Juni måneds bedste virale videoer er fundet. Be On er som altid leverandør af listen, og de forskellige scores er baseret ud fra disse kriterier: Share ability, views, storytelling, tiltrækningskraft, produktion og samlet kampagne.

1. First Moon Party by HelloFlo

Ja, den her video diskuterer menstruation, men på den mest charmerende måde. I videoen ’First Moon Party’ møder vi en tween, som bare ikke kan vente med at få sin menstruation, og hun beslutter derfor at tage sagen i egen hånd. Præmissen for en sjov, spændende og givende video er sikret. First Moon Party er en fantastisk opfølgning HelloFlo’s virale hit fra sidste sommer ‘The Camp Gyno’. Historien er dog noget anderledes og måske endda bedre. Videoen bygger på de samme temaer og lykkes med at fastholde et langt større publikum end kernemålgruppen.

HelloFlo viser os, at med en original og kreativ idé og en historie der bliver fortalt godt, så kan selv et lille brand skabe stor opmærksomhed. Dette hidtil ukendte firma, der tilbyder specielle hygiejnepakker leveret til døren, har bestemt formået at skabe delevenligt og sjovt indhold. Vi kan ikke vente med at se hvad der kommer næste gang.

Agency: Jamie McCelland & Pete Marquis

Score: 9.2

2. #LikeAGirl by Always

Always har gjort det til deres mission at ændre definitionen af udtrykket “like a girl”. I en ny videokampagne, der blev lanceret for lidt over en uge siden, slår Always fast at “like a girl” er et udtryk for styrke og ikke en fornærmelse. Kampagnen er baseret på en undersøgelse foretaget for Always, som slutter at pigernes selvtillid falder signifikant, når de når puberteten. Videoen viser resultaterne fra undersøgelsen i praksis, hvor nogle post- og pre-pubertets drenge og piger bliver bedt om at illustrere, hvordan det ser ud når man kører som en pige, kaster som en pige og kæmper som en pige, og udstiller dermed de deltagenes syn på kønsroller og stereotyper.

Always omfavner den ældgamle tro på at voksne lærer fra børns upåvirkede visdom. De fleste vil føle et lille stik i hjertet og ønske at dele dette korte øjeblik af indsigt med andre. Kampagnen er den gyldne opskrift på en hurtig succes med long-format video: shareability og følelsesmæssig engagement.

Agency: Leo Burnett

Score: 9

3. Dear Kitten by Friskies

Et samarbejde mellem Friskies og BuzzFeed har udmøntet sig i ’Dear Kitten’ – en kampagne, der promoverer Friskies’ kattefoder kombineret med let spiselig humor. YouTube-stjernen fra Buzzfeed Ze Frank lægger stemme til historiens hovedperson – en rutineret kat, som modvilligt byder killingen velkommen til sit nye hjem. Katten deler ud af sin visdom og hjemmets regler. Det er en velskrevet og humoristisk historie, med masser af søde katte-optagelser.

Videoen minder om Ze Franks tidligere arbejde – specielt hans ‘Sad Cat Diary’. Der er intet galt i at genbruge gode idéer, så længe det er gjort ordentlig, hvilket er tilfældet med ’Dear Kitten’. Det er svært at sige, om videoens succes skyldes den søde killing eller om det er idéen som bærer den, men kampagnen virker og er blevet set og delt mange gange.

Agency: BuzzFeed

Score: 8.5

4. Calls for Dad by Dove

Med denne rørende video, der hylder fars dag, cementerer Dove deres dominans i “emotional adverts” kategorien. Denne 60 sekunders video, hvor man ser børn råbe efter deres fædre, har genereret 11 millioner visninger på 20 dage. Dove er gode til at distribuere deres videoer, men de er også eksperter i at forbinde deres brand med positive familieværdier. Det er en fin fortsættelse af Doves kæmpe succes ‘Real Beauty Sketches’, som også var lavet i samarbejde med Ogilvy & Mather.

Doves kampagne er baseret på data fra fædre. En undersøgelse har vist, at 80% af deltagerne har svaret at de ikke føler at medierne anerkender fædre, som en del af børns velvære og trivsel. Dove prøver at gøre noget ved denne statistik ved at vise, hvor omsorgsfulde mænd egentligt er. Videoen formår også at sende et universelt budskab: Fars dag eller ej, husk at ringe til din far.

Agency: Ogilvy & Mather

Score: 8.3

5. If We Won by Newcastle Brown Ale

Newcastle Brown Ale har lanceret endnu en kampagne, der provokerer og får folk til at smile. Kampagnen leder tankerne tilbage til ”If We Made It”, der lavede sjov med Super Bowl reklamer. “If We Won” fokuserer på den amerikanske Independence Day, og benytter sig af prominente navne fra både US og UK, som snakker om hvor fedt det kunne have været, hvis Storbritannien havde vundet den amerikanske uafhængighedskrig – dog er det denne version med Stephen Merchant, der har fået mest opmærksomhed.

Videoen har et simpelt set up, med fokus på humor tilsat nogle kontroversielle udtalelser leveret af skuespillerne. Som forventet har videoen mødt en del skepsis, men samtidig fået lige under to millioner visninger på fem dage og indtaget flere internet hitlister.  Nu bliver det spændende at se, om det der var ment som en joke, også vil blive opfattet sådan, men det er denne slags risici, som Newcastle er villige til at tage.

Agency: Droga5

Score: 8.2

Listen er leveret af:

Be-On-logo

 

Karakter kriterier:

Be On’s karakterer er baseret på en internt udviklet system, hvor videoerne, udover deres views, social delinger og generelle medie buzz, bliver evalueret på 6 generelle kriterier, der er relevant for kampagnes online succes. Der bliver givet karakter fra 1 til 10, hvor 1 er det lavest mulige.

Øjeblikkelig opmærksomhed: Skaber de første 10-15 sekunder opmærksomhed? Om det kan betale sig at se videoen skal kommunikeres klart og tydeligt fra start. Ingen gider at spilde sin tid!

Fastholdelse af kunden: Indeholder videoen det sidste nødvendige touch der skal til, for at fastholde og imponere det moderne online publikum? Det kunne eksempelvis være en berømthed, et fangende soundtrack, eksklusive optagelser, sex appeal eller en simple fangende titel.

Historiefortælling: Videoen skal være interessant og bidrage med noget unikt eller hæve standarden i dens kategori. Historiefortælling er desuden relevant for flowet og er samtidigt det kreative koncept bag kampagner.

Mulighed for deling: Videoer skal eksekveres i et format og med en klang der får seere til at relatere følelsesmæssigt, hvilket skal resultere i delinger på blogs og andre sociale medie platforme. Mennesker er historie fortællere fra den dag de bliver født – vi vil dele, interagere og skabe samtaler, hvis blot fundamentet er der.

Produktion: 
Videoens kvalitet, layout og ægthed, har stor betydning for den overordnede oplevelse og om seerne er villige til at dele. Er videoen en fornøjelse at se, vækker den nogen følelser og er layoutet og plottet strømlinet ordenligt? Kampagnen samlet set Kampagnens dybde er vigtigt for det samlede engagement og den organiske trafik. Hvor mange content typer og kanaler er blevet brugt?

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld