Sociale Signaler for SEO, og hvorfor de er vigtige

I dag er det hovedsageligt de sociale signaler, der er fundamentet for den internet-struktur, som vi kender i dag. De sociale signaler ser vi alle vegne, og ikke overraskende har den enorme indflydelse af sociale medier påvirket vores måde at browse på og muligheden for at dele digitalt indhold.

Men hvad betyder sociale signaler – og hvad er det egentlig?

Lad os starte med at danne et overblik over, hvad sociale signaler egentlig er for noget.
Kort fortalt er sociale signaler hvilken som helst digital aktivitet, der på den ene eller anden måde har forbindelse til dit website (eller sociale medie-profiler, der er koblet til dit website).

Det kan altså være, når en person linker til dit website eller til din virksomhed på et socialt medie som Facebook, Twitter eller LinkedIn.
Når der linkes til et website på et socialt medie er dette et “socialt signal”. Også når der likes, deles, retweetes og kommenteres tæller dette som et socialt signal. Et digitalt fodspor der indikerer, at nogen har omtalt dig.

Dette fænomen er ikke helt ligegyldigt, og sociale signaler er meget værdifulde, når det kommer til søgemaskineoptimering (SEO).

Kan sociale signaler måles?

Umiddelbart ja: sociale signaler kan godt måles. Ifølge førende ledere inden for SEO-branchen kan sociale signaler måles som værende direkte indflydelse for SEO-faktoren. Disse faktorer er kernen af de principper, som vi kender fra sociale medier som Facebook-delinger, Likes, Twitter-følgere, hver gang nogen følger dig eller linker til dit website.

Sammen med de sociale signaler måles basale metrikker såsom afvisningsprocenten, tid på sitet og antallet af gentagne brugere, der besøger dit site. Anmeldelser – særligt de positive – på sociale medier og specifikke anmeldelses-sider som fx Yelp eller TrustPilot, synes også at have en stor effekt på målingen af sociale signaler på dit website, og disse kan også benyttes som et målestoksværktøj.

Hvordan kan man drage fordel af sociale signaler?

Kort og godt kan man sige, at de sociale signaler har magten, når det kommer til at forbedre dit websites placering i søgeresultater. En stor mængde af de sociale signaler, der er relateret til dit virtuelle rum, kan betyde en forbedret placering i søgemaskinerne. Du kan altså opnå langt mere eksponering og forhåbentligt få en permanent forbedret strøm af besøgende (og nye potentielle kunder).
Hvis de sociale signaler er til stede på dit website, kan de altså være med til at forbedre dine muligheder på markedet og give dig en fordel over for de af dine konkurrenter, der på den ene eller anden måde er bagud, når det kommer til social medie relateret eksponering.
Med andre ord, kan de sociale signaler sikre din klatring op ad i rangstigen på Google og i andre søgemaskiner.

Læs mere om de forskellige “SEO ranking faktorer” i denne artikel.

Hvordan kan man forbedre sine muligheder med sociale signaler?

Først og fremmest er det vigtigt at notere, at for at kunne opnå gode resultater med SEO er det nødvendigt at have godt content. At tilføre værdi til dit indhold for dine potentielle læsere er den famøse regel for deling. Du kan læse mere om content med fokus på SEO i artiklen her. 

Når det er sagt, er det næste, du skal se på, det bredere perspektiv for din tilstedeværelse på tværs af de forskellige sociale medier. Jeres Facebook-side, Twitterkonto, LinkedIn page osv. afhængig af, hvor jeres niche ligger. Undersøg også om det er relevant at benytte Pinterest og/eller Instagram. Det er også værd at overveje at inddrage YouTube som en kanal, da YouTube er godt synkroniseret med Googles andre produkter som Google+. Google+ bør du også sikre dig at inddrage i din sociale medie strategi, da dette muligvis er en af de stærkeste måder at booste de sociale signaler. I artiklen her, kan du få konkrete tips til, strategisk brug af SEO og sociale medier.

Så hvis du vil have en højere volumen af de sociale signaler, må du selvfølgelig også have et website, der er dedikeret til dit brand, din virksomhed eller bare til dit indhold som helhed. I dette skal du huske at tage hånd om de såkaldte ‘’onsite-’elementer’, der kan øge dine chancer for at forbedre dine sociale signaler for SEO. Blandt disse er:

  • En corporate/personlig blog, der opdateres ca. 1-2 gange om ugen med relevant indhold af høj kvalitet på mindst 500+ ord.
  • Social deling plugins som fx sociale ‘knapper’, der linker til ‘Like på Facebook’ ‘Tweet på Twitter’ ‘del på LinkedIn’ og/eller ‘Pin på Pinterest’.
  • Mulighed for at dine læsere kan blive Fan eller følgere af dit site. Dette er bedre kendt som ‘Connect plugins’ såsom ‘Like os på Facebook’, ‘Følg os på Twitter’ osv.

Sociale signaler er, som allerede nævnt, en udvidet version af ‘Link-building’, dog på de sociale medier. Undervurder ikke værdien af din tilstedeværelse på de sociale medier, og hvad de kan betyde for din virksomheds placering i søgeresultaterne. Du vil kunne mærke fordelene ved SEO hurtigt, grundet det faktum at dit publikum vil interagere med dit content. Så husk at indtænke de sociale medier, og derved også de sociale signaler, når du lægger din SEO strategi.  

Skriv en Kommentar