Pinterest – Et socialt medie du bør kende

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Pinterest, kan dette være et sted at starte. Pinterest har på kort tid formået at skabe masser af hype, og med god grund. I december 2011 kom Pinterest på listen over top 10 sociale netværk, og havde på det tidspunkt 11 mio. besøg om ugen.

Hvad er Pinterest?

PinterestPinterest er en ”social opslagstavle” – et billede-baseret socialt medie der lader brugerne organisere og dele ting og interesser på nettet. Ved at kreere såkaldte ”boards” kan man lave ”opslagstavler” med billeder af fx ”tøj jeg kan lide”, ”bøger jeg har læst”, ”steder jeg har været” osv.

Som alle andre sociale medier kan man ”like”, dele og kommentere på andres ”pins”, og man kan naturligvis også dele sine ”pins” på både Facebook og Twitter. Og man kan naturligvis også følge andres boards, og som vi kender det fra Twitter, følger man blot alle dem som deler ens interesser.

Hvorfor skal vi sætte os ind i endnu et socialt medie?

Men er dette så ikke blot endnu et medie hvorved man kan iscenesætte sig selv? Jo, det kan man sige. Men ikke desto mindre er det et medie som har fået godt fat i markedet på imponerende kort tid. I efteråret 2011 firedoblede Pinterest antallet af brugere, og alene i december måned havde de mere end 7,5 mio. unikke besøgende.

I januar i år, blev Pinterest udråbt som ”Best new startup” af Tech Crunch, og Pinterest får imponerende mænger omtale i globale online medier som Mashable og Tech Crunch. I sidste uge kunne Mashable bl.a. berette at Pinterest nu henviser mere trafik end bl.a. Google+, YouTube og LinkedIn tilsammen (tal fra januar 2012). Facebook er dog stadig den helt store sociale spiller hvad angår trafikkilder, med hele 26,4 %, hvor Pinterest står får 3,6 %. (Se artiklen fra Mashable her). Særligt blandt tøjfirmaer er Pinterest blevet en interessant trafikkilde, og Pinterest ligger nu i top 5 over trafikkilder blandt større tøjmærker.

Hvad kan man bruge Pinterest til?

Først og fremmest er Pinterest et godt sted at samle inspiration. Skal du fx arrangere et bryllup, en fest eller lign. kan det være et godt sted at starte. Se hvad andre har sat en pin i indenfor de forskellige kategorier.

Pinterest kan også bruges til at samle alle de gode ting man ofte støder på rundt omkring på nettet. Du kender det sikkert selv, man browser rundt og finder løbende ting man gerne vil huske til senere brug.

Og så har Pinterest jo også det sociale element, som gør det nemt at dele dine ”fund” med andre.

Kom i gang med at bruge Pinterest

Som alle andre nye sociale medier kører Pinterest pt. som ”invite only”. Så du må væbne dig med en smule tålmodighed hvis du vil teste det. Anmod om en invitation på hjemmesiden pinterest.com og tjek løbende din mailboks. Den burde være der indenfor et par dages tid.

På denne side kan du desuden finde hjælp til at lave Pinterest knapper til dit website eller blog, til at finde deres iPhone applikation og meget mere.

Hvad synes du?

Bruger du Pinterest, og hvad synes du i så fald om det?

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Hvordan bruger brands Pinterest?

Både Pinterest og Instagram er sociale billede-tjenester som har stor succes for tiden. Men hvordan bruges de kommercielt? Vi giver her et par eksempler på hvordan virksomheder benytter Pinterest og Instagram i deres markedsføring.
Læs artklen her