Succesfuld SEO-optimering kræver et godt ”partnerskab” med Google. Men hvordan bygger du et godt partnerskab med Google? Selvom Google opdaterer og ændrer deres algoritmer løbende, er der nogle grundlæggende elementer, som du bør have styr på for at forbedre din SEO. I denne artikel præsenterer vi dig for de vigtige elementer, så du kan komme godt i gang med din SEO-optimering.
1. Undersøg dine keywords
Du skal vælge 1 primært keyword for det stykke indhold, som du gerne vil SEO-optimere og evt. 5-10 keywords udover det. For at finde ud af, hvilke keywords som giver bedst mening for dig at bruge, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad er det, som min målgruppe søger?
- Hvilke spørgsmål stiller din målgruppe online?
Tænk også gerne over, at dit primære keyword bør blive søgt på ofte og samtidig være simpelt, kort, og præcist.
2. Overvej hvad intentionen for din søgning er samt identificér det rigtige format
Når du skriver din overskrift, bør du overveje, hvilke keywords der indgår i den, da der bør være en form for ledetråd til indholdet. For eksempel, hvis dit indhold er:
- Informativt, så anvend ord som fx: ”guide”, ”vejledning”, ”hvad”, ”hvordan”, ”tips” eller ”skridt til”.
- Navigerende, så anvend ord som fx navnet på det pågældende brand, product eller service
- Kommercielt, så anvend ord som fx: ”bedste”, ”billigste”, ”top” eller ”anmeldelse”
Derefter, når du skal vælge formatet til dit indhold, kan det være en god idé at få inspiration og se på, hvad andre har gjort. Søg på dit pågældende emne og se på hvad de første 10 resultater, der dukker op, har gjort. Spørg derefter dig selv:
- Hvilke formater bruger de?
- Hvilke call-to-actions bruger de?
- Hvad er deres titler og beskrivelser?
3. Udform en optimeret meta titel
En meta titel:
- Er i overensstemmelse med søge-intentionen
- Indeholder relevante keywords
- Indeholder maks 60 tegn
- Fanger brugere og får dem til at klikke
- Kan inkludere en call-to-action
Et eksempel på en meta titel kunne være: ”Hvad er SEO indhold? En guide til at udforme SEO optimeret indhold”
4. Optimér meta beskrivelsen
Meta beskrivelsen er den lille beskrivelse som står under overskriften, når du søger på indhold på Google. Det er vigtigt, at den fanger brugere så de klikker. For at optimere din meta beskrivelse kan du gøre følgende:
- Vær unik og skil dig ud fra mængden
- Skriv ikke mere end 1-2 sætninger (140-160 tegn)
- Beskriv den specifikke side og hvad brugere kan forvente, hvis de klikker
- Inkludér dine valgte keywords
- Overvej, at påvirke følelser
- Inkludér en call-to-action
5. Udform en fængende overskrift (H1)
Din overskrift introducerer brugere til dit indhold og bør derfor være skarp. Nogle råd til hvordan du udformer en fængende, skarp overskrift er:
- Vær unik
- Repræsenterer hvad indholdet omhandler
- Inkludér gerne ord som ”hvordan”, ”hvorfor” eller ”hvad”
- Brug gerne tal som fx ”5 bedste”, ”X ting”, og ”top 20”
Undersøgelser viser, at guides og numre driver op til 2 gange mere trafik.
6. Strukturér dit indhold og gør det mere læsevenligt
Indhold er bedst, når det er struktureret godt og let at læse. For at sikre, at dit indhold er struktureret og læsevenligt, så overvej at gøre følgende:
- Brug underoverskrifter og gerne flere forskellige (H2 og H3)
- Skriv ét afsnit pr. ”idé”
- Undgå for lange, kringlede sætninger
- Fremhæv det vigtige med fx fed skrift
- Sørg for, at dit indhold er fyldestgørende
7. Tilføj gerne et eller flere visuelle elementer
Visuelt indhold som fx billeder, grafer og videoer bringer værdi til de brugere, som læser dit indhold, da det har en catchy effekt og da det er hurtigt at overskue. Men det er vigtigt, at det visuelle indhold er både relevant, skarpt, og passende. Overvej derfor følgende:
- Optimér størrelsen på det visuelle indhold
- Optimér navnene på det visuelle indhold
- Optimér dine billeders ”alt” tags
8. Gør dine URLs læsevenlige
Din URL indikerer hvad dit indhold omhandler og er derfor vigtig ift. brugeres overblik. Din URL bør også være ”pæn” således at brugere ikke bliver ”skræmt væk” af, at de fx tror at det er spam. En god, pæn URL er:
- Beskrivende
- Læsevenlig
- Indeholder keywords
- Anvender bindestreg (-) i stedet for underscore (_)
- Bruger små bogstaver og er kort
Denne artikel er skrevet med inspiration fra SocialMediaToday.
Super gode råd!
Tak Casper 🙂