Rapport: Brugen af de sociale medier

Social Media Examiner har udarbejdet en rapport over, hvordan marketingfolk bruger sociale medier til at få forretningen til at vokse. Vi har læst rapporten igennem, og her giver vi dig de vigtigste tendenser.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af svare fra over 3.000 personer inden for marketing, som er blevet spurgt om en række centrale spørgsmål, omkring deres brug af og holdning til sociale medier.

Spørgsmålene omhandler bl.a.

  • Den mest anvendte platform
  • Tidsperspektivet i arbejdet med sociale medier
  • Fordelene ved at arbejde professionelt med sociale medier

I undersøgelsen angiver 97 % af de adspurgte at de anvender sociale medier, og hele 86 % angiver at de sociale medier er vigtige for deres forretning.

10 væsentlig findings

  1. LinkedIn vs. Facebook: På B2B markedet er LinkedIn lige så anvendt en platform og medie som Facebook*
  2. Sociale medier er i høj kurs: 86 % svarede at brug af sociale medier er vigtigt for deres virksomhed
  3. Involvering, aktivering og engagement: Mindst 88 % af de adspurgte ønsker at forstå sig bedre på, hvad den mest effektive sociale medie taktik er, og hvordan man bedst engagerer sit publikum
  4. Fremtidens platform: 69 % planlægger at øge brugen af YouTube
  5. De gode “gamle”: Facebook og LinkedIn er de to vigtigste sociale netværk
  6. Synlighed, synlighed, synlighed: 89 % af de adspurgte svarede, at eksponering er den største fordel ved sociale medier
  7. Måling er svært: Kun 26 % erklærede sig enige i spørgsmålet, om hvorvidt de mente, de var i stand til at måle på indsatsen
  8. Blogging er hot hot hot: 58 % blogger i forvejen, 62% ønsker at lære mere om blogging, og 66 % planlægger at øge blogging-indsatsen
  9. Ting tager tid: 62 % bruger ca. 6 timer på den sociale medie-indsats om ugen, og 36 % bruger mere end 11 timer om ugen
  10. In-house service: Hele 76 % svarede, at de ikke er villige til at outsource sociale media-aktiviteter til en ekspertvirksomhed.

*Andre studier viser dog en klar overvægt i brugen af LinkedIn på B2B markedet.

Fordelene ved social media marketing

I undersøgelsen blev der også spurgt om fordelene ved at bruge sociale medier i markedsføringen. Fordelene fordeler sig således:

  1. Øget synlighed
  2. Mere trafik
  3. Indsigt i markedet
  4. Opbygning af base af loyale fans
  5. Generere leads
  6. Bedre ranking i søgemaskinerne.

Om rapporten

Deltagerne i undersøgelse er hovedsageligt fra USA (56 %) og andre engelsktalende lande (23 %). Heraf er 62 % kvinder, 38 % mænd og aldersgruppen er spredt jævnt fra 20-69 år.

 Se hele rapporten her, del gerne dine spørgsmål og tanker med os.

 

Skriv en Kommentar