Nyt design på den personlige LinkedIn-profil

LinkedIn er gået i gang med at opdatere designet på de personlige profiler, hvilket betyder, at der er elementer, som nu får mere opmærksomhed end før. Vi lister de vigtigste ændringer og giver tips til, hvordan du får det bedste ud af det nye design. 

Ikke alle profiler er blevet opdateret endnu, men det ventes at blive rullet ud i den nærmeste fremtid. Der er flere ændringer, der er væsentlige at bemærke, og som med fordel kan tages højde for i opbygningen af din personlige profil.

Her er et eksempel på det nye design på LinkedIn:

 

Det gamle design:

 

Coverbillede

Når du skal tilføje eller ændre dit coverbillede fremadrettet, skal du være opmærksom på, at profilbilledet er blevet rykket. Når den personlige profil vises på computeren, er profilbilledet rykket ud til venstre i billedet, mens det på mobilen er uændret og stadig befinder sig i midten.

Derfor bør centrale elementer på billederne nu fremgå i højre side, således at profilbilledet ikke skygger for vigtige elementer.

Længere summary

Den nye opdatering betyder også, at en større del af dit summary bliver vist, før der skal trykkes ”read more”. Der bliver nu vist 3 og ikke 2 linjer som der gjorde førhen. Dette giver dig mulighed for at fortælle mere om dig selv, men vær dog stadig konkret.

Læs mere om hvordan du skriver et godt summary her.

Fremhævede medier

Med den nye opdatering kan det nu i endnu højere grad svare sig at tilføje medier til din personlige profil. Disse bliver nemlig vist uden, at brugeren skal trykke ”show more”, hvilket er en unik mulighed for at illustrere kompetencer og resultater med konkrete eksempler. Ved at lægge fx præsentationer, billeder og videoer kan du give din profil mere liv, sætte dit personlige aftryk og skille dig ud.

Få tips til, hvordan du gør din profil mere visuel her.

Logo og virksomhed i fokus

Også din nuværende arbejdsplads og dit seneste uddannelsessted er rykket op, og er kommet yderligere i fokus på de nye profiler. Som det ses nedenfor, vises den virksomhed, som du arbejder for, øverst ved siden af din headline og billede. Derfor er det nu endnu vigtigere end før at koble sig op på den rigtige virksomhed, og dermed vise det korrekte logo.

Se hvordan du retter de forskellige felter på din personlige profil her

Kontaktinfo

Udover alle disse ændringer, så har dine kontaktinformationer også fået en ny og mere central plads. Der er mange, som ikke har udfyldt de forskellige oplysninger, men det er en god ide at overveje, hvilke kontaktinformationer, der ønskes synlige på profilen. Du kan fx tage stilling til, om du vil have din arbejds- eller privatmail stående, om du vil linke til din virksomheds hjemmeside, din Twitter-profil og mange flere ting.

Der er mange elementer, som skal udfyldes på LinkedIn, og der kan nemt opstå tvivl om, hvad der skal stå i de forskellige kategorier.

Få tips til, hvordan du udfylder de forskellige kategorier her.

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Digital Works

Måske noget for dig?

Brug LinkedIn i salget

Brugt rigtigt kan LinkedIn være en værdifuld kilde til nye kunder, genetablering af kontakten til tidligere kunder samt til skarp faglig berigelse af dit netværk.
Læs mere her