Samspillet mellem LinkedIn & sprogmodellerne

Måden, vi søger efter information på, ændrer sig med hastig fart!

I stedet for kun at søge på Google stiller flere og flere deres spørgsmål direkte til sprogmodeller som ChatGPT, Claude, Gemini og Copilot. For virksomheder betyder det, at synlighed i traditionelle søgeresultater ikke længere er hele billedet. Synlighed i AI genererede svar bliver også vigtigere.

Og her kan LinkedIn få en interessant rolle.

LinkedIn-indhold dukker også op i AI svar.

Undersøgelser har vist, at LinkedIn bliver brugt som kilde i svar fra sprogmodeller.

Det betyder, at det indhold, virksomheder og personer publicerer på LinkedIn, potentielt kan nå en større målgruppe via sprogmodellerne.

LinkedIn har nu udgivet sine egne anbefalinger til, hvordan virksomheder kan styrke denne synlighed.

Længere indhold kan være særligt værdifuldt

LinkedIn artikler kan være interessante, fordi længere indhold giver mere plads til at forklare et emne grundigt, besvare spørgsmål, inkludere dokumentation og demonstrere faglighed. Hvis du tænker, at artikler historisk har været et svært format på platformen, er du ikke helt galt på den.

Men det betyder ikke, at hele contentindsatsen skal flyttes til LinkedIn.

Virksomhedens website bør stadig være fundamentet (naturligvis😊), fordi det er en kanal, virksomheden selv ejer og kontrollerer.

Hvad kan det betyde for B2B marketing?

LinkedIn er ikke længere kun et socialt medie og en kanal til distribution af content. Platformen kan blive en del af den måde, information og faglighed bliver fundet gennem sprogmodellerne.

Kilde: Social Media Today & LinkedIn.

Skriv en Kommentar

 

Intern workshop

Vi tilbyder interne træningsforløb og uddannelser i organisationen. Undervisningsmaterialet og forløbet tilpasses jeres vidensniveau og ambitioner således, at I opnår et maksimalt og målbart udbytte på både kort og lang sigt.
Læs mere her