YouTube har kommerciel styrke som TV2 og TV3

Ny analyse påstår, at YouTube er konkurrencedygtig i forhold til de kommercielle TV-kanaler. YouTube’s rækkevidde blev analyseret over 4 dage og resultaterne var overraskende.

YouTube bad i sommer YouGov, om at udføre en internatanalyse af flere mediers dækning over fire dage. Analysen viste at Youtube har stor gennemslagskræft i Danmark og faktisk er på lige fod med de førende kommercielle tv-stationer.
YouTube nåede i den målte periode dagligt ud til 37 % af de 18-74 årige i Danmark – det kan fx måle sig med DR2 som nåede ud til 34 % i samme periode. Kanalerne DR1 og TV2 var de eneste der i perioden, havde en større rækkevidde med henholdsvis 56 % og 57 % af målgruppen.

youtubeStor kommerciel rækkevidde

Blandt de 18-34 årige, viser YouTube sig også til at have stor rækkevidde. I hvert fald i den målte periode. Hele 52 % af de 18-34 årige besøgte nemlig dagligt YouTube. Det er mere end Tv3 og Tv2 der i samme periode nåede ud til henholdsvis 33 % og 45 %. Kanal 5, nåede kun ud til 17 % af den kommercielle målgruppe.
YouTube kan i Danmark, præstere en dækning på 60 % af alle danskere over 15 år på én måned.

Dog skal det nævnes, at TV-kanalernes dækning i den målte periode ikke blev målt af Gallup TV-meter data, der måler faktisk forbrug i Danmark. Analysen blev som sagt udarbejdet af YouGov. Dog giver det alligevel en pejling på YouTube’ rolle som “TV-kanal”.

Tv2’s salgsdirektør svarer igen

Tv2’s salgsdirektør Peter Olafsson udtaler, at reel kommerciel styrke og kommerciel leveringsevne er noget helt andet end målt daglig dækning. Ifølge Gemius har Youtube godt 125 mio. sidevisninger om måneden, hvilket vil sige at videositet maksimalt kan afvikle 125 mio. web-tv reklamekontakter pr. måned. Til sammenligning leverer Tv2 400 mio. reklamekontakter hver måned til målgruppen 18-34 år.

Han udtaler ydermere, at hvis man vil sammenligne Tv2 direkte med Youtube’s styrke, skal man være opmærksom på, at det ikke er alle videoer, der kan afvikles reklamer på, og at det bestemt heller ikke er alle videoer, som annoncørerne ønsker at ligge op ad.

 

 

Artiklen er skrevet på baggrund af denne artikel fra MediaWatch.

Modsvaret fra Tv2 er skrevet på baggrund af denne artikel.

 

Skriv en Kommentar