Viral Top 5 – September 2013

Så er vi igen klar med forrige måneds top 5 globale videoer. Listen er som altid leveret af BeOn, og scoren er baseret på følgende kriterier: Share ability, views, storytelling, tiltrækningskraft, produktion og samlet kampagne. 

1. Giving by TrueMove 
Det thailandske teleselskab TrueMove indtager førstepladsen med en tåretriller, der har fået mere end 12 millioner views og over 8 tusinde kommentarer på YouTube alene. Den rørende  og velproducerede film om to familier, der gennem gode gerninger ender med at transformere hinandens liv, er blevet verdenskendt som reklamen der får alle til græde. Netop evnen til at vække stærke følelser hos målgruppen gør filmen delevenlig og bidrager til en debat omkring fattigdom og medmenneskelig kærlighed på sociale medier. Det er ikke første gang et teleselskab tager ejerskab over noget større og vigtigere end taktiske mobilprisbudskaber. Call Me’s ”tal ordentligt” er et lokalt eksempel på samme tendens.

Score: 9,3
Bureau: Unknown

//

2. The Scarecrow by Chipotle

Chipotle lancerede i september den længeventede opfølger på sidste års prisvindende reklamefilm ”Back to the start”. Filmen der skal lancere et nyt app spil, sætter som den forrige film fokus på fødevareindustrien og de negative konsekvenser af et topindustrialiseret produktionsapparat. Den sympatiske opfordring vækker følelser i seeren, hvilket gør den debatskabende og delevenlig. På kritikernes side fremstår filmen utroværdig og manipolerende uden reel sammenhæng med Chipotle produktet – gengivet i bl.a. denne parodi*. Filmen er produceret som en børnefilmsinspireret animationsfilm, hvilket må siges at udgøre endnu en tendens indenfor produktionen af virale film i dag. Dette års Cannes vinder ”Dumb way to die” og ”The Lego story” er yderligere to eksempler på hvordan en barnlig og animeret fortællerteknik formår at engagere og fastholde publikum omkring nogle følelsesladet budskaber og problemstillinger.

Score: 8,9
Bureau: Moonbot  Studios

//

3. The Hamster Stunt by Volvo

Som for Chipotle må Volvo Trucks have kunne mærke forventningspresset i kølvandet på den succesfulde ”Ballerina Stunt” kampagne fra sidste år. Nu er Volvo Trucks tilbage med ikke bare én men flere opfølgere. ”The Hamster stunt” filmen, som er nummer to i rækken af lanceringer, udspiller sig på en spansk bjergskråning med en noget atypisk hovedrolleindehaver (hamsteren Charlie) på plakaten. Som med ”The ballerina stunt” er ideen at udføre stunts der demonstrerer lastbilens funktionalitet og kørevenlige egenskaber. Med mere end 4 millioner views og exceptionel meget medieomtale for et niche-B2B-produkt har Volvo Trucks tilsyneladende fundet opskriften på en viralidentitet, der udover at opbygge forventninger formår at engagere en bredere skare af beslutningstagere.

Score: 8,8
Bureau: Forsman & Bodenfors

//

4. Ultra reality – Meteor Prank by LG

LG’s seneste film har skabt stor debat og er blevet set af mere end 11 millioner alene på YouTube. Filmen repræsentere det fænomen man indenfor den virale genre har opkaldt ”prankvertising”, som i bund og grund minder om skjult kamera, hvor udsatte prank-ofre efterfølgende eksponeres i en kommerciel kontekst. Det er langt fra første gang LG prøver kræfter med genren og grunden til at netop denne film har oplevet så meget kritik skyldes formentlig at den går ligetil – og måske endda lidt over grænsen.  Hvorvidt filmen øger klassiske parametre som eks. ad-liking ligeså effektivt som Top 5 listens første og anden plads, er ikke sikkert på trods af, at den er både velproduceret, fængende og særdeles underholdende. Sikkert er det derimod at filmen har skabt LG opmærksomhed og del i tusindvis af sociale samtaler globalt.

Score: 8,4
Bureau: Grupo Link

//

5. Phonebloks by Dave Hakkens

Filmen her er lidt af en joker på listen. Den har opnået over 15 millioner YouTube views på mindre end en måned og er delt over 8 tusinde gange på diverse sociale platforme, på trods af at produktet den reklamerer for endnu ikke eksisterer. Den hollandske designer Dave Hakkens er en mand med en vision. En vision om at fremtidens mobiltelefoner skal kunne anvendes længere tid end tilfældet er i dag for at reducere mængden af det såkaldte e-waste. Videoen i sig selv er ikke revolutionerende, men det er ideen den repræsenterer, hvilket har bidraget til den enorme opmærksomhed. Kritikere har været ude og sige at produktet aldrig kan lade sig gøre at realisere i praksis. Ikke desto mindre er det lykkedes Dave at skabe global interesse og støtte til konceptet lanceret via Thunderclap. En interessant måde at anvende viral markedesføring eller ”crowd-speaking” af et endnu ikke-eksisterende produkt.

Score: 7,5
Bureau: The Dutch Design Academy Eindhoven

//

 

Listen er leveret af

Be on

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld