Skriv en uimodståelig headline, sådan!

Den væsentligste forskel mellem tekst der konverterer, og tekst der ikke konverterer, er måske mere ligetil end hvad man umiddelbart skulle tro. Selvom både historien den fortæller, hvad der tilbydes, hvor godt teksten er skrevet og mange andre ting kan have stor betydning, er der ikke noget mere vigtigt end at teksten helt grundlæggende bliver læst – og dette sker kun hvis teksten har en headline der fanger modtageren.

Kissmetrics har lavet et blogindlæg, hvor de beskriver hvordan man producerer den bedste headline. Metoden der blev udviklet på baggrund af forfatterens research, kaldes SHINE.

SHINE står for Specificity, Helpfulness, Immediacy, Newsworthiness og Entertainment value.

S for Specificity

Tal, navne, steder og andre specifikke detaljer er gode fordi de danner mentale billeder, og konkrete facts er relevante og interessante for læserne. Og glem ikke længden – en headline du nemt kan læse med et enkelt blik, kommunikerer dens indhold mere effektivt, end en overskrift du ikke let kan gennemskue eller skimme henover. Folk har en tendens til kun at læse de første og de sidste tre ord, og derfor tyder den perfekte længde på seks ord. Dette er en god tommelfingerregel når du arbejder med din headline.

Se fx her hvordan Buzzfeed i høj grad bruger tal og lister til at gøre deres indlæg shareable:

screenshot

H for Helpfulness

Løs det problem, læseren ønsker løst, når han klikker på dit indlæg eller artikel. For at din læser skal se værdien i din tekst, skal du vise, hvordan det vil hjælpe vedkommende. Det lyder indlysende, men mange headlines giver ikke læseren et klart indtryk af, hvordan teksten vil hjælpe ham – og så bliver teksten ikke læst. Dette kan fx imødekommes af en “How to..”-overskrift der lægger op til tips eller inspiration som læseren rent faktisk kan bruge til noget.

I for Immediacy

Din headline skal sørge for at læseren får lyst til at læse videre lige nu – det er sjældent folk rent faktisk går tilbage og læser de artikler de har bookmarked til senere. Umiddelbart er lettere at skabe denne immediacy for emner med større følelsesmæssig appel for folk, og gerne noget der appellerer til deres begær snarere end behov. Endnu bedre er det hvis du kan skabe en headline der skaber en form for nysgerrighed, da dette er en uhyre kraftfuld motivator. Paradokser, quiz’er, en implicit fare eller belønning, eller selv simple spørgsmål kan spille med modtagerens nysgerrighed, og forøge chancen for at modtageren læser resten af teksten betydeligt. En klassiker der består af den uimodståelige kombination af egeninteresse og nysgerrighed er eksemplet: “Hvor sikker er din …?” Her er føler modtageren sig næsten nødsaget til læse videre!

N for Newsworthiness

For at give læseren en grund til at læse videre i din artikel, bør din headline – i modsætning til din konkurrents – sige noget, han ikke har hørt før. Eller mere præcist; noget han tror, han ikke har hørt før. Med andre ord skal din headline have nyhedsværdi – dette behøver dog ikke betyde reelle nyhedsoverskrifter, men kan være at sætte din pointe i en ny kontekst eller forklare den i en historie. Dette kan give dig en unik tilgang til emnet således at du sikrer nyhedsværdien i din headline.

E for Entertainment value

Vær humoristisk uden at være fjollet eller cheesy. Folk bliver konfronteret med så meget content på bare en enkelt dag i form af blogs, posts på Facebook, tweets, videoer, at content med fokus på fx salg hurtigt blegner og fremstor som en kedelig kontrast til alt det andet tilgængelige information der findes. Der har headlines, der lover en form for underholdning, langt større chance for at være succesfulde, end dem der ikke gør. Det er derfor vigtigt at have kendskab til din målgruppe så du kan vurdere hvad de finder undeholdende eller humoristisk – alt for fjollet tekst kan have den modsatte effekt, og skræmme folk væk.

Få succes med din headline

For det første er det vigtigt at huske, at måle effekten at dine forskellige headlines, og på den måde se hvad der har virket for dig. Med rå data tilgængelig kan fortsætte med at forfine processen og prøve forskellige taktikker af, indtil du helt præcist rammer din unikke målgruppe. Husk at godt content holder på modtageren når først du har fanget vedkommendes opmærksomhed, men dette er kun muligt hvis du formår at skabe interesse med en headline der skiller sig ud.

Sidst men ikke mindst er det værd at huske på at al marketing er i en eller anden form også en subjektiv videnskab, og du kan ikke udelukkende basere din succes med marketingtekster udelukkende på teori og tal – der findes ikke en 100 % endegyldig formel. Leg med de forskellige muligheder, og se hvad der skaber de bedste resultater for lige netop din virksomhed og din målgruppe.

Artiklen er skrevet med inspiration fra tre blogindlæg fra henholdsvis SocialMediaToday, Kissmetrics og Econsultancy.

Har du selv en strategi for headlines?

Har du tanker, strategi og erfaringer du ønsker at dele? Så kommenter gerne herunder 🙂

 

 

 

 

Skriv en Kommentar