Administrerer du en side på Facebook, har du måske lagt mærke til, at der sker lidt nyt for tiden. Facebook har lanceret et par nyheder som vi er nogle der har ventet på med spænding. Her får du et overblik over de nye muligheder.
Af Charlotte Østergaard Jørgensen
Planlæg dine opdateringer
Gennem længere tid har mange sider brugt diverse 3. parts tjenester til at planlægge deres Facebook-opdateringer. Nu kan du planlægge opdateringerne direkte fra din Facebook-side i feltet, hvor du skriver opdateringen. Klik på uret i nederste venstre hjørne, vælg her fra år, måned, dato og tidspunkt. Opdateringerne kan planlægges op til 6 måneder frem, og alle planlagte opdateringer kan ses i ”activity log” (findes i admin panelet under fanen ”Manage”).
Få styr på administrator-rettighederne
Som noget nyt kan man nu give administratorer forskellige grader af adgang til at redigere Facebook-siden. En feature mange har ventet på længe, idet administratorer hidtil har kunnet slette hinanden. Med denne nye funktion kan du som administrator af siden tildele 5 forskellige typer af admin-rettigheder. Se hvilke i boksen herunder og læs, hvordan du ændrer admin-rettighederne på Facebook’s hjælpeside her.
Køb dig til øget synlighed på Facebook
Snart kan du betale for at få udvalgte opdateringer vist mere over for dine ”likers”. Facebook er ved at udrulle muligheden for at sponsorere/promote udvalgte opdateringer direkte fra feltet, hvor du skriver din opdatering. En interessant mulighed hvis man som virksomhed har et godt tilbud, en vigtig nyhed eller blot ønsker øget opmærksomhed på udvalgte budskaber.
Læs mere om sponsorerede Facebook-opdateringer her.
Facebook pages admin applikation til iOS
Så er der kommet en iOS applikation til Facebook-administratorer – Dog kan den pt. endnu ikke hentes med en dansk iTunes-konto. Med den nye app kan man bl.a. modtage notifikationer, når der sker noget på ens sider, skrive opdateringer samt se Facebook’s analysemodul Insights.
Vi håber snart, at app’en bliver tilgængelig i Danmark. Indtil da, kan nysgerrige se en gennemgang af app’ens funktioner i denne artikel.
Godt nyt for globale Facebook-side-administratorer
Facebook tester i øjeblikket en funktion, hvor man kan skifte region på sin globale Facebook-side. På denne måde kan flere lokale markeder styres fra én global Facebook-side, og uanset region vil antallet af ”synes godt om” være det samme. Kun ”taler om” ændres fra region til region. Facebook tester funktionen i øjeblikket og det ser ud til, at man som besøgende automatisk bliver sendt til den region, der passer til ens lokalitet, men at alle kan besøge alle regioner ved hjælp af en drop-down menu.
Se hvordan det ser ud som bruger på denne side, hvor funktionaliteten testes (Skift region ved at bruge drop-down menuen ved siden af ”Message”-knappen).
Læs mere om “switch region” funktionen i denne artikel fra Inside Facebook.
Vi glæder os til at følge udviklingen af denne funktion på Facebook.
Hvad mangler du som admin?
Hvilke funktionaliteter mangler du som Facebook-administrator i dit daglige arbejde?
Fint med planlægning af opdateringer, men uret går ikke ud over den dag/i dag. Hvad gør jeg forkert?
Venligst,
Jan
Hej Jan
Når du klikker på uret burde du gerne kunne vælge først år (jeg kan vælge frem til 2014), dernæst måned, så dato og til sidst tidspunkt. Hver gang du udfylder ét felt åbner det næste sig.
Hvor langt kommer du?
De bedste hilsner
Charlotte, Digital Works
Kan jeg, og hvis indsætte et gruppebillede (ikke coverbillede) ud for gruppens navn og i givet fald hvordan.
Hej Ib
Jeg er ikke helt med på dit spørgsmål – Kan du evt. uddybe?
Hvor er det du ønsker at indsætte et billede?
De bedste hilsner
Charlotte, Digital Works
Jeg administrere flere facebook sider på 1 gang, men det er tit de samme ting der skal laves/postes på siderne.
mit spørgsmål lyder på, om det er muligt at ligge det samme billed/handling ud på alle siderne på 1 gang, så jeg ikke skal lave den samme handling igen og igen og igen.
pfh. tak
Daniel
Hej Daniel
Hvis du skal poste på flere sider på én gang, skal du benytte et 3. parts værktøj. Der findes masser derude som kan håndtere flere Facebook-sider, Twitter-profiler osv. på ét sted. Prøv ex at se på https://bufferapp.com og https://hootsuite.com.
God fornøjelse.
De bedste hilsner
Charlotte, Digital Works