For 4. gang deltog vi på Marketing Sherpa’s nyhedsbrevs- og e-mail marketing konference i Las Vegas. 850 salgs– og marketingfolk var samlet med ét fælles mål; at få indblik i de nyeste tendenser og vejen til succesfulde resultater.

Få indsigten i hvorfor nyhedsbreve også i 2013 spiller en nøglerolle i verdens største virksomheder! Med et datagrundlag baseret på 1.100 respondenter fra både B2B og B2C markedet, har Marketing Sherpa lavet en interessant analyse:

Af Nicolai Hæggelin

  • 58 % af de adspurgte siger at de vil fokusere på mobile devices i 2013. Dvs. arbejde på at sikre at de nyhedsbreve som udsendes, også ser indbydende ud, uanset om du fx sidder med en iPad i hånden eller en HTC smartphone. I USA er det knapt 40 % som åbner nyhedsbreve via mobile devices.
  • 60 % er overbevidste om at e-mail marketing og nyhedsbreve skaber ROI. 32 % mener at de på sigt vil kunne påvise at indsatsen skaber ROI.
  • Udfordringen med at vækste permission databasen kender de fleste sikkert og det er også et velkendt fænomen i US. 50 % siger at væksten sker langsomt og 26 % mener at det er status quo. Vi har tidligere lavet en case på hvordan hedengangen Kodak fik markant flere permissions. Kodak casen kan være fin inspiration, hvis du ikke allerede har set den
  • Målsætninger for 2/3 af de adspurgte i 2013 er som følger:
    • Levere kvalitets content til modtagerne
    • Øge leadgenerering
    • Sikre at udsendelserne genererer kvalitets trafik til websitet
    • Øge salg
    • Styrke brand awareness.
  • Nogle af de største udfordringer ift. at indfri målsætningerne er mangel på kompetencer, vanskeligheder med at sammenkøre data på tværs af systemer, dårlig planlægning og content kvaliteten.
  • Målepunkter som mange udsendelser evalueres på er:
    • Åbningsrater
    • Klikrater
    • Unsubscribes
    • Leveringsraten (hvor mange mails kommer igennem til modtageren)
    • Bouncerater
    • Kliks pr. udsendelse
    • Konverteringsrater
    • Permission vækst
    • Spamklager
    • Omsætning
    • Leads
    • Social sharing.

Kender du din ROI på arbejdet med e-mails og nyhedsbreve?

Ved du hvor meget en kvalitets permission er værd og hvor mange påvirkninger, der skal til for at du får arbejdet modtageren gennem dit konverteringsflow? Hvis ikke er tiden måske ved at være moden til en styrket indsats i år…

Gang på gang er nyhedsbreve og e-mail marketing blevet udfordret på evnen til at overleve i et marked, hvor sociale medier fylder mere og mere. Det har dog vist sig klart og tydeligt at e-mail marketing og nyhedsbreve har en unik styrke i kraft af den personlige og målrettede kommunikation. En styrke som nok aldrig går af mode. Bestemt heller ikke i et marked, hvor der dagligt udsendes 145 milliarder mails ifølge Mashable.

Held og lykke med dine udsendelser i år.

 

 

Skriv en Kommentar