Læs med her hvis du vil blive klogere på, hvordan du bedst opbygger virksomhedens strategi og content til YouTube. 

Flere eksperter forudser, at i 2017 vil 74 % af al trafik på internettet være video, og det er derfor på tide at overveje, hvordan man kan holde trit med den stadigt stigende efterspørgsel på videoindhold.

Få svaret på ofte stillede spørgsmål som “Hvordan skaber jeg indhold, der skaber engagement hos brugerne og samtidig er relevant for mit brand?” og “Hvordan arbejder jeg effektivt og systematisk med produktionen af videoindhold?” i denne artikel.

Hvilke typer video skal jeg lave?

For at besvare dette spørgsmål, kan man bruge et Venn diagram. Den første cirkel repræsenterer hvad brandets målgruppe interesserer sig for – den anden cirkel repræsenterer, hvad brandet selv står for. Her bør du overveje ting som:

  • Hvad er unikt og anderledes ved mit brand?
  • Hvilke områder eller produkter “ejer” mit brand?
  • Hvad har mit brand, som konkurrenterne ikke har?

Når du har fundet frem til svarene i dit Venn diagram, vil du også få et vindue eller sweet spot hvorfra du kan udvikle din videoindholds-strategi.

Når du overvejer hvad din målgruppe interesserer sig for, så tænk over de små øjeblikke, som din målgruppe oplever, når de fx tænker “jeg vil gerne vide xx…”, “jeg vil gerne opleve xx…”, “jeg vil gerne opnå xx…” etc. Det er i disse øjeblikke, at de søger til forskellige devices og communities, for at søge inspiration eller træffe beslutninger.

Effektiv produktion af indhold

Sandheden er, at det tager tid at lave godt indhold. Og det kræver både ressourcer og budget. Det handler om at gøre det overskueligt for en selv og starte med at producere en realistisk mængde indhold, og forhåbentlig efterhånden opbygge et slags videoindholds-bibliotek. Når det er sagt, så behøver du heldigvis ikke at producere alt dit indhold helt selv.

Du kan fx bruge et content framework, der bygger på Create, Collaborate & Curate – på den måde kan produktion af videoindhold gå fra at føles som en høj indgangsbarriere til videomarkedet til at blive mere overskueligt.

Den første type indhold, er det indhold, du selv producerer. Her skal man kunne se og mærke tonen fra dit brand fx gennem storytelling.

Den næste type indhold, er det indhold, du kan lave i samarbejde med andre. Det kan være indhold, du laver med en personlighed eller et andet brand på YouTube, og som derfor kan skabe engagement både fra denne persons/virksomheds følgere såvel som dine egne. Du kan altså udvide relevansen, og samtidig få gavn af din content-partners ekspertise og erfaring.

Den sidste type indhold, er det det indhold, hvor du gør brug af andre ex. forbrugerne. I steder for at bruge videoindhold udelukkende som storytelling mekanisme, så tænk på det som storymaking. Her gør du altså indholdet mere relevant og troværdigt – se ex. Mountain Dews video Art of Dew her.

Husk synligheden

Som med alt andet content, afhænger succesen af dine videoer selvfølgelig af, at de bliver bliver delt og set. Du bør derfor også have en strategi for distribution og synlighed af dine videoer – det kan være ved hjælp af andre medier såsom website, nyhedsbrev, sociale medier, annoncebudget etc., således at det sikres, at de “rigtige” personer ser dine videoer.

Derudover er SEO også en vigtig faktor ift. synlighed. YouTube er den næststørste søgemaskine på nettet, og videoer har yderligere 53 x større chance for at ende på Googles front page end ex. en almindelig blog post. Det er derfor vigtigt at forholde sig til keywords i titel, beskrivelse etc. når man lægger sin video på YouTube.

Få et par gode tips til at SEO-optimere dit indhold på YouTube i dette blogindlæg.

Artiklen er skrevet med inspiration fra bl.a. dette blogindlæg fra Google Brandlab.

Har du selv nogle erfaringer med at bruge YouTube i virksomheden?

Så del dem gerne med os herunder 🙂

1 Svar
  1. Fin artikel!

    Jeg vil anbefale at man også bruger videoer i eks. Facebook annoncering – her tænker jeg på retargeting hvor man kan få overraske gode konverteringer ind på sit website.

    /Rasmus Keinicke, Væksthus Hovedstadsregionen

Skriv en Kommentar