Sådan forbedrer du nyhedsbrevets åbningsrate

Fyldte e-mail-indbakker er noget, de fleste kan nikke genkendende til – og derfor kræver det i dag en ekstra stor indsats at få modtagerne af jeres nyhedsbrev til rent faktisk at åbne nyhedsbrevet. I denne artikel gør vi dig klogere på, hvordan jeres nyhedsbrev kan skille sig ud fra mængden og derved forbedre jeres åbningsrate.

Der er mange parametre, du kan måle på, når du vil undersøge dit nyhedsbrevs helbred. Dog er der et parameter, du ikke bør undlade: Dit nyhedsbrevs åbningsrate. Hvis dit nyhedsbrev ikke engang åbnes af modtagerne, kan du være sikker på, at jeres nyhedsbrev heller ikke skaber interesse eller et øget salg som tilsigtet.

Du kan også være sikker på, at dine modtageres indbakker er fyldte med nyhedsbreve og andre e-mails med markedsføring til formål. I takt med at volumen af nyhedsbreve stiger, bliver det endnu vigtigere at sørge for, at lige præcis jeres nyhedsbrev gør sig bemærket i den ellers fyldte indbakke – og derved skiller sig ud fra konkurrenternes.

Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du ønsker at øge åbningsraten for jeres nyhedsbrev, så I opnår mere med det hårde arbejde, I lægger i udarbejdelsen af nyhedsbreve.

Klik her og læs mere om det gode nyhedsbrevs do’s & don’ts.

Bekræftelsesmails sikrer engagement

Når en ny modtager af jeres nyhedsbrev tilmelder sig, kan I med fordel sende vedkommende en bekræftelsesmail med et link, modtageren skal klikke på for at bekræfte sin tilmelding til nyhedsbrevet. Når en modtager skal udføre en ekstra handling for at modtage jeres nyhedsbrev, sikres det i højere grad, at modtagerne af jeres nyhedsbrev er engagerede og interesserede i jeres content.

At ‘spamme’ jeres modtagere resulterer næsten altid i en faldende åbningsrate. For at undgå dette anbefales det bl.a. at undgå at gøre brug af allerede afkrydsede felter, hvorved man automatisk tilmeldes fx mails udelukkende bestående af kommercielt indhold som fx reklamemails samtidig med, man tilmelder sig nyhedsbrevet. Undgå desuden at lade tredjeparter sende e-mails på jeres vegne.

Introducer dig selv

Når en ny modtager har bekræftet sin tilmelding til jeres nyhedsbrev, kan I med fordel sende en automatisk velkomstmail, som fastlægger stilen for jeres kommunikation og fremtidige relation.

Husk at dine modtagere måske er tilmeldt mange nyhedsbreve. Der er derfor en risiko for, at en ny modtager har glemt, at han har tilmeldt sig, hvis I venter for længe med at præsentere jer. Modtageren kan sågar nå at miste interessen for jeres brand, hvis der går for lang tid imellem hans tilmelding og jeres første nyhedsbrev.

Lad modtageren bestemme

Sørg ex for at give jeres modtagere mulighed for selv at bestemme, hvor ofte vedkommende ønsker at modtage e-mails fra jer. Ved at give modtagerne lov til at tilpasse antallet af e-mails til sine egne behov, undgår I, at jeres content opfattes som spam – dette har en positiv indflydelse på engagement og åbningsrate.

Det er umagen værd

På grund af den begrænsede mængde af plads, kan det være svært at skrive den perfekte emnelinje. At finde balancen mellem kreativitet og overtalelse uden at overskride pladsmængden kræver tid og overvejelse. Netop derfor er det nødvendigt, at du sætter tid af til at skrive en uimodståelig emnelinje, som gør modtagerne af jeres nyhedsbrev nysgerrige på, hvad mailen indeholder. Pas dog på med at lade emnelinjen være for mystisk og uklar – dette kan have den modsatte effekt. Korte og præcis emnelinjer skaber generelt set engagement og højere åbningsrater. Brug gerne A/B-testing til at teste hvilke emnelinjer, der appellerer bedst til jeres læsere.

Personliggør nyhedsbrevet

Hvis jeres modtagerliste er lang, kan I med fordel sende skræddersyede nyhedsbreve til forskellige segmenter i stedet for at sende den samme mail til alle jeres målgrupper. Dette kræver naturligvis en øget arbejdsindsats, men sikrer relevans og kan derfor øge engagement og åbningsrate drastisk. Det kan måske virke uoverskueligt at udarbejde flere forskellige nyhedsbreve, men der er hjælp at hente hos mange mailsystemer. Her er det gjort nemt at tilpasse nyhedsbrevene til forskellige modtagergrupper inddelt efter engagement, demografi osv.

I artiklen her kan du få inspiration til, hvilke historier du kan fortælle i dit nyhedsbrev.

Ryd op i dine modtagere

Umiddelbart kan det virke fordelagtigt at have en lang liste af modtagere af jeres nyhedsbrev – men faktisk er det mere effektivt at have en kortere modtagerliste af personer, som åbner jeres mails og interagerer med det content, det indeholder. En mindre liste af engagerede modtagere vil performe bedre end en lang liste af uinteresserede og derved uengagerede personer. Med andre ord: Det er ikke den lange modtagerliste, der sikrer et styrket brand og et øget salg – det er derimod det høje engagement og den høje åbningsrate.

Hvordan sikrer I, at jeres nyhedsbrev bliver åbnet af jeres modtagere?

Vi hører gerne jeres bedste tips og gode råd i kommentarfeltet herunder.

 

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Intern træning

Vi tilbyder interne træningsforløb og uddannelser i organisationen. Undervisningsmaterialet og forløbet tilpasses jeres vidensniveau og ambitioner således, at I opnår et maksimalt og målbart udbytte på både kort og lang sigt.
Læs mere her