Planlæg og styr social media-indsatsen effektivt

Man kan hurtigt blive opslugt af virksomhedens tilstedeværelse på diverse sociale medier. Men med planlægning og de rette værktøjer, kan du effektivt styre aktiviterne på Facebook, LinkedIn og Twitter.

Det overordnede gode råd vi kan give jer er, at lægge en plan for tilstedeværelsen på de sociale medier. l bør tage stilling til spørgsmål som; hvor ofte vil i gerne poste indhold?, hvilke typer content skal I poste?, hvordan skal sammensætningen af content være? osv.

I sidste uge skrev vi en artikel med tips til at skabe bedre engagement på Facebook, læs den her og få også gode råd til hvor tit og hvornår du bør poste.

Nedenfor giver vi dig gode råd til at effektivisere indsatens på Facebook, LinkedIn og Twitter.

Et smart tool, til at poste det samme content på alle platforme på én gang, er app’en “Everypost“. Med Everypost kan du fra din smartphone på én gang, opdatere de største sociale medier. Du har mulighed for at skrive en tekst, uploade et billed eller en video og tilføje #hashtags. Men husk, at der ofte er behov for justering i kommunikation på de forskellige platforme.

Facebook

Ifølge socialmediatoday er den gennemsnitlige tid brugt på en Facebook-side angiveligt 17 minutter om dagen. Tidsforbruget kan naturligvis altid effektiviseres uden at det nødvendigvis giver mindre udbytte.

Opdateringer: For at poste mest effektiv er det vigtigt, at du har gjort dig nogle overvejelser omkring, hvad du skal poste. Det bør fx overvejes, om det skal være et billede, en video, noget interessant du har læst udenfor Facebook, om du skal dele en opdatering, eller om du skal dele noget eget-produceret content fx en artikel.

For at spare tid og effektivisere kan det være en god ide at “schedule” dine opdateringer på Facebook, for fx en uge af gangen. (Du finder funktionen ved at skrive den statusopdatering, du gerne vil poste og i stedet for at trykke “slå op (post)”, så trykker man på det lille ur i bunden, og herefter kan du bestemme dato og tidpunkt for posten. Du finder efterfølgende dine planlagte opdateringer i din sides “Activity log”).

Henvendelser: Ikke alle henvendelser via sociale medier haster lige meget. For at være mest effektiv omkring besvarelser på evt. beskeder eller kommentar kan det være en idé, at have et bestemt tidspunkt hver dag, hvor man logger på og besvarer beskeder og kommentar.

Tools der gør det nemmere at styre din Facebook

  • Hyperalerts sørger for, at du får en e-mail hver gang, der tikker en henvendelse ind på din Facebok-side, således at du ikke overser noget, og derfor bedre kan vurdere om den skal svares med det samme, eller om den kan vente
  • Facebooks egen feature “sider, der skal ses/pages to watch” holder dig opdateret på konkurrenternes aktiviteter
  • Shortstack stiller hundredevis af gratis templates til rådighed, hvis du ønsker at lave “customize promotions”, konkurrencer etc.

LinkedIn

Da man som virksomhed på LinkedIn, både kan have en Company Page, Showcase Pages samt administrere grupper, er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Derfor er nøglen her, en strukturret tilgang.

Opdatering: Igen er det essentielt at virksomheden har en plan for brugen af de forskellige tilstedeværelser på LinkedIn, så man som den LinkedIn ansvarlige er klar over, hvor ofte der skal poste på de forskellige sider og hvilke typer content, der skal figurere.

57 % af LinkedIn-brugerne bruger mere end 2 timer om ugen på LinkedIn og 17 % bruger mere end 7 timer (se flere LinkedIn bruger-trends her). Her er det vigtigt, at holde sig for øje, at flere og flere bruger LinkedIn, og at brugen af LinkedIn ofte er arbejdsrelateret. Derfor kan det være en god ide at teste udsendelser fra LinkedIn i folks arbejdstid. (Omvendt er de af vores opdateringer, der blevet set mest nogenside, udsendt henholdsvis fredag og søndag eftermiddag).

Henvendelser: Igen er den mest effektive måde at håndtere henvendelser ikke ved at besvare dem prompte, men i stedet samle henvendelserne, kommentarene etc. og svare dem samlet én gang om dagen.

Tips: LinkedIn har et rigtig godt help-center, som hjælper brugere med at finde svar på spørgsmål, holde sig opdateret på ændringer og nye features, med guides og webinarer.

Nedefor er et par relaterede artikler om professionel brug af LinkedIn, som kan være nyttige som redskab til styre virksomhedens LinkedIn-aktiviteter:

Den personlige profil: På LinkedIn er det lige så ofte dig som person, som selve virksomheden, der er vigtig at pleje, derfor kan det være en god ide at have en daglig rutine for at gøre det mere effektivt.

  • Udbyg dit netværk via funktionen “Personer du måske kender”
  • Lav en opdatering
  • Kommenter på noget du finder interessant
  • log-ud!

Twitter

På Twitter handler det om at være relevant og nærværende i forhold til det, der rør sig på Twitter, og det handler om at skabe samtaler. Derfor er det en smule sværere at planlægge tweets fx en uge frem. Men selvom man skal være på og være hurtig på Twitter, kan man godt effektivisere indsatens.

En god ide er igen at have en rutine, og have tool der kan hjælpe dig med at holde dig opdateret.

  • Svar på tweets hvor din virksomhed er nævnt og beskeder
  • Scan dit feed og retweet evt. hvad du finder interessant

Herefter kan du lave en opdatering evt. om noget, der har relevans for din virksomhed i real-time, du kan også planlægge opdatering med fx Hootsuite eller Twuffer, samt finde et par interessante personer eller virksomheder at følge.

Et andet godt råd er, at kategorisere de personer og virksomheder du følger, det gør det nemmere at overskue og styre din Twitter-profil.

Tools til at gøre dit liv lettere på Twitter:

  • Find ud af hvornår dine Tweets når længst ud med Tweriod
  • Bit.ly kan bruges til at forkorte URL’er
  • CoTweet kan bruges til at tracke samtaler om dit brand
  • Paper.li er et ret cool tool, der samler tweets og (manuelt eller automatisk) omformaterer dem til noget, der ligner en forside på en avis, som du kan dele på din Twitter profil.

God fornøjelse med planlægningen og stram styring af indstatsen på de sociale medier.

 

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld