Design-ændringer på LinkedIn

Du har sikkert allerede bemærket det – det nye design på LinkedIn. I artiklen her, får du et overblik over de væsentligste ændringer, og hvilke funktioner der er flyttet, forsvundet og kommet til.

Det var tilbage i december måned, at LinkedIn annoncerede at disse designændringer ville komme, men det er først inden for de seneste par måneder, at det nye udseende er at finde på de fleste danske profiler.

Nyt LinkedIn Home page design

Forsiden har fået nyt design, som du nok allerede har set. Der er blevet ryddet kraftigt ud i højre spalte, og hele feedet har fået en opstramning.

Øverst på siden, er der nu ikke længere et felt til at skrive sin opdatering i, men nu skal man først vælge den type af opdatering, man ønsker at lave. LinkedIn har desuden nu gjort det nemt at se sin seneste aktivitet samt få et hurtigt overblik over, hvor mange der har besøgt ens profil. Herfra linkes direkte til funktionen “Who’s viewed your profile” – LinkedIn’s mest populære feature.

De to bokse ude i højre side side ændrer sig løbende afhængig af aktivitet. Hvis du fx har modtaget en InMail vil den ofte være synlig her.

LinkedIn design ændringer

Med det nye design promoverer LinkedIn nu i højere grad muligheden for at skrive indlæg i “long-form” – de såkaldte Posts.

Det er nu også blevet muligt at søge efter Posts – dvs. oppe i søgefeltet kan du vælge at du vil søge efter profiler, grupper, virksomheder osv. og nu også Posts. En god måde at finde frem til personer der udtaler sig om givne emner.

Profilen er i konstant “edit mode”

Har du været inde og redigere din LinkedIn-profil for nylig, har du sikkert opdaget at du, uden at klikke på “Rediger profil”, nu kan opdatere alle elementer på din profil. Uanset hvor du bevæger dig rundt på din profil, kan du nu finde den lille blyant, som indikerer at du kan redigere. Det har samtidig gjort det lidt mere besværligt, hvis du vil se hvordan din profil ser ud – sådan uden “edit” funktionerne.

Her skal du nu enten klikke på den blå knap “View profile as” som vist på billedet herunder, eller vælge hvordan du vil se profilen i den blå top-bar, som vises øverst på din profil. (Her kan du vælge mellem at se profilen som dig selv, dine connections eller ikke-connections/Public).

View profile as

Flere muligheder for indhold på din profil

Du har længe kunne indsætte både billeder, video, pdf’er og meget andet på din profil. Nu har LinkedIn udvidet listen over samarbejdspartnere, således at der nu kan kommer endnu flere typer af indhold på profilen.

Se hele listen her.

Hvilke features er forsvundet?

Who viewed your update

Tidligere, når man havde udsendt en opdatering fra sin profil, kom der en boks frem ude i højre side, hvor man kunne følge med i hvor mange, der havde set den givne opdatering. Her kunne man både se hvor mange der havde set opdateringen, hvor mange der havde liket samt om de var i 1., 2. eller 3. led.

Har du udsendt en opdatering nu, vil den efter kort tid kunne ses i din top-bar. Her får du desværre kun ganske få oplysninger om dit indlæg, som vist herunder.

LinkedIn - views on update

 

Jeg har været i dialog med LinkedIn omkring dette, og de afviser bestemt ikke at funktionen forbedres i fremtiden, således at vi får nogle af de samme muligheder som tidligere.

You Recently Visited

Tidligere lå der en boks ude i højre side, hvor du nemt kunne navigere til de seneste sider eller profiler, du havde besøgt. Denne boks er nu frosvundet – ærgerligt for os som brugte denne feature som en hurtig genvej til de mest besøgte sider.

 

6 Svar
  1. Ved I noget om, hvorfor det kun er udvalgte profiler, som har mulighed for at oprette ‘posts’? Skulle det ikke være muligt for alle og hvis nej, hvordan bliver man kvalificeret dertil?

  2. Hej Anders

    Det burde umiddelbart være rullet ud til de fleste brugere, men LinkedIn har generelt en tendens til at lancere nye funktioner føst til de profiler der “taler” engelsk. Mit gæt er derfor at du kører LinkedIn på dansk?

    Hvis det er tilfældet, kan du forsøge at ændre sproget til engelsk og se om muligheden ikke følger med der (læs hvordan her: https://hjaelp.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/30114/kw/%C3%A6ndre+sprog).

    Det er desværre ikke længere muligt at ansøge om “early access” (https://help.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/47683/ft/eng), så kører du LinkedIn på engelsk og har alligevel ikke adgang, tror jeg desværre der er andet for end at væbne dig med tålmodighed.

    Håber det lykkes 🙂

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  3. Hej Charlotte! Når jeg vil lave en post så kan jeg vælge mellem 3 muligheder: Offentligheden, mine forbindelser og alle+Twitter profil. Hvis jeg vælger alle rammer jeg så alle ligesom hvis jeg vælger Offentligheden? Mh Theis

  4. Hej Theis

    Er lidt i tvivl om hvad du præcist mener, men antager at du tænker en update/opdatering fra din personlige profil (?)
    Alle + Twitter vil sige offentligheden samt at opdateringen vil blive delt på den Twitter-konto du har tilknyttet din profil.
    LinkedIn skriver følgende om “Offentligheden”:

    “Hvis du vælger at dele med Offentligheden, kan din opdatering ses:
    – på startsiderne for forbindelser i 1. grad
    – på startsiderne for forbindelser i 2. og 3. grad, hvis de deles igen, kommenteres eller får en “Synes godt om”-tilkendegivelse af dine forbindelser i 1. grad
    – på siden “Seneste aktivitet” ”

    Læs mere her på LinkedIn’s hjælpeforum: https://hjaelp.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/36673/kw/offentligheden+opdatering

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

Skriv en Kommentar