Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi hos Digital Works producerer en hel del artikler. Vi har i denne samlet de absolut mest populære for første halvår af 2017, så du kan få vigtige input og konkret viden til at styrke din digitale indsats for næste halvår – uanset om du arbejder med LinkedIn, e-mail marketing eller måske Facebook og Instagram. Så er det bare at komme i arbejdstøjet.

10 gode råd til den nye LinkedIn profil anno 2017

Tidligere på året bød LinkedIn på et grundigt redesign af mediet – en ændring, som i høj grad også havde betydning for de personlige profiler på LinkedIn. I artiklen her klæder vi dig godt på til, hvordan du sikrer dig en topprofessionel personlig profil på LinkedIn med deres nye layout. Læs også, hvilke 4 ting du bør fjerne fra din LinkedIn-profil.

9 funktioner du måske ikke kendte på LinkedIn

Tænker du sommetider på, hvor mange ikke-accepterede LinkedIn-invitationer, du har liggende? Eller har du overvejet, om du kan slippe for at blive spammet af diverse LinkedIn-grupper, du er medlem af? Der findes et hav af funktioner på LinkedIn, som ikke alle kender – 9 af dem, har vi samlet i denne artikel.

Infographic: Den ultimative guide til SoMe billedformater

De visuelle elementer er ekstremt vigtige for at skabe opmærksomhed og skille sig ud på de sociale medier. Men hvad er egentlig det bedste format på tværs af de sociale platforme? Hubspot har lavet denne infographic med formater og andre gode råd til det visuelle på de sociale medier.

LinkedIn: Lav den perfekte link-opdatering med billede

I forbindelse med den store relancering af LinkedIns nye layout, har der været flere eksempler på diverse “LinkedIn bugs”. Én af de helt væsentlige har været billedet på link-opdateringer fra virksomhedssiderne, hvor det i en længere periode ikke har været muligt at tilføje/skifte billedet. Denne fejl har LinkedIn heldigvis rettet – i denne artikel guides du igennem, hvordan du laver den perfekte link-opdatering på LinkedIn.

Det gode nyhedsbrev: Do’s & don’ts

At skrive et nyhedsbrev virker umiddelbart simpelt – men at skrive det gode nyhedsbrev kræver øvelse. I denne artikel vejleder vi dig i at skrive et nyhedsbrev, som rent faktisk bliver læst og værdsat af modtageren – og så løfter vi også låget for, hvad du IKKE skal gøre.

6 vigtige indsatsområder på din Facebook-side

Med 3,6 millioner danske brugere finder flere og flere virksomheder sig til rette på Facebook. Det er dog ikke nok at være til stede på mediet – en tilstedeværelse kræver naturligvis også aktivitet og en udfyldt side. I artiklen her sætter vi fokus på 6 vigtige elementer, som gerne skal være toptunet på din Facebook-side.

Sådan når din artikel LinkedIn rundt

Udgiver du artikler på LinkedIn? Bliver dit content delt og spredt? At udgive artikler på LinkedIn er ideelt til at opbygge og styrke dit personlige brand – og så øger det eksponeringen af din virksomhed. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du kan øge eksponeringen af dine LinkedIn-artikler, så de bliver læst og delt af så mange som muligt.

Derfor skal du ikke købe Instagram-følgere

At købe sig til følgere virker måske umiddelbart som den nemme vej til succes på Instagram. Men hvad er vigtigst? 10.000 følgere eller blot 100, som rent faktisk vil engagere sig i dit indhold? Vi kommer her med 3 gode grunde til, hvorfor du som virksomhed ikke skal købe dine Instagram-følgere.

Snapchat har åbnet op for annoncering

Som noget spritnyt i Danmark har Snapchat den 1. marts 2017 gjort det muligt for virksomheder at annoncere gennem appen. Dette giver adgang til markedsføringsmuligheder, som du kan blive klogere på i artiklen her.

Undgå druknedøden på de sociale medier

De sociale medier er fyldt med organisationer, virksomheder og individer, der alle ihærdigt forsøger at nå igennem til brugerne med et budskab. I denne artikel giver vi dig nogle retningslinjer for, hvordan du undgår, at din virksomhed synker i de høje bølger af støj på de sociale medier og rent faktisk bliver hørt af jeres målgruppe.

Infographic: 6 trends der overtager SoMe i 2017

Det er svært at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Ikke desto mindre forsøger eksperter hvert år at analysere fremtiden for de sociale medier. Denne infographic kommer med et bud på hvilke trends, du kan forvente, vil dominere de sociale medier i 2017, og hvilke tendenser, du som marketingansvarlig, skal være opmærksom på.

Storytellingens kunst på SoMe

Storytelling er et anerkendt og ofte brugt redskab i virksomheders markedsføringsstrategier. Men hvad er egentlig magien bag storytelling? Og hvorfor er det så populært både blandt virksomheder og forbrugere? I denne artikel kan du blive klogere på storytellingens kunst.

Den hurtige guide til brug af Google Analytics data

Sidder du ligesom os med kommunikation, salg og marketing, så har du sikkert også fået tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at måle. For måling skal både være med til at legitimere brugte ressourcer, forbedre indsatsen osv. osv. I denne artikel kigger vi nærmere på nogle af de væsentlige muligheder, Google Analytics skaber.

5 tips til effektiv markedsføring på LinkedIn

LinkedIn har udgivet en e-bog, der indeholder alle de tips og tricks, du som marketingansvarlig skal kende til, når du planlægger markedsføringstiltag på LinkedIn. I artiklen her har vi samlet de allerbedste pointer fra bogen, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvordan du bedst optimerer din egen markedsføringsindsats på LinkedIn.

13 gode LinkedIn år nærmer sig sin afslutning

“Jeg oprettede min LinkedIn-profil tilbage i 2004 og har altid været glad gæst i ”den gratis bar”, men intet varer for evigt. Min barregning skal snart gøres op… LinkedIn har for mig altid været et overflødighedshorn af værdifulde informationer, som har skabt et stærkt afsæt for at arbejde med både faglig berigelse og Social Selling.” Læs artiklen om Digital Works’ direktør, Nicolai Hæggelins, erfaringer og tanker om LinkedIns fremtid.

Mangler din yndlingsartikel?

Del gerne dit bud på den bedste artikel fra 2017 i kommentarfeltet herunder.

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Read more