LinkedIn har introduceret en ny mulighed for company pages, der lover en række funktioner til at øge synlighed, engagement og leadgenerering. Men er det værd at betale abonnementsprisen på 99,99 € om måneden?

Indtil videre er det ikke tilgængeligt for alle virksomhedssider endnu, men hos Digital Works ser vi meget frem til at prøve det, når vi får muligheden.

Hvad er en LinkedIn Premium Company Page?

En LinkedIn Premium Company Page er i bund og grund en abonnementsbaseret opgradering af din standard virksomhedsside. Den tilbyder yderligere værktøjer og indsigt for at hjælpe virksomheder med at optimere deres LinkedIn tilstedeværelse.

Hvilke funktioner inkluderer den?

LinkedIn Premium Company Pages inkluderer funktioner som:

  • Brugerdefineret CTA) knap: Ligesom personlige profiler kan du tilføje en knap for at drive trafik til din hjemmeside eller eks. en landing page
  • Indsigt i sidebesøgende: Se hvem der har besøgt din side
  • Testimonials: Fremhæv positiv feedback fra kunder med et kort testimonial
  • AI hjælp til at skrive indlæg: Udnyt LinkedIns AI til at hjælpe med at udforme dine virksomhedsopslag (denne funktion er pt. ikke særlig brugbar på dansk)
  • Auto-invitation til engagerede medlemmer: Inviter automatisk personer, der interagerer med dit indhold, til at følge din side (spændende hvad forbrugerombudsmanden vil sige til denne funktion)
  • Guld LinkedIn ‘IN’ logo som kendes fra de betalte personlige profiler

Hvad koster det?

LinkedIn har fastsat prisen til 99,99€ om måneden med en rabat på 30% (69,99€) hvis man betaler for et år.

Skal du opgradere?

Vi er stadig i tvivl om, hvorvidt LinkedIn Premium Company Pages er værd at investere i. Mens nogle funktioner som eks. indsigt i sidebesøgende synes interessant er andre som AI skriveassistenten og guldlogoet mindre indflydelsesrige i vores optik.

Vi anbefaler at prøve den gratis prøveperiode (når du får den) for at teste funktionerne og se, om de leverer de ønskede resultater for din virksomhed.

Kilde: LinkedIn.

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.annoncering fra din virksomhedsside.
Læs mere her