Ny feature på LinkedIn gør det nu muligt at blokere og evt. rapportere andre medlemmer, således at de ikke længere kan se din profil, sende dig mails via LinkedIn osv. Se her hvordan det virker.
Er der én eller flere specifikke personer, som du ikke længere ønsker har adgang til din LinkedIn profil? Eller ønsker du måske at lukke af for, at de kan sende dig beskeder via LinkedIn? Det er nu blevet muligt både at blokere og rapportere andre profiler.
Sådan blokerer du en profil på LinkedIn
Gå ind på vedkommenes LinkedIn profil og hold musen over den lille pil (se billedet herunder). Dernæst vælger du “Block or report”, som så åbner et nyt vindue (se eksempel længere nede).
Hvordan fungerer funktionen?
Når du blokerer en person på LinkedIn sker følgende:
- Du kan ikke længere besøge personens profil, og vedkommende kan ikke besøge din
- I kan ikke længere sende LinkedIn beskeder til hinanden
- Hvis I var connected, slettes personen som ‘connection’
- Eventuelle endorsements og recommendations imellem jeres profiler fjernes fra profilerne
- Jeres profiler vil ikke længere dukke op i hinandens “People You May Know” og “People also Viewed”
- LinkedIn sladrer ikke til personen om, at du har blokeret vedkommende
- Kun du kan gøre det om, så personen ikke længere er blokeret
Vær opmærksom på:
- Selvom du har blokeret en person, kan de stadig se din “Public Profile” – Altså det man kan se uden at være logget ind på LinkedIn
- Hvis I har fælles connections på LinkedIn, kan disse stadig dele jeres opdateringer, og disse kan derfor lande i dit feed
- Hvis du er manager af en gruppe, kan du ikke blokere et medlem uden først at slette vedkommende fra din gruppe
- Er du medlem af en gruppe, og ønsker du at blokere mangeren, skal du først forlade gruppen
- Benytter du diverse apps, der benytter LinkedIn API, eller bruger du LinkedIn’s egne mobile versioner, kan du opleve, at app’en har gemt profiloplysninger m.m. i cache. Det kan derfor være, at du skal logge ud og ind igen, for at den har opfrisket dine indstillinger.
Vil du vide mere?
- Rediger hvad folk kan se via din Public Profile her. Her kan du redigere, hvad der er synligt, for folk du ikke er connected med, samt hvad der dukker op i søgninger på fx Google.
- Du kan læse mere om LinkedIn Privacy her.