Viral top 10 – September 2011

Så er der atter ny viral liste fra goviral. Denne gang byder listen på bikere, computerspil, mobil app med augmented reality og meget mere.

Carlsberg: Bikere i biografen

Et eksperiment med 148 bikere i en biograf i Belgien, blev måden hvorved Carlsberg forstærkede deres slogan ”That Calls for a Carlsberg”. Denne allerede succesfulde viralfilm fik mere en 4 millioner visninger og en million shares på Facebook alene inden for de første par dage.

DnB Nor: Clooney reklamen

”Some people are lucky in life. For the rest of us, saving up can be smart”. Den norske bank DnB Nor har skabt stor opmærksom med deres reklamefilm som har selveste George Clooney på rollelisten. Og med førnævnte catch prase lykkes det dem også at få budskabet igennem. Videoen har fået mere end 1 million visninger og mere end 120.000 har delt videoen online.

T-Mobile: Parkeringsbøden

T-Mobile har lavet denne lidt anderledes kampagne, med det simple budskab at ingen bryder sig om ubehagelige overraskelser når det kommer til telefonregningen. Endnu en gang har T-Mobile haft succes med at skabe en viral film som er værd a tale om.

Movia: Byturen.com

Denne video har mange danskere allerede set, idet den blev delt ivrigt via de sociale medier – allerede mere en d 100.000 gange er det blevet til. Videoen kører i to lag – det man selv tror, og det der i virkeligheden sker når man er i byen. Se mere i videoen herunder eller prøv selv på byturen.com

Vooray: Human Slingshot

Tøjfirmaet Vooray har lavet denne “feel good” video om sommer, sport og sjov. På en måneds tid har videoen her opnået omkring 3 millioner visninger – ikke dårligt. Og det ser sjovt ud!

Red Bull: Formel 1 løbet kommer til USA

For at fejre at Formel 1 er kommet til USA har Red Bull Racing lavet denne video, hvori deres F1 bil bliver jagtet af cowboys på en ranch i Texas. Denne video er blot en blandt mange som viser at Red Bull er i stand til at lave fantastiske viral videoer. Selvom denne video er næsten 7 minutter lang, har det alligevel formået at få næsten 400.000 visninger indenfor de første 10 dage.

IKEA: Man land

De fleste kender det godt – mændene gider egentlig ikke med i IKEA. Det har IKEA i Australien nu gjort noget ved – de har introduceret Man Land. Se hvad det er i videoen herunder.

Battlefield 3: Jay Z – 99 Problems

Battlefield er et populært computerspil, og den nyeste version ‘Battlefield 3’ blev lanceret til lyden af Jay-Z’s hit 99 Problems. 1 millioner visnnger og 100.000 online shares siger vidst det hele…

Weetabix: Chokolate Spoonsize

Sådan kan man også reklamere for morgenmadsprodukter… I denne video ser vi den unge danser Arizona Snow danse for at promovere et nyt morgenmadsprodukt. Og der er så absolut seere til det.

Vodafone: BufferBusters

Med denne applikation fra Vodafone bliver hele Tyskland til et online spil ved hjælp af Augmented Reality. En super cool applikation som både involverer, bruger spilelementet, driver folk ned i forretningerne og samtidig formår at få deres budskab om at de er det hurtigst netværk integreret i kampagnen.

Listen er leveret af

goviral

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld