August byder vanen tro på en spændende liste over virale succeshistorier. Denne gang bliver gaderne i New York tilholdssted for zombier, Volvo laver et nervepirrende stunt og så går “biljagten” ind med øl på slæb. Listen er skabt ud fra bl.a. videoernes delbarhed, antal views, storytelling, produktion og generel kampagneopfindsomhed.

1. Volvo Trucks: The Ballarina stunt

B2B reklamefilmen indtager denne måneds førsteplads med et stunt, der sætter fokus på den nye FH serie. På en wire, udspændt mellem to FH Volvo lastbiler i fart mod en tunnel på en amerikansk motorvej, balancerer ballerinaen Faith Dickey for at demonstrere bilernes præcision og kontrol. På kun to uger har filmen opnået mere end 5 mio. views og mere end 44.000 shares. Reklamen sætter nye standarder for underholdende reklame med fear-faktor.

2. AMC: Put Zombies back on TV

Med budskabet  “Zombies don’t belong here. Put them back on TV” protesterer Tv-kanalen AMC mod, at de ikke længere har mulighed for at sende serier som “The Walking Dead” via satellitudbyderen Dish. Med levende zombier vandrende rundt i New York’s gader, forårsager AMC mange blandede reaktioner hos de intetanende amerikanere. Alene i august har filmen opnået mere end 9 mio. views.

3. Intel & Toshiba: The beauty inside

I denne sociale joint-venture film skabt af Intel & Toshiba, følger man hovedpersonen Alex, der hver morgen vågner op i en ny krop -en skavank han har haft hele sit liv. I kølvandet på traileren, der er blevet set mere end 2 mio. gange, er de første episoder af filmprojektet blevet gjort tilgængelige på Facebook. Foruden den Toshiba notebook der udgør Alex’s personlige dagbog bærer episoderne ikke præg af at være et reklameforetagende. The beauty inside er derimod et eksempel på, hvordan en mindre rigid grænse mellem annoncører og producenter kan bidrage til reklameindhold og kampagner, der stikker både dybere og længere.

4. Little Baby’s Ice Cream: This is a special time

Med en af de mest uhyggelige reklamevideoer verden hidtil har set sidder en person dækket i hvid flødeis fra top til tå og skiftevis taler og graver skefulde af slimet flødeis fra hovedbunden og ind i munden. På trods af at videoen er både bizar og grænsende til direkte frastødende har den tilført massiv medieomtale til den lille opstartsvirksomhed bag.

5. Carlton Draught: Beer Chase

Carlton Draught har med videoen Beer Chase skabt en Hollywood inspireret øljagt. På bare seks dage har videoen opnået mere end 1,5 millioner views, og dermed selv lagt sig godt fra start i det virale løb. I videoen ramler en gruppe ulyksalige bankrøvere sammen med politiet på et værtshus, hvorefter den vilde jagt, med ølkrusene kramagtigt holdt ud i strakt arm foran dem, indledes. Videoen er allerede nomineret som one of the best bear ads of 2012 og er helt bestemt værd at se.

Listen er som altid leveret af goviral.

goviral

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld