Den danske sportstøjsproducent Hummel oplevede i starten af 2010, at udviklingen i fans på deres Facebook-side var stagneret. Hummel traf derfor en beslutning om at satse på de sociale medier, og godt et halvt år senere var antallet af fans eksploderet fra 3.500 – 12.000. Den vilde udvikling er fortsat, og i skrivende stund har Facebook 13.900 fans. Hummels PR- og Online Manager Anders Lunde deler i et interview til Børsen TV ud af succesen.

Af Anders Budde
Ifølge Anders Lunde er succesen på Facebook skabt ved at skabe en klar struktur for Hummels tilstedeværelse på Facebook. Først og fremmest handler det om at få spredt budskabet, hvorfor man fra Hummels side er begyndt at henvise til Facebook-siden på kampagne- og markedsføringsmateriale – online som offline. Ligeledes er man lykkedes med at få Hummels medarbejdere til at fungere som ambassadører og på den måde gå forrest i jagten på fans.

På selve Facebook-siden har Hummel ligeledes en klar struktur for, hvad der skal ske og ikke mindst hvor ofte. Det vigtigste for at gøre siden til en succes er ifølge Anders Lunde at skabe en løbende aktivitet. Dette sikres via daglige opdateringer som Hummel er meget bevidste om, hvad skal indeholde. De daglige posts skal være relevante og gerne skabe værdi for sidens brugere, hvilket Hummel har haft succes med målt ud fra antallet af ’likes’, og brugere som har kommenteret på Hummels opdateringer. De mange kommentarer fra brugerne har man fra Hummels side stor fokus på bliver besvaret seriøst og ikke mindst hurtigt.

Ud over ovenstående tiltag har Hummel ligeledes tilsat Facebook-siden lidt ekstra ’lir’ i form af en webshop på selve siden. Denne del blev lavet som en gimmick for at skabe hype om Hummels sponsorat af Sierra Leones fodboldlandshold. Webshoppen er dog stadig i opbygningsfasen, og indtil videre er det kun muligt at købe Sierra Leone samt Zanzibars landsholdstrøjer.

Hummel viser med deres tiltag at succes på de sociale medier ikke nødvendigvis er kædet sammen med dyre marketing tiltag. Ved at skabe struktur på arbejdet med de sociale medier og arbejde aktivt med de midler man i forvejen har adgang til, kan vejen altså være banet for en mulig eksplosion på DIN virksomheds Facebook-side.

Nedenfor hører vi gerne om evt. succeser, du eller din virksomhed har haft i arbejdet med at skaffe fans på Facebook.

Klik her for at se hele interviewet med Hummels PR- og Online Manager Anders Lunde.

1 Svar
  1. Jens Rasmussen

    Frederiksberg centrets Facebook side er en mega stor succes. Vi opnåede med en kampagne at gå fra 250 fans til idag over 24.000 fans. Der er også klar case på ROI, ved salg af billetter og tilskuer til forskellige events.
    http://www.facebook.com/frbcshopping

    Jens (Change Media)

Skriv en Kommentar