Tips og tricks til at opnå mere engagement på sociale medier

Succes på sociale medier handler ikke blot om, at have en masse følgere. Nøglen til succes er et højt engagement. For at opnå et højt engagement på sociale medier, er det vigtigt at forstå dine følgeres interesser og udarbejde autentisk og berigende indhold til dem. 

Opnår du et højt engagement på sociale medier? Læs med her og lær mere om LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og TikTok.

Hvordan måles engagement på sociale medier?

Når vi taler om engagement på sociale medier, måler vi på, hvor meget dit “publikum” interagerer med dit indhold. Engagement måles typisk i procent eller samlet antal visninger. Du kan måle engagementet for dine opslag på eksempelvis følgende faktorer:

  • Likes
  • Kommentarer
  • Antal nye følgere
  • Delinger
  • Kliks

Det er ikke nødvendigvis godt at have en stor følgerskare, hvis ikke de engagerer sig med dine opslag. Hvis du oplever, at dine følgere ikke viser engagement og interesse for det dit indhold, kunne det tyde på, at du bør ændre din strategi for sociale medier og producere noget andet indhold.

LinkedIn

Det er en god idé at dele medarbejder- og kundetestimonials. Husk at bruge billeder af autentiske personer, så dine opslag fremstår ægte og nærværende. 

Lav eks. afstemninger. Afstemninger er nem måde at få dine følgere til at engagere med dit indhold. Ligeledes giver det dig mulighed for at interagere med dine følgere både under og efter afstemningen.  

Video er også populært blandt LinkedIn’s brugere. Vi anbefaler derfor at investere mere i video, hvis du ønsker at opnå et højere engagement på LinkedIn. Videoindhold genererer hele 82% mere organisk trafik sammenlignet med billede- og tekstindhold. Derudover bliver videoindhold på LinkedIn delt 20 gange mere end andre formater. Det er ligeledes vigtigt at holde dine videoer korte. Der ses et signifikant fald i engagementet for videoer, som er længere end to minutter. På LinkedIn har videoer på 30-90 sekunder mest succes. 

Facebook

Facebook henvender sig efterhånden til de “ældre” brugere – altså millennials og ældre (født 1981 og efter). Dit indhold på Facebook bør måske derfor være derefter. 

En nem måde at opnå mere engagement fra dine følgere er Facebook Live. Udsend regelmæssige Facebook Live Streams, som dine følgere kan se frem til. Live videoer giver i gennemsnit mere end dobbelt så mange kommentarer per video sammenlignet med normale videoer.

En anden vej til højere engagement er Facebook grupper. Opret en Facebook gruppe og skab mere trafik til dine andre sociale medier samt hjemmesiden. 

Twitter

Twitter er især kendt for sin popkultur og brugen af memes og GIF’s. En undersøgelse af 3.7 millioner Tweets viser, at Tweets med GIF’s får 55% mere engagement sammenlignet med Tweets uden GIF’s.

Instagram

Et studie fra 2021 peger på, at karruselopslag præsterer bedst på Instagram, når det måles i engagement. Karruselopslag er derfor en god måde at promovere produkter, fortælle historier eller dele testimonials med dine følgere.

På det sidste er der sket et skift på Instagram, som nu har stort fokus på videoindhold – de såkaldte Reels. Instagrams algoritme er glad for Reels, og derfor belønnes brugere, der poster Reels, med flere visninger og højere engagement.

Udover Reels anbefaler vi også at bruge Instagram Stories til at stille spørgsmål, lave afstemninger eller lede trafik til din hjemmeside.

TikTok

For at opnå et højt engagement på TikTok er det essensielt at hoppe med på de aktuelle trends. Brug de lydspor, som allerede er populære.

Du kan ligeledes skabe engagement ved at lave “TikTok serier”. Fasthold dine følgere ved at skabe cliff-hangers: Udarbejd TikTok videoer med en åben afslutning og løft derefter sløret for fortællingen i en ny video, som publiseres senere. 

Det er ligeledes en god idé at skabe en visuel identitet på TikTok. Brug samme baggrund og format, og således skaber du genkendelighed for dine følgere.

Skriv en Kommentar

 

Intern træning

Vi tilbyder interne træningsforløb og uddannelser i organisationen. Undervisningsmaterialet og forløbet tilpasses jeres vidensniveau og ambitioner således, at I opnår et maksimalt og målbart udbytte på både kort og lang sigt.
Læs mere