Ballisagers årlige rekrutteringsanalyse er nu ude. I denne artikel har vi opsummeret de vigtigste og mest relevante pointer til dig, som er ansvarlig for HR-arbejdet på de sociale medier.
Hvert år undersøger Ballisager virksomheders rekrutteringsproces, holdninger og præferencer ift. rekruttering. Private virksomheder står for størstedelen af besvarelserne (73 %), og de resterende er offentlige virksomheder. Vi giver dig de vigtigste pointer fra analysen, og kommer med gode råd til, hvordan du kan forbedre din HR-indsats
Du kan hente hele analysen gratis her.
LinkedIn bruges i mere end hver anden rekrutteringsproces
Virksomheder bruger LinkedIn mere og mere i deres rekrutteringsproces. Nedenfor kan du se udviklingen i kanalvalg.
- Virksomheder bruger i gennemsnit 3,1 kanaler pr. ansættelse.
- Brugen af kanalerne LinkedIn og Facebook vokser igen i år.
- Netværksrekruttering er ligeledes vokset – og er fortsat den anden mest benyttede kanal.
- LinkedIn er for første gang med i mere end hver anden rekrutteringsproces (55%).
- Facebook er nu med i hver tredje proces (32%) – og har overhalet brugen af uopfordrede ansøgninger (27%), som er dykket markant siden sidste år.
Der er mange virksomheder, der dedikerer deres LinkedIn-side til udelukkende at have fokus på rekruttering og employer branding. Dette giver en unik mulighed for at fremstå som en attraktiv arbejdsplads.
Læs også artiklen ’Sådan rekrutterer du på LinkedIn’.
Top 3: Opslåede stillinger, LinkedIn og netværket
De tre mest brugte kanaler er de samme for private såvel som offentlige virksomheder – dog bliver LinkedIn brugt i langt mindre grad i de offentlige virksomheder.
Kilde: Ballisagers rekrutteringsanalyse 2018
Hvor bliver stillingerne slået op henne?
- Jobindex er den førende platform når der skal slås et job op (71%).
- Den foretrukne kombination, når stillinger slås op, er Jobindex (71%), virksomhedens LinkedIn-side (54%) og egen hjemmeside (62%). Dette gør 1 ud af 3 virksomheder.
- LinkedIn bruges kun markant mindre i offentlige virksomheder (35%) sammenlignet med små private (52%) og store private (67%).
Hvornår fik virksomhederne mange relevante ansøgninger?
I undersøgelsen kom respondenterne med flere forskellige bud på, hvad de havde gjort i de tilfælde, hvor der var flest relevante ansøgninger. Vi har samlet 5 af dem nedenfor, som du kan lade dig inspirere af næste gang, at du skal på jagt efter din nye medarbejder.
”Vi brugte medarbejdere i afdelingen til at hjælpe med annoncen for at gøre den så målrettet som muligt.”
”Vi har profileret os som en attraktiv arbejdsplads i lang tid.”
”Vi holdt annoncen meget kort og præcis.”
”Vi brugte LinkedIn og fik ledere i organisationen til at dele i deres netværk.”
”Annoncen blev delt aktivt i vores netværk.”
Hvad kan du gøre for at optimere dit HR-arbejde på SoMe?
Med udgangspunkt i rekrutteringsanalysen fra Ballisagers, står det klart, at LinkedIn og netværket er nogle af de kanaler, som bruges mest i rekrutteringsarbejdet. Ligeledes har medarbejderne en stor indflydelse i arbejdet med at få stillingerne spredt på de sociale medier. Nedenfor giver vi gode råd til, hvad du kan gøre for at forbedre indsatsen på de sociale medier.
Positionér virksomheden som en attraktiv arbejdsplads
Ønsker du at arbejde effekt med HR og employer branding, er det nødvendigt at dele andet end jobopslag på de sociale medier. Sørg for at dele opslag, der viser hvorfor netop i er en attraktiv arbejdsplads. Her er det en god ide, at finde ud af hvilke forhold, der er afgørende for de kandidater, som du søger. Er det gode arbejdstider, sociale arrangementer eller måske muligheden for at kunne udvikle kompetencerne løbende?
Læs også: Optimér HR-indsatsen på LinkedIn – fokus på content
Sponsér dit indhold
Det er ikke altid, at de personer du vil ramme, også følger jer på de sociale medier. Ved at sponsorere indhold får du synlighed overfor lige præcis dem, som er relevante for den pågældende stilling. Her er især LinkedIn et godt medie, da du kan målrette dine opslag til personer med en bestemt titel, jobfunktion, erfaringsgrundlag osv.
Læs også: FAQ til LinkedIn annoncering
Aktiver medarbejderne
Det er flere grunde til, at du skal aktivere medarbejderne i rekrutteringsprocessen.
For det første, så stoler mennesker på mennesker. Du kan derfor øge troværdigheden af dine opslag ved at inddrage medarbejderne i processen og engagere dem til at like eller dele stillingsopslaget i eget netværk – evt. med en kort kommentar om, hvorfor virksomheden er en god arbejdsplads.
For det andet består dine medarbejders netværk typisk af flere relevante personer end din Company Page. For eksempel vil en medarbejder fra økonomiafdelingen typisk have et stort netværk inden for netop økonomi. Dvs. når vedkommende deler eller liker et opslag om en ledig stilling i økonomiafdelingen, er der høj sandsynlighed for, at de rigtige personer ser stillingsopslaget – herunder også de passive jobsøgere.
Læs også: Værdien af aktive kollegaer på SoMe og 9 steps til succes med employee advocacy
Hvordan bruger du sociale medier i rekrutteringsprocessen?
Del gerne dine tips og erfaringer herunder.