Med få og enkle virkemidler har du mulighed for at konvertere nogle af de mange ”online-osere”, og sikre dig, at de ikke forlader din webshop med tom indkøbskurv. Det er hørt før, men i det store hele handler det om at tage kundens briller på og gøre handelsprocessen så tryg og nem som muligt.    

Af Anders Budde

KISSmetrics løfter, med en række forslag, sløret for hvordan man nemt og hurtigt navigerer uden om de værste faldgruber og samtidig optimerer sin hjemmeside til onlinesalg. Brug artiklen her som inspiration og udvælg hvad der giver mening at anvende for netop din virksomhed.

Hvor ’gratis’ er det egentlig?
Ofte støder man som forbruger på produkter som, virksomheder på deres hjemmeside reklamerer for, er ’Free’. Mange af os har dog erfaret, at denne betegnelse ofte anvendes noget lemfældigt. Hvem har ikke oplevet, at skulle igennem en lang ’sign up’ proces, angive personlige oplysninger og worst case – udlevere kreditkortoplysninger? KISSmetrics råder derfor til, at man som annoncør synliggør, hvad ’Free’ dækker over ved evt. at tilføje yderligere information som; ’adgang med det samme’, ’ingen sign up’ eller ’ingen kreditkortoplysninger’.     

Fleksibel returpolitik
En anden måde at skabe tryghed hos forbrugerne er ved at gøre det nemt for kunderne at returnere evt. uønskede varer. For folk som ikke er rutinerede nethandlere, kan usikkerheden om, hvorvidt det er det rigtige produkt, man får bestilt og ikke mindst leveret være en barriere som fraholder dem fra at købe. Derfor kan det være en god idé at have en fleksibel returpolitik, så kunderne ved at de uden omkostninger kan sende varen retur i tilfælde af fejl og mangler.  

Videopræsentation
Kundernes usikkerhedsmoment om hvilket produkt der købes, gælder også i forhold til virksomheden der handles med. En måde at skabe troværdighed omkring din virksomhed er at udstyre din hjemmeside med en lille videopræsentation af virksomheden og folkene bag. Dette skyldes blandt andet at folk godt kan lide at se, hvem de køber af og hvor fra, og er du villig til at vise dit ansigt og firma frem, virker sandsynligheden for at dit firma er reelt alt andet lige større.

Ovenstående små fif kan forhåbentlig fungere som en start for dig og din virksomhed i arbejdet med at optimere jeres onlinesalg. For flere gode inputs kan du besøge besøge Kissmetrics blog.

Hvad er dit bedste tip til at optimere online salget på dit site?

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld