Sidder du fast i den gamle SEO rutine? Ved du, hvad der sker inden for SEO i 2016? Der vil altid være brug for ny og opdateret information, hvis du vil være med på SEO bølgen. Du får derfor en SEO tjekliste anno 2016.

Tjeklisten er opdelt i følgende tre:

  1. Basic SEO
  2. Keywords og on-page SEO
  3. Content optimering.

Basic SEO tjek

Installér Google Analytics

Google Analytics hjælper dig til at få indsigt i dine besøgendes demografi, hvilket kan hjælpe dig til at forstå din marketing bedre og målrette din kommunikation.

Tilføj Google Search Console og Bing Webmaster til dit website

Disse værktøjer analyserer de mange faktorer, der har en effekt på din søgetrafik. Det er et must have, når du ejer et website!

Tjek hastigheden på dit website ved hjælp af Site Page Speed på Google PageSpeed Insights

En score på omkring 85/100 anses for at være god, både for mobil og desktop. Husk at hvis det tager mere end 2 til 4 sekunder at loade din side, vil det øge sandsynligheden for, at dine besøgende forlader sitet.

Tjek dit CMS udstyr

Du kan bruge plugins på dit site til SEO: Dette gøres ved at sikre dig, at dit CMS system er udstyret med et SEO plugin, der tillader dig at skrive titel, beskrivelse, tagge dine billeder, header tags og side-tags. Yoast anbefales af flere og er et plugin, der er særligt udviklet til WordPress.

Tjek at dit site er responsivt

Brug fx. værktøjet her til at tjekke, hvor mobilvenligt dit site er.

Tjek døde links

Brug fx. Xenu’s Link Sleuth, som er et gratis online værktøj, til døde links.

Find 301 og 302 redirects

Brug screening værktøjet Screaming Frog til at finde 301 og 302 redirects og få det løst, hvis det er nødvendigt. Du kan bruge værktøjet gratis på op til 500 URL’s.

Tjek om dit site bliver hostet på en spam server

Det er vigtigt at tjekke, om dit site bliver hostet af en spamserver. Hvis det er tilfældet, vil det nemlig ødelægge al dit hårde SEO-relaterede arbejde. Ved at indsætte din IP-adresse i værktøjet her, kan du se, hvem din udbyder er.

Fortæl om din virksomhed på sociale medier

Spred budskabet om din virksomhed og din URL på sociale medier. Kliks fra sociale medier har en positiv effekt på din SEO. Du kan læse mere om SEO og sociale medier i artiklen her.

Keywords og on-page SEO

Selvom du måske allerede har en liste med keywords, vil vi anbefale dig, at du foretager denne lille øvelse:

  1. Gå til Google Adwords og log ind med din Gmail.
  2. Vælg Tools > Keyword Planner. Vælg “Search for new keywords using phrase, website or category”.
  3. Her indtaster du dine primære keywords, vælger branche, indtaster dine konkurrenter, vælger geografi og søger for ideer.

I dag er det ikke længere kun enkelte keywords, som søgemaskinerne registrerer, men også hele konteksten, som dine keywords indgår i. Her er der derfor et par strategiske råd, der kan hjælpe dig til at ligge i fronten, når det kommer til de seneste SEO algoritmer:

Kontekst keywords

For kontekstuelle keywords kan du søge på nøgleord inden for din niche. Notér nøgleordene – også kaldet Latent Semantic Indexing (LSI). For at finde relevante synonymer kan du bruge værktøjet Thesaurus.com.

Trends

Du kan også bruge Google Trends til at undersøge nøgleord med en stigende popularitet. Værktøjet kan bruges til at sammenligne dine nøgleord op mod hinanden, og du kan endda tjekke, hvordan de forskellige nøgleord performer på forskellige geografiske steder.

Konkurrenter

Til at undersøge og analysere dine konkurrenters brug af nøgleord og blacklinks kan du bruge værktøjet SEMrush eller ahrefs. Afslutningsvist kan du undersøge brancherelatererede termer og den tone, som dine konkurrenter bruger for at fuldende din liste af kontekstuelle keywords.

Content optimering

Det er vigtigt, at indholdet på dit website er ‘naturligt’ og ikke overfyldt med keywords. Det må heller ikke indeholde misinformation eller virke utroværdigt. I så fald vil besøgende formentlig forlade dit site.

Der er en række regler, der kan være gode at overholde:

  • Skriv i en naturlig og letlæselig tone. Indholdet skal gerne kunne læses af ex en folkeskoleelev – måske lige på nær, hvis du skriver en videnskabelig artikel.
  • Vær opmærksom på at indholdet og overskriften (titlen) matcher.
  • Lav en FAQ side og besvar spørgsmål, der kan opstå for din niche og for dit produkt/service. Hvis du er heldig (god), kan det få dit website ind i Google Answer Box.

Sørg for at skabe en god brugeroplevelse (UX)

Ser dit content godt og informativt ud i resultaterne fra en Googlesøgning? Brugeroplevelsen har stor betydning her, og SEO handler i høj grad om brugervenlighed.

Se engang på eksemplet nedenfor, hvor “strawberry sauce” er googlet, og top tre resultater vises:

SEO Checklist for Website Owners: Updated for 2016 and Beyond

 

Spørg dig selv: Hvilket resultat har du mest lyst til, at klikke på?

Mange vil være tilbøjelige til at klikke på andet eller tredje resultat, fordi du kan se at opskriften er blevet ratet med 5 stjerner fra mange brugere. Dette indikerer, at opskriften er god, at der er flere, som har prøvet opskriften, og at der er flere brugere, som man kan kommunikere med herom. Dette kan ligeledes overføres til et produkt, en service eller en ydelse.

Rating i søgeresultatet

Den rating, som ses i søgeresultatet her, er gjort mulig af Rich Snippets.

Rich Snippets hjælper søgemaskiner til bedre at kunne forstå indholdet for på den måde at kunne præsentere det bedre. Det er ligeledes smart for brugerne, fordi søgeresultatet bliver synligt.

Det kan altså godt betale sig at tilføje Rich Snippets i din HTML. På nuværende tidspunkt kan værktøjet forstå følgende indhold: Produkter, opskrifter, anmeldelser, events, videoer, nyheder samt software applikationer.

Du kan bruge denne tjekliste til at sætte gang i dit websites SEO.

Husk altid at SEO ikke kun handler om den tekniske optimering, uanset hvor vigtigt det er. SEO handler også om at udarbejde skarpt og godt content til den rigtige målgruppe.

Hvad er din erfaring i forbindelse med SEO arbejdet?

Hvis du har input eller gode værktøjer til arbejdet med SEO, vil vi meget gerne høre om dine erfaringer.

 

Denne artikel er skrevet med inspiration fra dette blog indlæg

2 Svar

Skriv en Kommentar