har Twitter udrullet en række nye spændende features på platformen. Fortvivl ej, hvis du ikke har holdt dig ajour omkring de mange nye funktioner.

Vi har nemlig samlet en liste over de vigtigste opdateringer du bør kende til, lige her….

Retweet med din egen kommentar

retweet med kommentar

I april offentliggjorde Twitter funktionen “Retweet with comment”, som tillader Twitter-brugere at tilføje en 140-tegn lang kommentar, når de retweeter andres tweets.

Upload videoer

En af de lidt ældre, men afgørende Twitter-opdateringer 2015 har bragt, er muligheden for at uploade videoer. Tilbage i januar blev det muligt at tweete videoer på op til 30 sek. Bruger du Twitter applikationen på din smartphone kan du uploade videoer direkte fra din kamerarulle, optage og tilmed redigere direkte inde i appen.

twitter dmSkriv løs i Direct Messages

I juni annoncerede Twitter, at der fra juli 2015 ikke længere vil være begrænsning på anslag i Direct Messages. Hvor “almindelige” offentlige tweets, stadig vil være begrænset til 140 anslag, vil man nu kunne skrive op til 10.000 tegn i private beskeder.

Er du ikke hyppig bruger af private beskeder på Twitter, vil denne ændring ikke være bemærkelsesværdig, da din Twitter-startside vil ligne sig selv. Indtil videre er dette tiltag desværre kun rullet ud i USA – vi venter stadig spændt på, at opdateringen kommer til Danmark….

Send gruppebeskeder

Twitter har haft fokus på den private kommunikation på flere fronter. Hvor det førhen kun var muligt at skrive private beskeder 2 personer imellem er det nu muligt at sende gruppebeskeder til flere Twitter-brugere på én gang.

Tag dine følgere med til koncertperiscope

Med Twitters innoverende app, Periscope, kan du nu super nemt transmittere og se livestreams via din smartphone. (Periscope er Twitters version af Meerkat). Via et link i afsenderens Twitter-feed kan andre følge med i, hvad der filmes på telefonen. Appen er derfor helt idéel til at give dine følgere et indblik i, hvad du laver her og nu. Så snart livestreamingen er slut vil videoen heller ikke længere være tilgængelig. Man kan dog vælge at gøre sin optagelse tilgengelig for “Replay” i 24 timer.

Trending

Endnu en opdatering på de Amerikanske fronter, som vi godt kunne tænke os kom til Danmark, er den trend-fokuserede funktion “Trending”. Trending er en feature på Twitter-appen, som fortæller dig hvad der sker lige her og nu på Twitter, hvilke hashtags er populære, samt en forklaring af hvad de betyder.

Andet?

Mener du, at der er sket andre væsentlige ændringer på Twitter den seneste tid? Så del gerne dine kommentarer herunder….

Skriv en Kommentar