Tips til strategisk brug af SEO og social media

I denne artikel får du 8 gode råd til, hvordan din virksomhed kan opnå større succes med brugen af SEO og sociale medier.

Indenfor digital marketing er SEO og sociale medier vigtige redskaber. De følgende tips skal derfor give dig inspiration til arbejdet hermed, ligesom at de kan fungere som tjekliste i forhold til din virksomheds indsats med den digitale marketing strategi.

1. Kend din målgruppe

Helt essentielt er det, at du kender din målgruppe. En måde at klarlægge denne er eksempelvis ved at lave personaer, hvilket Hubspot har udarbejdet nogle gode råd til. Der findes ofte forskellige segmenter indenfor målgruppen, og her vil en virksomhed, der har erfaring med digital marketing ofte vide, hvilke af disse der er mest tilbøjelige til at konvertere. De vil ligeledes kunne måle på rækkevidde, engagement og antal konverteringer gennem de sociale medier.

2. Kvaliteten af content

I arbejdet med SEO kan man ikke komme udenom vigtigheden af godt content. En undersøgelse foretaget af Google har analyseret på 200 faktorer, der har betydning for din ranking, og her viste sig en klar sammenhæng mellem godt content og vellykket SEO. Men hvad kendetegner godt content? I udarbejdelsen af content er det vigtigt at have længde, grammatik og stavning, keywords, originalitet og layout for øje. Hvis din virksomhed skal opnå succes med digital marketing, bør fokus være på at producere originalt indhold i bestræbelsen på at positionere jer som thought leaders indenfor jeres felt. Måder at udvise indsigt på et dybere niveau er gennem big data, en anderledes vinkel eller research i form af egne undersøgelser. Derudover må man have de føromtalte personaer for øje, når man udvikler sit content.

3. Begræns brugen af keywords

Pas på med at overforbruge keywords. Det kan virke unaturligt og vil kun skade dig i sidste ende. Søgemaskiners web crawlers kan let gennemskue overdrevet brug af søgeord, hvorfor det er en fordel at holde dit content naturligt og logisk. Hellere få, men rammende keywords.

Tip: Brug Google Adwords’ Keyword Planner tool til at identificere gode keywords.

4. Optimer din landing page

Det er hensigtsmæssigt, at jeres site er brugervenligt og let at navigere rundt på, for hvis det ikke er, kan det skade jeres ranking, da besøgstiden på sitet reduceres, ligesom at bounce raten øges. Derfor er det en god investering at forenkle brugerens adfærd på sitet, og det kan være en god idé at fremhæve relevante steder på sitet, hvor du gerne vil have brugerne til at klikke. Noget af det værste din virksomhed kan gøre, er at have for mange annoncer på sitet og at gøre det for kompliceret for brugerne at lokalisere det indhold, de søger. Disse faktorer vil øge din bounce rate. Et rigtig godt tiltag i bestræbelsen på en succesfuld SEO strategi er, at udforme sitet med et responsivt design med bl.a. et mobilvenligt site, så det kan tilgås fra flere typer enheder.

5. Delevenligt content

Skabelsen af godt content er helt essentielt. Målet med jeres content må være, at brugerne finder det relevant nok til, at de har lyst til at dele det, da kommunikationen herved spredes til flere og når længere ud. Bestræb jer på at bidrage med interessant, engagerede, relevant og nyttigt indhold. Du behøver ikke udelukkende at dele eget indhold, men kan også dele andres content. Herved kan du dele mere, da du ikke skal bruge en masse tid på at udarbejde indholdet selv, ligesom at det virker mindre selvhøjtideligt, at du ikke kun taler om din egen virksomhed, men også har øje for hvad der ellers eksisterer af godt content. Aktivitet og opfordring til diskussion omkring relevante emner indenfor dit felt og din målgruppe er en fordel. Vigtigt er det, at du gør det nemt for brugeren at dele virksomhedens content, ligesom at du opfordrer jeres medarbejdere til at dele jeres content gennem deres private profiler på de forskellige sociale medier.

Tip: Du kan opdage populært og delevenligt indhold med tools som LinkedIn’s Trending Content.

6. Gennemgående personlighed

I differentieringen fra jeres konkurrenter bliver personlighed et værdifuldt kort. Ved at skabe en gennemgående tone på alle virksomhedens platforme, kan i integrere en unik og professionel personlighed, der er med til at opretholde troværdighed i jeres branche. Det behøver ikke at være noget banebrydende eller nyskabende, så længe i appellerer til jeres målgruppe og relevante aktører. Skab sammenhæng mellem dine posts på de forskellige platforme, så der dannes et strømlinet billede af virksomheden.

7. Inddrag visuelt indhold

Hvis du vil gøre dit content meget mere appellerende og engagerende, skal du inkludere et visuelt element i din kommunikation. Originalt billed- eller videomateriale virker effektivt på de sociale medier, da det gør indholdet mere spiseligt. Ifølge Wishpond har opslag med visuelt indhold på Facebook en større sandsynlighed for at blive delt og giver 120 % mere engagement.

8. Mål på indsatsen

For at teste hvilke metoder og tiltag, der fungerer bedst for din virksomhed, må der måles på indsatsen. Dermed forbedres ROI, ligesom at den digitale markedsføring styrkes. I analysen og evalueringen af din indsats kan du benytte Google Analytics gratis måleredskaber. Men hvad skal der måles på? Det korte svar er: Alt. Alt hvad der kan måles, bør måles. Det være sig mængden af tweets, e-mail open rates, de bedste keywords ift. SEO, brugernes færden på jeres website osv. I ønsket om at opnå bemærkelsesværdige resultater, er det vigtigt at benytte avancerede og opdaterede online marketing teknikker. Og husk nu, at målingerne er værdiløse, hvis ikke de bruges i det følgende arbejde.

 

Hvordan bruger din virksomhed SEO og sociale medier strategisk i jeres markedsføring?

Del gerne dine erfaringer med os.

Skriv en Kommentar