Udbyg dit netværk på LinkedIn til live events

LinkedIn er et ideelt redskab til at skabe relationer og holde kontakten til folk, du møder til diverse konferencer, møder og arrangementer. I denne artikel giver vi dig 10 tips til, hvordan du kan bruge LinkedIn før, under og efter live events.

Før

1. Opdater din LinkedIn profil

Helt grundlæggende er det essentielt, at du inden et event, sikrer dig, at din LinkedIn profil er opdateret. Gå din profil igennem og tjek om informationerne på din profil stemmer overens med virkeligheden og sørg som minimum for at arbejdsplads og titel er korrekt.

Derudover er det vigtigt, at du har valgt et profilbillede, der er professionelt og vellignende, så de øvrige deltagere til eventen kan genkende dig. Når folk genkender dig, opstår der en fornemmelse af tillid, hvilket kan være fordelagtigt ud fra tankegangen, at folk som oftest gør forretninger med personer de kender, kan lide og stoler på.

Det kan desuden være en idé at gøre brug af et baggrundsbillede, der viser dine nuværende projekter, din virksomhed eller et billede, der illustrerer live eventens fokus.

Her giver vi dig 10 gode råd til din LinkedIn-profil. Du kan også få indsigt i, hvordan du kan skille dig ud med visuelt indhold på din LinkedIn-profil her.

2. Research deltagere forud for eventen

Inden eventens afholdelse er det en god idé at tjekke op på de øvrige deltagere, talere, arrangører og sponsorer. Dertil er det fordelagtigt at melde dig ind i grupper på LinkedIn, der er relateret til eventen.

I tilfælde af at du falder over nogle særligt relevante personer, som du vil være sikker på, at du får kontakt til, kan du anmode om at connecte med dem forud for eventen. Men husk nu den personlige hilsen, hvor du kan præsentere dig og forklare, hvorfor du mener, at I bør være en del af hinandens netværk. Nævn eventen og fortæl dem, at du glæder dig til at fortsætte dialogen der.

3. Brug tags

Når du begynder at connecte med folk fra eventen, kan du med fordel bruge et tag med eventens navn, så du let kan identificere dem igen. Dette skaber struktur og overblik over dine, forhåbentlig, mange nye connections. Bliv klogere på tags med denne artikel, der giver dig tips til brugen heraf.

Du kan også bruge LinkedIns nye funktion “Find Nearby”.

4. Forbered beskeder

Hvis du i forvejen ved, at du skal connecte med en masse nye forbindelser, kan det spare dig en masse tid og overskud at forberede nogle beskeder, som du kan have klar og sende ud. Forbered både en til når du inviterer til at connecte, hvis du skal bede en fælles ven om en introduktion, og en opfølgningsmail du kan sende ud efter eventen.

5. Download LinkedIn appen

Hvis du ikke allerede tilgår LinkedIn via din mobil, kan du med fordel begynde at bruge appen forud for et live event. Det gør det både hurtigere og nemmere at connecte og sende beskeder, når du er til eventen.

Under

6. Skab relationer

Vær aktiv på LinkedIn under eventen og ryk de kontakter du skaber offline over i dit online netværk. Folk er mere villige til at acceptere din invitation, hvis du står over for dem, så når dialogen er godt i gang og tilliden er opbygget, kan du med fordel foreslå, at I holder relationen ved lige på LinkedIn. Her bliver app’en brugbar.

Når du senere tilgår LinkedIn fra din computer, kan du tagge dine nye connections med eventens tag. Husk også at tilføje noter til den foregående samtale med personen, så du kan referere hertil i en senere dialog.

En anden mulighed for at udbygge dit netværk er ved at indsamle visitkort, så du kan følge op på relationen og connecte på LinkedIn senere.

7. Notér relevante udsagn og citater

Det kan give god mening, at tage noter til taler og oplæg under selve eventen, så du husker vigtige detaljer, som du kan bruge i senere dialoger eller en eventuelt følgende blogpost.

Efter

8. Connect, connect, connect

Hvis du ikke har fået connected med alle relevante personer under selve eventen, skal du have sendt invitationer afsted hurtigt efter. Find personer vha. visitkort, deltagerlister eller ved at søge dem frem på LinkedIn. Når du inviterer til at connecte, er det en god idé at henvise til jeres dialog og gøre det tydeligt, hvem du er.

9. Skriv blogpost eller update

Du kan skabe yderligere opmærksomhed omkring dig selv ved at skrive en blogpost eller en update med fokus på eventen. Her bliver dine noter brugbare. Du kan også @omtale dine nye relationer fra eventen for at gøre det lettere for andre at finde og dele dit indhold. Læs mere om blogposts på LinkedIn.

10. Hold dig relevant

Husk berigelsen! Hold kontakten til dine nye, spændende connections ved lige ved løbende at sende dem berigende artikler, undersøgelser eller analyser, der kan positionere dig som en værdifuld aktør i deres netværk. Hvis du har skrevet en blogpost, så send den videre til andre deltagere, for hvem det kunne være relevant. 

Det er især vigtigt at fokusere på de nye connections, som er potentielle kunder eller samarbejdspartnere. Lær her hvordan du kan sælge med LinkedIn med fokus på berigelsen.

Når du deltager i live events som konferencer, møder og andre forretningsmæssige arrangementer, er der et solidt grundlag for at udvikle relationer, som fordelagtigt kan videreføres på LinkedIn.

Artiklen er skrevet på baggrund af denne artikel.

Hvad er din erfaring med at skabe relationer til live events?

Vi vil meget gerne høre dine erfaringer og input herunder.

Skriv en Kommentar

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld