Vedhæftning af filer i LinkedIn beskeder

Har du, ligesom mig, ofte savnet muligheden for at vedhæfte materiale i dine beskeder til connections? Så er det endelig blevet muligt – og det er ganske gratis.

Muligheden for at pleje sit netværk, ved at sende personlige beskeder enten individuelt eller ved brug af tags (din personlige gruppering af netværket), skaber et stærkt afsæt for at berige og engagere sine connections.

Mange har sikkert lejlighedsvis savnet muligheden for at vedhæfte eksempelvis pdf-materiale i form af en invitation, white paper eller et stillingsopslag. Det er jo ikke altid, at man har fået lavet en landing page eller et sted i skyen, hvor materialet kan ligge. Og her kan LinkedIn’s nye funktion være en hjælpende hånd.

Step-by-step til at vedhæfte filer i LinkedIn beskeder

Først går du ind i din inbox og klikker på funktionen ”compose message”. Derefter vælger du den eller de personer, som skal have beskeden. Du udfylder emnefeltet og skriver selve beskeden og herefter finder du, under din besked, muligheden for at vedhæfte en fil.

Unavngivet

Vigtigt: Husk at LinkedIn som standard vælger at beskeden er cc til alle modtagere, medmindre du fjerner markeringen ved teksten ”Allow recipients to see each other’s names and email addresses”.

Hvis du benytter tags når du sender beskeder, skal du gå via funktionen connections (på dansk netværk) øverst i navigationen og udvælge det tag du vil skrive til og derefter en metoden identisk.

Formater, muligheder og begrænsninger

Bemærk at du godt kan se vedhæftede filer i de mobile apps, men du kan ikke vedhæfte filer direkte fra mobilen.
Du kan i alt vedhæfte op til 5 filer per besked.

Følgende filtyper kan vedhæftes:

  • Dokumenter: csv, xls, xlsx, doc, docx, ppt, pptx, pdf, txt, html, htm
  • Billeder: gif, jpeg, jpg, png, bmp.

Samlet set må filerne max fylde 2 MB.

OBS! Tags vil fra den 31. marts 2017 blive fjernet fra den gratis version af LinkedIn og i stedet blive en del af det betalte produkt, Sales Navigator. Læs mere her (opdateret den 14. december 2016).

 

Held og lykke med at berige og engagere dit personlige netværk på LinkedIn.

Skriv en Kommentar