I 2010 var der mere end 2,4 milliarder søgninger på Google om dagen – svarende til over 60 milliarder søgninger om måneden. Mangler vi svar på noget ”Googler” vi det blot, hvilket har gjort Google til verdens største søgemaskine. Men finder du altid det, du leder efter?

Ofte er det nok at foretage en helt enkel basissøgning på Google, når du skal finde noget. Men i visse tilfælde, finder du ikke det, du leder efter og det kan derfor være nødvendigt at tage andre søgningsmetoder i brug. Vi giver dig her nogle af de mere avancerede søgefunktioner i Google. 

Søgning efter et udtryk (“”)
Når du sætter anførselstegn rundt om et eller flere ord, fortæller du Google, at du leder efter lige nøjagtig disse ord i præcis den rækkefølge uden ændringer. Når Google søger bruger den næsten altid den rækkefølge ordene står i, men kan dog finde på at afvige, hvis der er grund til det, så ved at sætte anførselstegn sikrer du, at Google søger præcis som du ønsker.

Søgning på et bestemt websted (site:)
Google giver dig mulighed for at angive, at dine søgeresultater skal komme fra et bestemt websted. F.eks. vil forespørgslen [ viden site:digitalworks.dk ] kun finde sider om viden på Digitalworks.dk. De mere enkle forespørgsler [ viden digitalworks.dk ] eller [ viden digitalworks ] giver ofte også gode resultater, selvom resultaterne kan være fundet på andre websteder.

Ord, du vil udelade (-)
Når du sætter et minustegn lige før et ord, angiver du, at du ikke vil have sider, der indeholder dette ord, i dine resultater. Minustegnet skal sættes lige før ordet og skal komme lige efter et mellemrum.

Udfyld de tomme felter (*)
Tegnet * er en funktion, der ikke er særlig kendt, men yderst brugbar. Hvis du skriver * i en forespørgsel, fortæller den Google, at stjernen skal behandles som pladsholder for et eller flere ukendte ord, og at Google skal finde de bedste matches. F.eks. vil søgningen [ Digitalworks * ] give dig resultater om mange af Digitalworks’ produkter, ydelser, medarbejdere osv.

Vi har her givet dig nogle tips til de mere avanceret søgefunktioner på Google, har du problemer med at finde de helt basale ting på Google så kan du læse mere  om basissøgninger på Google her.

 

Artiklen er baseret på informationer fra Google, læs mere om avancerede Google søgninger her.

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld