“The Engagement projekt” er en ny måde at tænke branding og marketing på. Projektet udfordrer traditionelle tankesæt og samler viden og erfaringer på kryds og tværs af både brancher og verdenen. 

Hvad er “The Engagement Project”?

“The Engagement Project” er et projekt faciliteret af Google. Projektet går ud på at undersøge, forstå og bevise værdien af engagement i moderne branding.

Projektet blev sat i søen foråret 2013 og hele ideen er, at brands (store som små – internationale som lokale) skal dele deres erfaringer med måder at gribe engagement an på, og der ved blive klogere på og inspirere til nye tilgange.

Grunden til at Google har startet dette projektet er, fordi de er interesseret i “hvordan” og “hvorfor” noget engagere mere end andet, og om der evt. er nogle eksisterende erfaringer der kan gøre os alle sammen klogere på fænomenet. Google er interesseret i at undersøge det sammen med; branchens visionærer, verdens største brands, content creators, og forskere.

Al den viden og alle de erfaringer der i sidste ende bliver samlet, skal udgøre “The Engagement Project”, og være tilgængelige for alle som inspiration til at gøre noget andet, end man plejer i forhold til engagement og branding/marketingstrategi.

Få et hurtigt overblik over projektet her:

Hvad kan man lære af “The Engagement Project” so far?

Historisk set har mediestrategier fokuseret på “mere eksponering og mere taletid” end på “mere engagement og mere interaktion med kernekunder”. Og det er den tilgang “interaktion med kernekunder”, man bl.a. kan læse og lære om i de mange artikler og cases, der allerede nu, er blevet lagt op.

I forlængelse af at man bør kommunikerer med sine kernekunder, kan man læse om “The Engagement Pyramid”-tilgangen, som går ud på, at man henvender sig til og engagerer sig med de 5 % af ens kunder, som selv er opsøgende i forhold til ens brand, og ud fra kernekundernes erfaringer og oplevelser bygger man sin mediestrategi.

Generation C er generationen, der er “vokset op med digital medier” (ikke forstået på den måde, at de er født indenfor de sidste 10-15 år, men forstået på den måde at de tænker digitalt). De vil ikke tales til, de vil inviteres til dialog. Dette forholdsvis nye mindset har ændret forholdet mellem forbrugeren og brandet. Sociale medier er en del af deres identitet, og det er det, brands kan udnytte, og de er netop en del af de 5 % af kernekunderne, som er de bedste ambassadører for et brand, og dem der bør definere en brands mediestrategi.

Bliv klogere på Generation C her.

Følg med eller deltag selv i The Engagement Project

Det fedeste ved dette projekt er, at man kan være med eller bare følge projektet løbende, og derved få indsigt i de nyeste tendenser på området. Du kan følge med i projektet på Google.com/think/perspectives, +ThinkwithGoogle og på @ThinkwithGoogle. Det er også muligt at deltage i en spørgeundersøgelse, komme med dine egne ideer eller dele din virksomheds erfaringer på denne adresse: theengagementproject@google.com

Hvorfor ikke være med til at præge udviklingen?

 

Skriv en Kommentar